Hvorfor er folkeskolen vigtig, hvis den er vigtig?

Vi synes folkeskolen er vigtig, fordi folkeskolen først og fremmest skal danne til fællesskab. Og skal danne til det folkelige fællesskab. Det er derfor, den findes som institution. Det er en institution, som vi har en bred folkelighed omkring – altså ligesom folkekirken og i gamle dage andelsbevægelsen, er den noget, som er til for, at alle kan være en del af det fællesskab. Så skal man selvfølgelig også lære eleverne at regne og læse og skrive, som vi politisk beslutter et barn skal kunne, men folkeskolen som institution, synes jeg, først og fremmest er vigtig, fordi den skal danne til fællesskabet.

Hvorfor er de frie skoler vigtige, hvis de er vigtige?

Fordi de har den her unikke mulighed for at lægge den her værdiorienterede grundsubstans under deres virke. Om det så er religiøst eller handler om noget kreativt eller helt andet, så er der den mulighed for, at man kan vælge at have en skole, som helt tydeligt og åbent viser, at den har et særligt værdigrundlag. Så hvis man som borger i Danmark synes, det er vigtige værdier, som ens børn har med i bagagen, så kan man sætte dem på en friskole, der kan give det. Det, synes jeg, er helt enormt vigtigt.

Er der noget, som kan ændre dit syn på den måde, som skolerne fungerer i dag?

Nej, jeg så også, at du havde et spørgsmål om, hvad den rette balance er med antallet af elever på frie skoler og folkeskolerne. Det vil jeg nødt være den, der bestemmer. Jeg synes, det niveau vi har haft historisk, har været passende. Nu er det jo steget i friskolernes favør. Men jeg synes, det skal være sådan, at man som forældre vælger friskolerne til, fordi man netop man synes, der er nogle værdier, som man gerne vil have ens børn skal vokse op med. Det skal ikke være, fordi man vælger folkeskolen FRA. Og det er jo den bevægelse, vi har set efter reformen. Det er jo helt tydeligt, at forældrene vælger folkeskolen fra og derfor vælger friskolerne til.

Hvad kan man gøre ved det?

Der er udelukkende og kun én ting at gøre, og det er, at nu skal der investeres massivt i folkeskolen. Så derfor – ligesom vi er glade for friskolerne i Alternativet, og vi støtter hele ideen om, at vi skal have friskoler – så synes jeg, at kampen lige nu står for folkeskolen. Hvis du spørger mig, hvad der er det vigtigste lige nu, så er det at styrke folkeskolen. Det betyder, at vi skal have færre elever i klasserne, vi skal give lærerne bedre forhold i forhold til fleksibilitet i deres arbejdstid, give dem mulighed for, at man som skole selv kan bestemme, hvor lang skoledagen skal være – selvfølgelig med et minimum. Altså den gamle frihed. Den frihed som friskolerne har, skal vi have givet til folkeskolerne. Så er jeg sikker på, at vi ikke ser den samme bevægelse fra folkeskolen til friskolerne. Og så den anden udfordring selvfølgelig, at når man åbner en folkeskole, så åbner der en friskole. Ikke fordi det er en friskole, men fordi der er et behov for en lokal skole. Så der er en ressourcemæssig udfordring i at sige, at man faktisk ikke burde kunne lukke en folkeskole alene ud fra et økonomisk og ressourcemæssigt perspektiv. Man burde ikke kunne lukke bare, fordi man gerne vil effektivisere og så sige: nu slår vi nogen sammen. Hvis man skal lukke en folkeskole må det være, fordi den ikke gør arbejdet ordentligt. Men at den er dyrere, fordi den er lille, det må være noget, vi politisk må finde penge til. Det kan ikke være rigtigt, at de 300 folkeskoler, der er forsvundet over de sidste ti år, at de kun forsvinder, fordi politikere synes, det er billigt. Det er jo helt forkert og omvendt måde at anskue det på.

Hvor høj eller lav bør koblingsprocenten være?

