Karl William synger for medlemmer

Onsdag den 9. december spiller sangeren Karl William en online intimkoncert for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening

D 1. december 2020

Det kan være svært at holde modet højt, når mørket sænker sig, og corona-restriktionerne ser ud til at strække sig langt ind i vinteren. Derfor besluttede hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening på sit seneste møde, at foreningen skal afholde et kulturelt og forhåbentlig socialt online-arrangement under overskriften ”Et lille lys i mørket”.

Og det lille lys bliver tændt onsdag den 9. december af den danske sanger Karl William. I en eksklusiv intimkoncert spiller han for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, som kan følge med på et livestream hjemme stuen.

Koncerten starten klokken 19, og alle tilmeldte medlemmer modtager på forhånd et link til livestreamet. Hovedbestyrelsen vil vurdere medlemmernes opbakning efter koncerten og herefter beslutte, om der skal tændes flere små lys hen over vinteren.

deltag i debatten