Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet

"Hvis det stod til mig, så gav man de private skoler penge efter, hvor meget de løfter socialt. Det vil sige, at for min skyld kan koblingsprocenten både være høj og lav alt efter, hvor meget du løftede og afspejlede det område, som du lå i."

D 20. marts 2018

af Mette Søndergård, Redaktør

Hvorfor er folkeskolen vigtig, hvis den er vigtig?

Folkeskolen er et helt grundlæggende element i vores samfund. Jeg bor selv i København, og tit er det (folkeskolen, red.) jo et sted, hvor man møder hinanden i dagligdagen på tværs af kulturelle skel og økonomi og sådan noget. Og hvis man er Socialdemokrat, så tror man jo grundlæggende på, at hvis der skal være en opbakning til at betale skat fremover, så kræver det, at du forstår, at der er mennesker, der er ret meget anderledes end dig selv – og hvorfor du skal betale ret meget. Det er nødvendigt i et velfærdssamfund. Og den forståelse tror jeg, du grundlæggende danner i folkeskolen, fordi der møder du rigtig mange, som er et andet sted, end du er. Og fordi vi oplever mere og mere, at folk ikke oplever det i deres boligområde, som man måske gjorde tidligere. Men det gør man i folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at vi mødes på tværs der.

Hvorfor er de frie skoler vigtige – hvis de er vigtige?

Nu har jeg selv haft fornøjelsen af at gå i både folkeskolen og en friskole. Tit kan de jo supplere med noget. Der er jo mange, mange forskellige grunde til, at man vælger det, men det med at en skole har en profil med musik eller teater eller kreativitet eller kan noget, som andre skoler ikke kan. Man kan have små klasser. Det, synes jeg også, er vigtigt. At der er et alternativ til folkeskolen, som man kan vælge som forældre af forskellige grunde. Altså helst så jeg jo gerne, at det var et tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen. Men det med, at der grundlæggende er skoler med forskellige profiler, det, synes jeg, er en fin ting. Og så er det jo også vigtigt, at steder hvor folkeskoler lukker, der kan forældre selv åbne en friskole, fordi der bliver for langt til folkeskolen i mange steder ude i provinsen.

Men er der ikke en risiko for, at kommunerne netop spekulerer i det, når de overvejer at lukke en folkeskole?

Jo klart, og for mig at se er det da klart bedre, at en fri skole åbner af sig selv som et tilbud til folkeskolen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at når vi snakker om det i Københavnersammenhænge, skal man bare huske, at rigtig mange steder i provinsen er det den eneste mulighed, folk har, hvis de gerne vil beholde deres folkeskole. Generelt er det forkert, at kommuner spekulerer i det, men jeg er også bekendt med, at der er steder, hvor der er små samfund, der lukker lidt, og der er det bare vigtigt, at hvis der ikke skal være 30 kilometer til folkeskolen, så er der et alternativ i privaten.

Hvad vil du gerne ændre på folkeskolen og de frie skoler, som de ser ud i dag?

Hvis det stod til mig, så gav man de private skoler penge efter, hvor meget de løfter socialt. Det vil sige, at for min skyld kan koblingsprocenten både være høj og lav alt efter, hvor meget du løftede og afspejlede det område, som du lå i. Og så er jeg selvfølgelig tilhænger af, at de skoler, hvor der er over 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund, at de ikke får nogen støtte fra det offentlige. Så må man selv vælge som forældre. Så hvis man mener, at ens børn ikke kan tåle at gå i skole med danske børn, så må det være for egen regning.

Hvordan kan man måle det sociale ansvar?

Nu har man givet nogle penge til, at man skal inkludere nogle elever (ved de seneste forhandlinger af koblingsprocenten, red.). Men det, man kan måle på, er, hvor mange bliver smidt ud, hvor mange er der med lave indtægter, hvor mange er der med anden etnisk baggrund? Det kan man sætte nogle kriterier op for. Hvor gode er skolerne til at sørge for, at de tager børn med forskellig baggrund, og at de kan komme ind, hvis de har svage forældre? Hvor meget er der mulighed for friplads? Så man kan i hvert fald gøre meget mere, end man gør nu, hvor der stort set ikke er nogen krav til dem, der kan komme ind på de private skoler. Det gør vi jo også andre steder, hvor vi måler ulighed. Så der vil man også kunne måle det på de private skoler i forhold til at stille et ansvar til dem. Det er min personlige mening, hvis du spørger mig.

Lige nu går cirka 17 procent af alle danske skoleelever på en fri grundskole. Hvad er den passende procentdel?

