Hvad skal vi med de frie skoler i Danmark?

Magasinet Frie Skoler har snakket med alle Folketingets ni undervisningsordførere for at høre deres holdning til de frie skoler, koblingsprocenten, 'stå mål med', fremtiden og forholdet mellem folkeskole og frie skoler.

D 20. marts 2018

af Mette Søndergård, Redaktør

Friskoleloven kom i 1855, og indholdet blev skrevet ind i Grundloven i 1915. Men hvad skal vi egentlig med de frie skoler i dagens Danmark, og hvad betyder
det at ’stå mål med’ undervisningen i folkeskolen?

Hvor høj eller lav skal koblingsprocenten være, og hvordan skal fordelingen af elever mellem folkeskolen og de frie skoler være?

Magasinet Frie Skoler ringede i februar 2018 rundt til Folketingets ni undervisningsordførere og spurgte med udgangspunkt i den samme række spørgsmål til deres holdninger. I Frie Skoler nummer 3, 2018 bragte vi nogle uddrag af svarene, men i temaet her på hjemmesiden kan du læse interviewene i fuld længde.

Interviewene er redigeret minimalt og ud fra en devise om, at svarene skal fremstå nogenlunde forståelige på skrift. I få tilfælde er interviewene blevet forkortet en smule, fordi de interviewede politikere snakkede meget længe og gentog sig selv.

Desuden kan du finde den layoutede version med uddrag af interviewene. Den kan printes ud i A3-størrelse og enten bruges i undervisningen eller hænges op på lærerværelset.

 

deltag i debatten