Kom med til folkemødet
Frie Skolers Lærerforening inviterer dig på en endagstur til folkemødet på Bornholm den 16. juni 2018. Det er en unik muligheden for at opleve demokratiets festival med en gruppe kolleger og deltage i spændende og fagrelevante arrangementer.
Der er afgang fra Københavns hovedbanegård lørdag morgen i en bus med 51 pladser, og de tildeles efter først til mølle-princippet. Så du skal være kvik, hvis du vil have en plads. På busturen vil to af hovedbestyrelsens medlemmer være med som turguider.
Turen er tilrettelagt sådan, at du både kan deltage i de arrangementer, som Frie Skolers Lærerforening arrangerer og selv udforske de mange debatter og arrangementer, som folkemødet byder på.
For at sikre at bussen bliver fyldt, opkræves der et gebyr på 300 kroner ved tilmelding. Det refunderes ved fremmøde eller afbud inden den 7. juni 2018.