Det synes jeg ikke, man kan sige. Selvfølgelig synes jeg, det er bedst med så få som muligt i private skoler. Men når man kommer fra København, er man vant til, at folk vælger det, fordi der er mange skoler, der har en eller anden profil. Vi har en del med en etnisk profil. Nogen der vælger folkeskolen fra. Så kommer man andre steder i landet, hvor der er mange andre grund til det. Så jeg synes, det er meget, meget svært at sætte et passende tal. For er der nu en eller anden privatskole, der løfter rigtig, rigtig meget, så synes jeg jo ikke, at der er noget i vejen med, at der er over ti procent, der går i den. Men det er klart, at hvis der er rigtig mange dårlige folkeskoler, og derfor vælger man det i stedet for – så synes jeg, at det begynder at blive et klart problem. Det er svært for mig at sætte et eksakt tal på, andet end at for mig at se at de fleste gik i folkeskolen.

Skal vi gøre noget for at gøre tallet mindre eller større, og i så fald hvad?

Det er noget forkert i, at der er så stor forskel på hovedstaden og resten af landet. Det er klart, at det er hovedproblemet. Men det, der er hovedproblemet – og det siger jeg som en person, der selv har en far fra Tyrkiet – det er det her med etniske friskoler. Det, synes jeg, er et kæmpe stort problem. At man kommer til et andet land, og så gider man reelt ikke at gå i skole med andre end muslimer. For nu at sige det ærligt. Det, synes jeg, er et kæmpe problem. Det er jo en indstilling man har. Der har jeg det sådan, at vi jo gør alt, hvad vi kan i København for at få folk ud af ghetto-områder. For mig at se er det det samme som, hvis vi sagde til en eller anden familie, der boede på Østerbro: hvis nu du tager ind i Mjølnerparken, så betaler vi stort set hele din husleje. Og det er det, man gør med de friskoler. For mig at se er det statsfinansieret parallelsamfund. Det, der adskiller nogle af de kristne skoler fra det, i hvert fald her i København, er, at der faktisk går ret mange muslimer (på de skoler, red.), men på de muslimske skoler – alle dem jeg har besøgt, og de tal, der er – der går bare kun folk med muslimsk baggrund. Og det er et kæmpe problem. Der mener jeg, at man er nødt til at hjælpe. For mig handler det ikke om at hjælpe de frie skoler, men om at hjælpe sammenhængskraften i samfundet og sige: I skal gå i skole med danske børn.

Så det er faktisk de muslimske skoler, der er det største problem, og ellers er der ikke problemer?

Nej. Eller selvfølgelig er der andre problemer. Jeg er da enig i, at hvis der er folkeskoler, hvor du bliver drillet, og forældrene så vælger den fra – det er det, jeg tit hører i København. Det er jo ikke, fordi det altid er en bedre privatskole, men det er ofte et fravalg af folkeskolen. Og det er også et problem, at hele samfund lukker, og det er da helt klart statens opgave at skabe nogle ordentlige folkeskoler og sørge for, at små bysamfund ikke lukker. Men hovedproblemet i samfundet er for mig integrationen, og den fungerer bare meget, meget dårligt, når man kommer til et andet land og ikke kan tåle at ens børn går i skole med majoriteten. Det, synes jeg, er et kæmpe problem (…) Hvis vi kigger sådan i tilsynsrapporter, så bonner de muslimske skoler jo også ud i forhold til, hvor få der er.

I Grundloven hedder det, at undervisningen skal ’stå mål med’. Hvordan tolker du den formulering?

Jeg tænker, at man som udgangspunkt følger det, der foregår – altså de samme værdier principper. Noget med alsidig undervisning. Nu nævner jeg igen de muslimske friskoler, hvor der er nogle grundlæggende krav, og nogle af dem ikke kan finde ud af det. Men grundlæggende tænker jeg, at det, der grundlæggende foregår, er nogenlunde det samme. Samme målsætninger om, at man skal danne eleverne, og det er jo derfor, der er sådan nogle sager. Der har også været på nogle kristne friskoler, hvor en skolepsykolog siger, at hun snakker med Gud først og er forarget over homoseksualitet. Det går bare ikke. Der er vi nødt til at have nogenlunde de samme værdier. Jeg er selv lærer og har arbejdet med handicappede, hvor vores formulering var, at vi skulle så bredt mulig følge folkeskolens formålsparagraf, selv om det kunne vi jo ikke helt, fordi de var handicappede. Det samme mener jeg, at de frie skoler i videst mulig udstrækning skal prøve at følge. Men derfor er jeg da helt klart tilhænger af, at man kan lave noget andet og arbejde på en anden måde og dele klasserne, og hvad man nu laver på nogle friskoler, hvor man laver nogle lidt anderledes ting. Det er jeg da helt klart tilhænger af. At man har nogle flere værktøjer. Men der hører jeg i øvrigt også til de politikere, der mener, at folkeskolen nogle gange bliver kørt for stramt. Det er også vigtigt, at vi giver dem frihed til også at lave særlige profiler. Så de også kan tiltrække forældre.

Hvordan ser du fremtiden for de frie grundskoler i Danmark? Socialdemokraterne får af og til skudt i skoene, at I helst er de frie skoler foruden – hvad siger du til det?

