Konflikten skal have lov til at virke, hvis den kommer

Et blogindlæg af FSL-formand Uffe Rostrup

D 4. april 2018

af Uffe Rostrup, Formand for FSL
OK18
Debat
Uffes uforbeholdne

Forligsmand Mette Christensen har udsat konflikten. Om det er fordi, at der er reelle fremskridt, eller om det er fordi, der er vitale samfundsmæssige interesser på spil – det vides ikke. Men så længe der forhandles, så klynger vi os til håbet om, at vi kan undgå den varslede konflikt på hele det offentlige område.

Imens bruger foreningen og dens politikere de fleste af døgnets vågne timer på at forberede os til en eventuel konflikt. Det gør man også på skolerne, og det afstedkommer ikke så lidt postyr rundt omkring – og det kan godt undre. Et af de spørgsmål vi oftest møder fra tillidsrepræsentanter, vedrører hvad lederne på skolerne må gøre for at afbøde virkningen af en strejke eller lockout.

Vores svar på spørgsmålet er mere strengt, end det man får, hvis man henvender sig til skoleforeningerne. Vi siger ganske enkelt, at lederne må gøre det, som de plejer at gøre. Hvis de normalt underviser i dansk i 9. klasse, så må de også gerne det under en eventuel konflikt. Men gør de det ikke normalt, så må de ikke!

Der er selvfølgeligt alle mulige gråzone-tilfælde i alt det her, og derfor anbefaler vi også dig og dine kolleger, at I henvender jer på sekretariatet, hvis I mener, at ledelsen forsøger at afbøde virkningen af konflikten. For det må den ikke. Det er hele konfliktens væsen, at den skal gøre ondt. Jeg kender ikke mange lærere, som ser frem til en strejke eller til, at vi skal lockoutes igen. Faktisk synes de fleste af os, at det gav store ar på sjælen og den professionel identitet, da vi blev lockoutet i 2013 – og ingen af os ønsker at skulle igennem det igen.

Men det er lige som om, at lederne eller bestyrelserne synes, at det er endnu værre for dem – og det endda på trods af, at de denne gang selv er en del af konflikten, da Frie Skolers Ledere har udtaget ledere til strejke. Alligevel er det vores opfattelse gennem de mange henvendelser, som sekretariatet og vi politikere får, at en del ledere gør, hvad de kan, for at afbøde virkningen af konflikten.

Det er da virkelig ærgerligt for alle eleverne og deres forældre, at de risikerer ikke at få den lovede undervisning. Og det er ærgerligt, at lejrskoler skal aflyses eller afbrydes øjeblikkeligt, såfremt en konflikt effektueres. Det er superærgerligt, hvis 9.- og 10.-klasseselevers eksamener bliver påvirket eller aflyst på grund af en konflikt. Men det er sådan hele overenskomstsystemet er skruet sammen – det skal gøre ondt at være i konflikt, og det skal leder eller bestyrelser ikke forsøge at afbøde virkningen af.

Faktisk gjorde vi i Frie Skolers Lærerforening det, at vi udtog så få lærere som overhovedet muligt til den varslede strejke – nemlig 11 % af medlemmerne. Bagefter udtog Moderniseringsstyrelsen resten på nær nogle ganske få. Det betyder, at 96 % af medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening i tilfælde af lockout ikke må vise sig på deres arbejdsplads. Det er altså ikke os, som har gjort det mest surt for skolerne. Det er deres egen side af bordet – Moderniseringsstyrelsen.

Det er Moderniseringsstyrelsen, skolerne og skoleforeningerne ringer til, når de skal have hjælp til at tolke på overenskomstspørgsmål eller rådgivning om løn- og ansættelsesforhold. Men når det kommer til at overholde den lockout, som skolernes egen side af bordet har varslet, så gør man alle mulige krumspring for ikke at skulle afbryde en lejrskole, lukke en efterskole, passe børnene, undervise børnene eller noget helt femte – det er aparte og inkonsekvent adfærd.

Med udsættelsen af konflikten har skolerne købt sig tid. Samtidigt er der nye problemer, som skal imødegås. For hvis parterne ikke kan blive enige, kan en konflikt fra nu af bryde løs med fem dages varsel. Det kræver et dynamisk beredskab på skolerne, og det er ikke nemt.

Jeg synes fortsat, at det er afgørende, at tillidsrepræsentanter og ledere i fællesskab forventningsafstemmer, hvordan de forbereder sig på en eventuel konflikt, men også i forhold til, hvordan de forestiller sig, at lærerne skal vende tilbage efter en konflikt.

Rigtig mange af udfordringerne på skolerne opstod i 2013 først efter konflikten. Tag fat på de svære snakke allerede nu, så I ved, hvad det er for problemstillinger, som I kommer til at skulle håndtere efter en eventuel konflikt. Og sørg for at få klarhed over, hvad du og dine kolleger som konfliktende forventer af skolens leder og bestyrelse, og få det formidlet – lad det ikke være usagt. For det er, når forventninger forties, at misforståelser og nid opstår – og det tager meget lang tid at genopbygge tillid, hvis denne er blevet svigtet under en arbejdskonflikt – det er den bitre erfaring fra 2013.

Så fra mig skal der lyde en opfordring til, at hvis der kommer en konflikt, så skal den virke, selvom det gør ondt – og det er ikke op til hverken lærere eller ledere at afbøde virkningen af den. Men den skal samtidig foregå ordentligt, og derfor skal I på forhånd aftale spillereglerne.

deltag i debatten