Hvor den skal ligge er svært. Den blev sat for meget ned under sidste regeringsperiode, hvor de satte den ned til 71 procent. Det, synes jeg måske, er for lavt. Men mere end at det handler om en kamp på finansloven hvert år, så burde de politiske partier sætte sig sammen og sige: okay, hvilket niveau kan vi blive enige om? Fordi jeg tror, der er meget mere behov for en stabil koblingsprocent henover årene, end der er behov for, at det skal være en kamp hvert år. Jeg tror også, at friskolerne synes, det er hårdt – de er selvfølgelig glade for, at den er steget de sidste år – men hvad så når der kommer en ny regering? Det bliver meget svært at forholde sig til som skole, når man aldrig ved, hvad der sker næste år. For min skyld kan vi godt komme på 73 eller 74 mod, at vi siger, at vi nu freder den de næste to regeringsperioder eller ti år eller et eller andet. Eller forligsbinder det. Om man får lidt mere eller lidt mindre må være mindre væsentligt end usikkerheden.

I Grundloven hedder det, at undervisningen skal ’stå mål med’. Hvordan tolker du den formulering?

Det er jo forskelligt, hvordan det bliver tolket – også politisk. Vi havde en stor debat om det sidste år i forbindelse med ændringen af friskoleloven. Det med demokratisk dannelse og så videre. Men jeg synes egentlig, at ’stå mål med’ handler om at kigge på de brede rammer i lovgivningen omkring folkeskolen. Altså de faglige rammer. Hvad er det man forventer, at en elev skal kunne i 2., 4., 6. klasse, eller når man går ud af folkeskolen? Og ud fra de rammer synes jeg, at de frie skoler skal have helt frie rammer til selv at tilrettelægge både undervisningen og didaktikken og i det hele taget, hvordan man vælger at køre sit forløb. Så jeg ser ’stå mål med’ som noget, der handler om de faglige rammer. Niveauet for, hvad vi forventer et barn skal kunne, når det går ud af 9. klasse.

Så det kræver, at vi tester eleverne på de klassetrin, du nævner?

Ja, altså jeg synes ikke der er noget i vejen med at teste dem, når de forlader niende klasse. Nu har vi snakket meget om test, og hvad skal vi teste i. Vi er grundlæggende meget imod at teste, men jeg synes hele ideen om, at vi har en national og gennemgående test i niende klasse (den er god, red.) – det kan også bare være deres afgangseksamen – som vi ligesom vurderer dem på. Så er det klart, at de også skal kunne sammenlignes på tværs af skolerne. Dét har jeg ikke noget imod. Jeg kan godt forstå, at vi har et behov for at vide, hvordan det nogenlunde går i niende klasse, men jeg har ikke noget behov for, at man gør det før.

Hvordan ser du fremtiden for de frie skoler i Danmark?

Jeg synes sådan set, at friskolevilkårene er rigtigt fine. Jeg har været en lille smule bekymret på det seneste, for at der bliver skruet på nogle knapper, der indskrænker friheden. Altså hele frisindstankegang bliver en lille smule indskrænket med de her nye regler, der kommer i forhold til, at nu skal man dokumentere, at man vil overholede frihed og folkestyrekravet, hvis man vil starte en friskole. Men hvordan havde man forestillet sig, at man skal dokumentere det? Det står jo i lovgivningen. Så jeg kan godt blive bekymret for, at der kommer sådan noget symbolpolitik, som mest af alt handler om de muslimske friskoler. Jeg vil sige, at vi har et tilsyn, og det må sætte vores lid til.

I den henseende: De stramninger, som blandt andre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er det noget, som Alternativet kan støtte?

Nej, det kan vi selvfølgelig ikke. Men vi vil selvfølgelig aldrig brokke os, hvis tilsynet er ude og sige, at vi trækker støtten til en skole, fordi vi har vurderet, at de ikke overholder lovgivningen, og de har måske fået nogle muligheder for at rette op, og det her de ikke gjort: så tager vi støtten. Fint med os, det er slet ikke noget problem. Men at man som udgangspunkt siger, at fordi en skole er muslimsk, så skal den ikke have støtte: det går jo fuldstændig på kompromis med det, der står i vores lovgivning om de frie skolers berettigelse. Så vi skal bare passe på, at vi ikke i demokratiets navn indskrænker demokratiet. Det er lidt det, vi gør. Selvfølgelig skal vi have et stærkt tilsyn, og jeg skal være den første til at række hånden op, hvis der er nogen i tilsynet, der siger, at de ikke kan løfte deres opgave ordentligt, vi har brug for nogle flere ressourcer. Fint. Værsgo. Tilsynet skal selvfølgelig have de ressourcer, de har brug for.