Lad ikke corona splitte lærerværelserne

Det er i kriser som denne, at vi skal passe på hinanden. Det er i kriser som denne, at vi skal acceptere, respektere og rumme, at selv om vi er lærere på samme skoler, så er vi også forskellige som mennesker.

Lige nu er der vidt forskellige opfattelser af, hvor alvorlig coronasituationen er, og hvordan vi skal forholde os til den.

De fleste, der henvender sig til Frie Skolers Lærerforening, er meget bekymrede. De spørger os, om vi ikke kan arbejde for flere restriktioner og tidligere nedlukninger, fordi de kan se, at smitten spreder sig igen, og fordi de er bange for endnu en vinter med total nedlukning.

Mange er desuden virkelig bekymrede over, at det især er børnene, der driver smittespredningen, og at lærerne har større risiko for at blive smittet end gennemsnitsdanskeren.

Men vi får også enkelte henvendelser fra lærere, som synes, at der ikke bør være restriktioner, at vaccinen ikke virker, og at kravet om obligatorisk coronapas er gået for vidt, og at vi som fagforening må kunne få det ændret.

Der er med andre ord stor uenighed om, hvor bekymret man bør være. Og vi hører om skoler, hvor det er vanskeligt at finde fælles fodslag på lærerværelset, og hvor lærerne er delt i to lejre.

Det går ikke! Ledelsen og lærerne er nødt til at tale om, hvordan det bliver muligt at få samarbejdet til at fungere på lærerværelset, uden at nogen bliver ugleset af kollegerne for deres bekymringer eller holdninger.

De, der er bekymrede for at blive smittet, skal ikke kaldes hysteriske. Og de, der synes, at restriktionerne er gået for vidt, skal ikke kaldes sølvpapirshatte.

Vi har alle ret til at have vores holdninger, og ingen bekymringer går væk, fordi andre siger, at man må tage sig sammen.

Jeg synes, at det er en rigtig møgsituation, at vi endnu en vinter skal slås med coronasmitte på skolerne, og i Frie Skolers Lærerforening beder vi hele tiden ministeriet om at tage ansvar og komme med klare udmeldinger, så vi undgår, at kampen mod smitte bliver forvandlet til en kamp mellem lærerne på lærerværelset.

I en langvarig krise som denne er det umuligt at undgå frustration og afmagtsfølelse, men vi må ikke lade det gå ud over kollegerne – heller ikke dem, vi ikke er enige med.

Pas på hinanden – I klarede sidste vinter til et 12-tal. Vi kommer også igennem denne mørke tid.