Jeg håber da stadig, at der er frie skoler. Og når vi får skudt det der i skoene, så er det forkert. Det eneste, vi har sagt, er, at vi synes, muslimske børn skal gå i skole med etnisk danske børn. Det er ikke et angreb på frie skoler. Altså jeg synes, det er ærgerligt, at friskoleforeningen (Dansk Friskoleforening, red.) ikke selv har taget fat i nogle af de brodne kar, som er få, men som ikke kan finde ud af det. Jeg og socialdemokraterne synes, at det er fint, at der er frie skoler. Vi synes bare, at det er ærgerligt, hvis børn af forældre, der kommer til Danmark, hvis de ikke vil have at deres børn til at gå i skole med andre danske børn. Så mener vi, det er noget, man selv må betale. Hvis integrationen gik skide godt, så var vi ligeglade, men det gør den ikke, og derfor er det enormt vigtigt at folk fra Mellemøsten og nogle af de store indvandresamfund, at de kommer i skole med danske børn. For mig er det ligesom når vi har en snak om en eller anden imam. Så er det ham, vi snakker om og ikke muslimer som gruppe. Så når der er en kritik af nogle få parallelsamfund inden for friskoleverdenen, så er det absolut ikke et angreb på friskoletanken. Her har vi også oplevet pengestrømme fra Erdogan (Tyrkiets præsident, red.) og nogle meget religiøse shiamuslimske i Irak – det ødelægger jo friskoletanken. Så egentlig er det dem, der angriber friskolen mere end det er os andre (…) Grundlæggende synes jeg, det er helt rimeligt at sige, at hvis du kommer til Danmark, så skal du også gå i skole med de børn, der bor der.

I forhold til integrationen, så ligger flere af de muslimske skoler højt på listen over karaktergennemsnit. Kan det ikke give adgang til videregående uddannelser og netop den integration, som du efterspørger?

Nej, jeg er helt ligeglad med deres karaktergennemsnit. Fordi nogle af Hizb ut-Tahrirs medlemmer læser medicin. Og jeg har selv en far, der er, tror jeg, væsentligt mere integreret end de er. Og han er ufaglært. For mig handler det om, om en person gider det danske samfund. Og i det øjeblik, du vælger, at dine børn kun skal gå i skole med andre muslimer, så gider du jo ikke det danske samfund. Så kan du få nok så høje karaktere – det forhindrer ikke, at du kan have nogle meget mærkelige holdninger til homoseksuelle, om dine børn må gifte sig med danskere. Så for mig handler det ikke om karakterne. Det helt grundlæggende er, at vi møder hinanden i dagligdagen, og det gør man ikke, hvis man som muslim kun går i skole med andre muslimer. Fælles for de muslimske skoler er, at der bare ikke går nogen, der ikke er muslimer eller ikke har indvandrerbaggrund, og det er bare et problem. Og her må man så vælge: så betaler man bare selv.

I jeres seneste udspil taler I også om at give kommunerne anvisningsret, så de kan sende elever ind på de frie skoler. Risikerer I så ikke at tage friheden fra skolerne?

For mig at se er der tale om, at man stadig har mulighed for at lave de skoler, man har lyst til. Jeg synes, det er helt rimeligt, at når der bliver betalt så mange milliarder – og nu er koblingsprocenten lige blevet sat op, så der bliver betalt endnu flere millioner kroner – så synes jeg, det er helt rimeligt, at der er noget, hvor man kan sige, at vores skattekroner går til de frie skoler, og derfor stiller vi også nogle krav om, hvilke elever de skal tage. I mit hoved kunne man godt fjerne den anvisningsret, hvis det bare så betød, at skolerne sagde ja tak til, at det er selvfinansieret, hvis de ikke løfter socialt ansvar overhovedet. Men det tror jeg også, man vil opleve som et angreb. Jeg tror bare, at mange frie skoler skal lade være med at opfatte det som et angreb, medmindre man (politikerne, red.) gerne vil lukke dem, og det har jeg ikke hørt nogen sige. Det er et tilskud, vi snakker om, og der er nul tilskud til de etniske friskoler. Men så vil jeg meget gerne give mere til dem, der reelt set løfter noget. Men jeg synes, det er helt rimeligt, at når der er tale om millioner af kroner fra skatteborgerne, så kan man også stille nogle krav.

Sådan gjorde vi

Hvad mener landets magthavere egentlig om de frie skoler, koblingsprocenten og friheden til at stå mål med folkeskolen? Med udgangspunkt i den samme serie af spørgsmål ringede Frie Skoler i februar 2018 rundt til alle Folketingets ordførere for at få svar.

Interviewene er redigeret minimalt og ud fra en devise om, at svarene skal fremstå nogenlunde forståelige på skrift. I få tilfælde er interviewene blevet forkortet en smule, fordi de interviewede politikere snakkede meget længe og gentog sig selv.

Desuden kan du finde den layoutede version med uddrag af interviewene. Den kan printes ud i A3-størrelse og enten bruges i undervisningen eller hænges op på lærerværelset.

deltag i debatten