Hvorfor er folkeskolen vigtig, hvis den er vigtig?

Jeg tænker, at folkeskolen jo sådan er fundamentet for hele vores uddannelsessystem. Og jeg hører til dem, der læner mig lidt op af folkeskolens formålsparagraf, jeg synes faktisk, at den beskriver det udmærket.

Hvad tænker du på her?

Det er især om kundskaber, og det som jeg synes, er utroligt vigtigt, det er den vægt, der lægges på børns alsidige udvikling. Det, at det ikke bare er en kundskabs- og færdighedsskole, men at det giver en alsidig udvikling, og at det med de gamle ord er uddannelse for livet. I al sin bredde og bestemt ikke en skole, der kun skal handle om at give vores børn og unge arbejdsmarkedskompetence (…) Og så er det rigtig vigtigt, at man forbereder sig til at indgå aktivt i demokratiet (…) At man ikke bare er passiv nyder af demokratiet, men er aktiv, handlende, i demokratiet. Historisk har folkeskolen også haft enorm betydning. Den har fremmet ligheden i vores samfund. Det, at den gav vores børn og unge et fælles fundament har haft en enorm betydning. Og endelig synes jeg, det er vigtigt, at vi har en folkeskole, hvor man i hvert fald stadigvæk har et fællesskab på tværs af både sociale klasser og skel og etnicitet.

Hvad så med de frie skoler: Hvorfor er de vigtige?

Det er vigtigt, at vi har frie skoler, fordi der skal være mulighed for og plads til, at forældre træffer et valg om en anden form for skole, hvis de mener eller ønsker, at deres børn skal gå på en skole med særlige værdier, som arbejder med særlige pædagogiske retninger (…) Jeg har fuld respekt for, at der er nogen, der lægger kolossal vægt på en bestemt pædagogik, at det er dominerende, og der er også en frihed til at vælge enkelte fag fra og vælge nye fag til. Men min tilgang er ret entydigt den, at jeg synes, at folkeskolen er og bør være det afgørende fundament i vores uddannelsesplan, men jeg synes, at vi skal have plads til, at forældrene og de unge selv kan træffe et andet valg ud fra værdier og pædagogiske holdninger.

Er der noget ved det nuværende system, du gerne vil ændre?

Det tror jeg ikke umiddelbart. Jeg kan ikke komme i tanke om noget (…) Men jeg vil sige, at vi har et problem, hvis der bliver langt flere, børn og unge og deres forældre, som fravælger folkeskolen. Fordi hvis man betragter folkeskolen som sådan et fundament i vores uddannelsessystem, så er der jo grænser for, hvor smalt fundamentet kan være. Det kan være et fundament, der smuldre, og derfor er jeg meget lidt tilfreds med den udvikling, der foregår i øjeblikket, hvor stadigt flere børn går i de frie skoler (…) Og det er ikke en kritik af de frie skoler. Men jeg synes, at det er et grundlæggende problem, hvis det går den vej.

Men hvad er så den passende balance mellem folkeskolen og de frie skoler i forhold til elever?

Fra Enhedslisten har vi ikke nogen særlig procentdel for det (…) Jeg gik selv gik i skole i 1960’erne, og da jeg startede i skole, var det noget i retningen af 6-7 procent, der gik i frie skoler under den ene eller anden form. Det ville jeg være gladere for, hvis det var sådan (i dag, red.), men Enhedslisten har ikke noget mål om, at vi skal ned på de procenter igen. På den måde er det lige som andre, der siger, at der må være en smertegrænse – men ingen vil sætte den. Og jeg vil altså heller ikke. Men jeg synes, at det burde være mindre, end det er i dag.

Hvad kan man gøre for at gøre det mindre?

