Kære Mattias, husk nu lærerne på de frie skoler

Tillykke til os alle – vi har valgt et nyt folketing, og vi har nu også endelig fået en ny regering. Og tillykke til Mattias Tesfaye, vores nye Børne- og undervisningsminister.

Når jeg læser regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, lægger jeg mærke til, at folkeskolen er nævnt syv gange, hvilket er overraskende få, når man tænker på, hvor stor vægt politikerne på Christiansborg ellers lægger på skole og uddannelse.

Når jeg søger på ord som frie skoler, private skoler eller højskoler, kan jeg konstatere, at der kun er ét eneste hit. Det er i afsnittet om den nye regerings udlændingepolitik, hvor der står, at man vil ”Modvirke parallelsamfund, herunder friskoler med en skæv elevsammensætning”.

Det får mig til at overveje, om det altid er sådan, at den der lever stille, lever godt. I hvert fald håber jeg, at den nye minister vil huske både at inddrage lærerne i folkeskolen og lærerne på de frie skoler, når der skal drøftes udvikling af grundskolen.

Jeg har stor respekt for arbejdet i ”Sammen om skolen”, hvor parterne omkring folkeskolen arbejder sammen. Men jeg håber samtidig, at ministeren vil huske, at hvad der besluttes for folkeskolen, det har meget ofte afsmittende virkning på de frie skoler.

Derfor bør lærerne på frie skoler høres, og netop fordi lærerne arbejder på frie skoler, har de jo ofte nogle andre og alternative erfaringer, som kan komme i spil, når der skal tales om skoleudvikling. Det bør man udnytte af hensyn til hele grundskolen.

Når man f.eks. taler om trivsel og beslutter sig for at nedsætte ”en kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, så bør hele grundskolen og lærerne stå som en central del af løsningen.

Det er en god idé at prioritere trivselsdagsordenen, og sagens alvor kan sagtens signaleres ved nedsættelsen af en kommission. Vi skal bare være sikre på, at det ikke bliver en parkeringsplads for de trivselsudfordringer, som er så vanskelige at få under kontrol.

Og politikerne må sørge for, at kommissionsarbejdet inddrager de lærere i grundskolen, som arbejder med børnene hver dag, både på frie skoler og i folkeskolen. Det er lærerne, der ved, hvad der foregår i klassen, og det er lærerne, der kender de børn og unge, som mistrives, som ikke kommer i skole, eller som ikke lærer det, de burde.

20 procent af eleverne i grundskolen går på en fri skole, og jeg er ikke i tvivl om, at lærerne på de frie grundskoler og efterskoler vil kunne bidrage rigtig meget til at løse udfordringerne med stigende mistrivsel blandt eleverne.

Men først og fremmest håber jeg, at den nye regering vil have stort fokus på skolens og lærernes betydning for fremtidens samfund. Hver dag tager lærerne ansvar for elevernes udvikling – og det er faktisk fuldstændig det samme, som at tage ”Ansvar for Danmark”.