Hvorfor er folkeskolen vigtig for det danske samfund - hvis den er vigtig?

Fordi det er vigtigt, at alle børn får en rigtig god og solid skoleuddannelse. Og den er på mange måder rigtig god, fordi den har sådan nogle græsrodselementer bygget ind i sig med forældrebestyrelser og står under kommunerne og så videre. Så der er rigtig, rigtig mange gode tanker, der er bygget ind i folkeskolen. Det man mente i 1800-tallet, når man snakkede om folkeskoler og folkehøjskoler, og når noget var folkeligt, det var det, man i dag kalder inklusion. Det hed bare folkeligt dengang. Det folkelige er det inkluderende, og det er jo sådan set en god ide. Så den kan vi godt lide.

Hvad så med de frie skoler?

De er jo også vigtige, fordi hvis der er et eller andet, man som forældre synes, er vigtigt, men som lige præcis ikke bliver taget op af folkeskolen så er det fint, at man kan lave sådan nogle skoler, der har et andet grundlag. Hvis man for eksempel synes, at Rudolf Steiner det er vigtigt, eller hvis man gerne vil have, at den skole, ens barn går i, er sådan lidt mere klassisk end den skole, som man ellers har (…) Fordi børnene ikke tilhører staten, borgerne ikke tilhører staten. Det er meget, meget godt, at man har det her enorme robuste, solide, gode inkluderende basistilbud, som alle mennesker kan få, men det er sandelig også vigtigt, at man har en erkendelse af, at vi som borgere ikke tilhører staten.

Du lyder meget godt tilfreds med den nuværende situation – er der noget, der kan ændre det?

Det vil altid kunne ændre mit syn på en hvilken som helst offentlig institution, hvis den ikke er sin opgave voksen. Mit syn på skattevæsnet afhænger også af, om skattevæsnet er sin opgaven voksen, og mit syn på miljømyndighederne afhænger af, om de er deres opgave voksen. Og det, man jo ved i dag, er, at mange gange – når forældrene vælger en friskole til deres barn – så er det ikke et ideologisk statement.

Hvad mener du med, at det ikke er et ideologisk statement?

Det er, fordi skolen i det skoledistrikt, hvor de bor, ikke er god. Af en eller anden grund. Dårlig bygningstandard, dårlig leder, umulige tysklærere eller hvad ved jeg. Man skal heller ikke gøre det mere ideologisk, end det er, men det er bare fint, synes jeg, i næsten alle livets forhold, at man kan stemme med fødderne og sige, at det her gider vi ikke, at vores barn skal stå model til.

I forhold til antal af elever, hvad er så den passende balance mellem folkeskolen og de frie skoler?

Jeg synes ikke, at man kan sætte en bestemt procentsats på. Det, som jeg på en eller anden måde kunne ønske mig, var, at der var en sund konkurrence mellem folkeskolen og de frie skoler. Altså nu bruger jeg et eksempel på sund konkurrence, som jeg selv er blevet gjort opmærksom på: det er Oxford og Cambridge (begge universiteter i England, red.). Jeg var derovre for nogle år siden med forskningsudvalget, og her sagde ledelserne på begge universiteter: Jamen, vi har jo i hundredvis af år haft en sund konkurrence med det andet universitet. Forstået på den måde, at når der havde været sådan en periode, hvor Cambridge var bedre end Oxford, så har Oxford sagt »nej, nu må vi sgu stramme balderne«. Og når Oxford havde været bedre, så havde Cambridge sagt »nej, nu må vi tage skeen i en anden hånd«. Og et eller andet sted er det jo bare enormt godt. Sund konkurrence er jo, når folkeskolen ligesom siger »nej, nu må vi fandme smøge ærmerne op«, og så få det gjort. Og så vil de frie skoler på et eller andet tidspunkt sige »nej, nu må vi fandme lige give den en skalle«. Det er rigtig, rigtig godt.

Når du siger, at du kunne ønske sig en sådan konkurrence, så går jeg ud fra, at der ikke eksisterer sådan en konkurrence i dag?

Det er der sikkert nok, men det kunne man godt sige højt. Altså at sige, at den der form for sund konkurrence, det er virkelig godt. Hvor der er nogle forældrebestyrelser og nogle skoleledelser og nogle lærerkolleger og folk rundt om skolen, som ligesom siger »nej, nu skal vi vise, hvad vi kan«. Det er altid godt.

Hvordan kan man styrke den konkurrencesituation?