Altså først og fremmest kunne man gøre folkeskolen bedre. Og man kunne gøre det på flere måder. Friskolerne opstår jo nogle steder som et fravalg – du hørte stregen under nogle steder – og der, hvor jeg synes, at friskoler giver rigtig god mening, det er netop der, hvor man ud fra bestemte værdier og grundholdning, pædagogiske synspunkter, har truffet et valg om, at man vil noget andet end folkeskolen (…) Så når jeg siger styrke folkeskolen, så er det både at finde en form, hvor vi kan understøtte fastholdelsen af folkeskoler i alle områder af landet. Og det kræver måske, at vi laver en eller anden form for særlig pulje-støtteordning, der giver kommunerne mulighed for at fastholde mindre skoler. Det kunne for den sags skyld også være et tilbud til frie skoler i dag om, at kommuner kan gå ind igen og løfte opgaven. Ikke noget med at påtvinge forældrene det, men at kommunerne kan gå ind og løfter opgaven.

Hvad betyder det, at kommunerne går ind og overtager?

Hvis du har et lokalt område, hvor kommunen lukker den lokale folkeskole ned, så gør forældrene jo ofte og meget fornuftigt det, at de siger, at vi vil sgu have en skole i vores lokalområde. Så driver de den videre. Den bevægelse bør vi stoppe. Når det ikke er et tilvalg, kan man sige, af den frie skole, men fordi kommunerne vælger folkeskolen fra som forældrenes mulighed, det bør vi have lukket for. I forlængelse af det, hvor sådan noget er forekommet, der synes jeg jo, at det kunne være helt glimrende, hvis kommunerne igen påtog sig forpligtelsen. Men det er den ene side af sagen. Den anden side er jo så at gøre folkeskolen mere attraktiv. Der er vi jo stærkt kritiske overfor den udvikling, der har været med folkeskolereformen: få dog de lange skoledage væk, lad os få nogle lavere klassekvotienter. Som udgangspunkt få dem ned på 24. Så vi har ikke en holdning om, at vi nu skal gøre livet surt for de frie skoler. Det, synes jeg, er en ualmindelig tåbelig tilgang. Men skal vi vende udviklingen, skal vi gøre det mere attraktivt at gå i folkeskolen, og vi skal gøre det muligt at drive den ude i områder, hvor der ikke bor så mange børn.

Det næste spørgsmål er vedrørende koblingsprocenten: hvad er det rette niveau for den?

Helt konkret har vi gjort det, at vi aktuelt i forbindelse med finansloven, har stemt nej til at forhøje den fra de 75 til de 76. Vi har til gengæld også stemt nej til at sænke den. Det fællesforslag, som om (at sænke den, red.) fra 75 til 71 – jeg tror fra socialdemokraterne og SF – stemte vi også nej til.  Det er ikke, fordi vi har en magisk grænse ved 75 procent (…) I den nuværende politiske situation har vi altså valgt at sige, at vi synes, at man skulle have fastholdt den på de 75 procent, den nu var landet på. Det er indtil videre vores bud, men der ligger ikke noget særligt princip i det.

Hvad betyder stå mål med for dig?

Der ligger jo en efter min mening meget glimrende vejledning til de frie skoler (i friskoleloven, red.). Der er en central sætning, at »den frie grundskole ud fra en helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen«. Det giver jo en betydelig frihedsgrad. Jeg synes, at der ligger en glimrende bred beskrivelse af, at man skal ruste eleverne lige så godt, som hvis de havde gået i folkeskolen, både i forhold til kundskaber, men også hele den der tilgang med den alsidige personlige udvikling.

Hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være?

Jeg synes, at der skal være de frihedsgrader, der er i dag. Men der ligger jo i står mål med. Jeg forstår formuleringen sådan, at hvis man laver fundamentale ændringer i forhold til, hvad man skal have af kundskaber og en fundamental alsidig udvikling i folkeskolen, hvis det grundlæggende ændrer sig, så flytter de krav, vi har til friskolen sig jo også. Det er ikke sådan, at man så skal gøre eksakt det samme, men udgangspunktet skal være, at man lige præcis er lige så godt rustet, når man forlader en friskole, som man forlader folkeskolen.

Hvordan ser du på fremtiden for de frie skoler?

I al sin enkelthed tror jeg, det vil være sådan – og det håber jeg ikke mindst – t de frie skoler vil være en fast bestanddel af vores grundskolesystem. Og så har jeg en forhåbning om, selvom det måske kan klinge uheldigt i et friskolemagasin, at der vil være flere elever end i dag, der går i folkeskolen.