Ja eller nej? Det vigtigste er, at du stemmer

Et blogindlæg af formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup

D 14. maj 2018

af Uffe Rostrup, Formand for FSL
OK18
Debat
Uffes uforbeholdne
OK18 resultat

 

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening er enig. Vi anbefaler et ja til den nye overenskomst. Men jeg forstår godt, at der sidder masser af lærere og tænker, at arbejdstiden var afgørende for dem. Ja, måske tænker du ligefrem: Hvad er der at stemme ja til her?

Debatten er i hvert fald heftig – både på de sociale medier og på foreningens hjemmeside, og for den sags skyld også på de orienteringsmøder, vi holder rundt omkring i landet.

Jeg synes, at der er mange gode grunde til at stemme ja, når vi åbner for afstemningen den 23. maj. Og det er i hvert fald vigtigt, at både du og dine kolleger stemmer. Hvis vi ikke skal lade medlemmerne af andre forbund afgøre, om vi skal have en ny overenskomst eller strejke, så skal du stemme.

Årets overenskomstforhandlinger har været usædvanlig på så mange planer, at det er svært at finde ud af, hvad man skal tage med, når historien om dem skal skrives. Normalt består aftaleudkastet af to dele: den del, som omhandler alle ansatte i staten, og den, som udelukkende adresserer forholdene på de frie skoler. På grund af de meget langstrakte forhandlinger, så er forhandlingerne om det, der skal gælde på de frie skoler, først lige indledt, og derfor kender vi først indholdet af denne del den 18. maj. Der er meget dårlig tid til at forhandle en aftale på plads om for eksempel decentral løn, børnehaveklasseleder løn, seniorordninger, et eventuelt femte løntrin osv. Jeg tvivler på, at vi når at finde løsninger på mange af disse udfordringer inden tidsfristen udløber, men vi arbejder alligevel seriøst på at løse den udfordring .

Men det centrale statslige forlig, som har fyldt mediernes spalter og sendeflader – det kan jeg sige noget om.

Der var som bekendt tre store knaster. Hvad angår løn, så fik vi næsten alt, hvad vi krævede. Således har vi fået en ramme på 8,1 % for lønudviklingen, hvoraf vi er sikre på at få udmøntet de 6,6 %. De sidste 1,5 % skal fortsat findes ved lokale lønforhandlinger – et system, som ikke fungerer godt nok på vores skoler, men som vi ved organisationsforhandlingerne (hvis vi har tid nok) prøver at skaffe os værktøjer til at få til at fungere. Herudover er privatlønsværnet fjernet, og reguleringsordningen, som sørger for, at de private og statslige lønninger følges nogenlunde ad, er genoprettet, så den nu fungerer igen. Det er et godt lønforlig.

Retten til betalt spisepause er skrevet ind i overenskomsten, og selvom det ikke umiddelbart har betydning for så mange lærere, så er det godt, at retten nu findes. For selvom der i fremtiden vil komme yderligere pres på den offentlige sektor, så kan spisepausen ikke fjernes uden en forudgående forhandling – og det er godt og bestemt noget værd for alle lærere.

Og så er der arbejdstiden. Vi fik ikke en ny aftale. Det rakte presset fra fagbevægelsen ikke til denne gang. Men presset skabte mulighed for, at alle kroge omkring arbejdstid blev afsøgt. Og i den proces lykkedes det at lande et fælles projekt med arbejdsgiverne i kommunerne om at prøve at lave en helt ny start med udgangspunkt i de anbefalinger, som en undersøgelseskommission kommer til at give. For første gang siden 2013 er der en mulighed for at give folkeskolen og efterfølgende de frie skoler en mulighed for at løse op for det fastlåste forhandlingsklima, som har præget de seneste fem år. Hele projektet baserer sig på tillid, og derfor har både arbejdsgiver og –tagere også meget prestige på spil ved at lave en kommission. Men jeg håber og tror, at det er det, der skal til, for at afslutte fem års ørkenvandring. Ville jeg hellere have haft en arbejdstidsaftale? Ja, det ville jeg. Men jeg er faktisk håbefuld i forhold til kommissionsarbejdet.

Herudover placerer aftalen også tillidsmanden centralt ude på skolerne. Således lægges der op til, at tillidsrepræsentanten og skoleledelse skal drøfte, hvordan opgaveoversigt og arbejdsbelastning kan planlægges forud for skolestart.

Det fremhæves, at parterne er enige om, at der kan indgås lokale aftaler, og herudover vil det fremover være sådan, at samarbejdsproblemer om arbejdstidstilrettelæggelsen vil kunne indbringes for Lærernes Centralorganisation eller Moderniseringsstyrelsen, så der for eksempel kan skabes en fælles forståelse om, at alle lærere har krav på en arbejdstidsopgørelse.

Så jeg synes faktisk, at vi har fået en god forligstekst. Og derfor anbefaler jeg et ja.

deltag i debatten