Det jeg egentlig tror mest, man kan gøre, det er at lade være med at styre skolen så stramt. Jeg tror, at vi har været inde i en periode – og det er ikke kun denne her regering, der er sådan en række tidligere regeringer – hvor man har styret en række offentlige institutioner meget stramt. Man har styret med sådan detaljeregulering af skolerne og detaljeregulering af universiteterne, og det efterlader jo ikke noget plads til, at ledelserne kan foretage sig noget som helst. Og det efterlader ikke nogen plads til, at den enkelte dygtige lærer kan foretage sig noget. Og det, der får både en friskole og en folkeskole til at fungere, det er den dygtige lærer ude i klasselokalet (…) En lærer skal jo kunne gribe mulighederne.

Men Liberal Alliance er jo i regering, så det kan I vel gøre noget ved nu?

Det er også derfor, at vi har skruet ned for de der fælles mål osv. Sådan så skolerne selv må definere nogle mål. Og vi vil da gerne gå meget længere i den retning. Hvor vi ikke skal have så meget styring.

Hvad med koblingsprocenten – hvad er det rette niveau for den?

Ja, det ved jeg såmænd ikke. Ligger den ikke meget godt nu? Den er omkring, hvor den skal være. (…) Jeg tror, der står i vores partiprogram, at den godt kan blive sat en lille smule op. Men om der er sådan politisk vilje til at sætte den op, det ved jeg såmænd ikke. Det tror jeg egentlig ikke, der er.

De frie skoler skal levere en undervisning, der kan ’stå mål med’ folkeskolens. Den formulering er jo åben for fortolkning, så hvordan tolker du ’stå mål med’?

Det er jo, fordi der skal være plads til, at vi kan foretage en eller anden konkret vurdering. Jeg var meget, meget glad for, at vi på baggrund af en konkret vurdering af Rudolf Steiner-skolerne kunne sige: Det er godt, det I laver, og jeres elever må godt få adgang til universitetet, selv om I ikke giver karakterer. Det er jo det fine ved, at man en gang i mellem kan kigge på de aktiviteter, der foregår, og sige, at det der Rudolf Steiner ser sgu meget tilforladeligt ud, og dem der kommer ind, de klarer sig faktisk også rigtig godt, så det må man godt. Så udnytter vi, at der er en lidt gummi i den formulering.

Hvad med de faglige færdigheder i forhold til at ’stå mål med’?

Det skal jo grundlæggende have den faglighed, man har i folkeskolen.. Altså umiddelbart vil jeg mene, at hvis man har en friskole, som lærer børnene, at Darwin var fuld af løgn, eller at jorden var universets centrum – aah, det kan jeg ikke acceptere.

Så der er grænser for din liberale frihed?

Ja, der vil jeg simpelthen ligesom sige: »nej, det står ikke mål med kvaliteten i det øvrige skolevæsen«.

Hvordan ser du fremtiden for de frie skoler? Der er jo en del debat om, hvor frie de skal have lov at være.

Jeg tror, at den (fremtiden, red.) er rigtig god. Der er jo selvfølgelig nogle problemer med de der islamistiske friskoler, hvor der er alt muligt i vejen. Dårlig økonomi, og de bliver styret af fremmede magter og sådan noget. Det skal vi selvfølgelig have kigget på. Men jeg synes, at vi har fået en god måde at gøre det på, hvor vi laver et grundigt tilsyn med dem, hvor vi har mistanke om, at der er problemer (…) Nu ved jeg godt, at det lyder meget krigerisk det, jeg siger, men det er bare kun en metafor. Men det vi skal undgå, det er bare at lave for meget ’collateral damage’ (indirekte skade, red.) på alle mulige andre friskoler. Her er vi bare optagede af, at dem, der har svigtet deres ansvar, de må også tage skraldet. Men vi vil ikke lave tiltag, der rummer uanede mængder af ’collateral damage’. Det er helt urimeligt at gøre det på den måde.

Så Liberal Alliance kan ikke bakke op om de nye forslag fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti?

Vi prøver at sige til vores venner rundt omkring i politik, som vi snakker enormt godt med. Så siger vi: »Kære venner, når I lige har sovet på det, så synes I heller ikke, at en hel masse ’collateral damage’ er en god ting, altså det kan I ikke mene«. Fordi så ryger pludselig den franske skole, og hvad ved jeg. Det er simpelthen ikke rimeligt (…) Når de lige får vendt skråen, så vi ikke, at de selv mener det. Når de ligesom har overvejet hvordan og hvorledes (…) Ellers må vi jo have en dialog med dem. Men i Liberal Alliance synes vi i hvert fald ikke, at vi skal lave nogle tiltag, hvor du sådan accepterer uanede mængder af følgeskader på alle mulige gode og velfungerende friskoler (…) Hvis du skrider ind overfor et eller andet, du synes, der er gået for vidt, så skal du altså skride ind med proportionale midler. Det er et sundt princip uanset hvad.