Anni Mathiesen, Venstre
Hvorfor er folkeskolen vigtig for dig og Venstre?
Det er jo, fordi historisk er folkeskolen jo noget af et grundelementet i forhold til at sikre, at vi får børnene uddannet på en god måde, og få dem givet et godt fundament til også at komme videre.
Hvad så med de frie skoler i: hvorfor er de vigtige, hvis de er vigtige?
For os i Venstre er det rigtig, rigtig vigtigt, at man har valg, og ved at man også har de frie skoler, giver det for det første forældrene en mulighed for, at de kan vælge noget andet til end folkeskolen. For det andet jo også, at forældrene har en mulighed for også, at de selv kan være med til at præge indholdet i det skoletilbud, som deres børn skal have.
Det lyder som om, du er meget godt tilfreds med den nuværende model. Er der noget, som kan ændre dit syn den danske skoleverden?
Det er jo klart, at hvis vi tager de frie skoler, så kræver det hele tiden, at man følger med samfundsudviklingen, og derfor er der selvfølgelig steder, hvor jeg godt kan være bekymret. Det er blandt andet – desværre, må jeg sige – de eksempler, hvor muslimske friskoler ikke har levet op til loven, og dermed også er blevet frataget statsstøtten. Jeg ved godt, at det er ud fra, at vi har strammet tilsynet, at de så er faldet i nettet, hvis jeg kan sige det på den måde, og er blevet fanget. Men vi må være ærlige og sige, at vi har et ansvar for, at man lever op til dansk lovgivning, og der håber jeg da ikke, at der er for mange, der kommer i den situation, at vi kommer til at fjerne statstilskuddet. Fordi så rokker det ved politikernes tillid til de frie skoler (…) Og det er selvfølgelig der, hvor man kan sige, at også Dansk Friskoleforening har et stort ansvar i forhold til at sikre, at deres skoler også drives indenfor reglerne.
Når du siger det, synes du så, at foreningen har levet op til deres ansvar her, eller har de ikke levet op til deres ansvar?
Jeg må håbe og tro på, at foreningen ved at vi har strammet tilsynskravene, selvfølgelig kigger efter i egne rækker og for den sags skyld kigger efter, om der er ting, den kan gøre bedre fremadrettet. Jeg må jo sige det på den måde, at der altid kan være et råddent æble eller to i kassen, som man har svært ved at kunne gennemskue. Men jeg vil også sige, at det jo altid bør give en eller anden form for stof til eftertanke, om der så er ting, man kunne have gjort bedre, eller for den sags skyld bør rette op på, så vi sikrer, at der ikke kommer flere rådne æbler i kassen.
Hvor mange elever må gå på frie grundskoler i forhold til folkeskolen? Hvad synes du, er det rette procenttal?
Og der får du simpelthen ikke mig til at sætte tal på (…) Fordi jeg må sige, hvis jeg begynder at sætte tal på, så siger jeg også enten, at vi har for meget, eller at vi har for lidt. I Venstre har vi det udgangspunkt, at det skal være forældrene, der træffer de her beslutninger, men jeg vil også sige, at det er altafgørende, at tallet hverken bliver alt, alt for lille, eller alt, alt for stort, fordi så kan der ske en skævvridning. Og jeg må sige, at jeg har det fint, som tallet er nu. Jeg synes ikke, at det er for stort. Det er jo, fordi forældrene har truffet beslutninger om, hvor de gerne vil placere deres elever, deres børn, og derfor så har jeg igen tillid til, at det har forældrene selvfølgelig gjort ud fra, hvad de mener, er bedst for deres børn.
Nogle af dine kolleger mener, at det ofte skyldes fravalg af folkeskolen, og at det er forkert?
Det er jeg ikke enig med dem i. Igen hvis vi tager udgangspunkt i, at forældrene har truffet de her valg ud fra, hvad de mener, der er bedst for deres børn (…) Jeg mener, at vi har et ansvar som politikere for at sikre, at vi både har gode tilbud, når det gælder frie skoler, og gode tilbud, når det gælder folkeskoler. Og ja, så kan man sige i forhold til gennemførelse af folkeskolereformen, så kommer der jo altid nogle afsmittende effekter, når man laver så stor en reform som folkeskolereformen var. Men der ser jeg det egentlig kun som en mulighed for forældrene - i en periode måske - at vælge noget andet. Det kan måske også gøre, at os politikere har et ansvar for at kigge folkeskolen efter og sige: Jamen, er der steder, hvor vi så ikke måske har gjort det godt nok i forhold til at understøtte folkeskolerne? Og for at sikre, at det ikke lige pludselig hedder 80 procent, der vælger frie skoler og dermed udsulter man folkeskolerne.
Hvor høj eller lav bør koblingsprocenten være? Er 76 procent som nu det rette niveau?
Ja, men det mener jeg. Det er jo en, som jeg rent ud sagt har kæmpet for i flere år, og nogle gange så irriterer det mig, når der så er – især røde politikere – der begynder at sige, at det er unødvendigt at sætte det op til 76. Nej, fordi 76 procent var netop, fordi vi ville løse eller forsøge at løse, at man (de frie skoler, red.) kan tage et større ansvar, når det gælder børn med særlige behov. Derfor glæder det mig også rigtig meget, at det faktisk kun er socialdemokraterne, der nu stemmer imod, mens de andre røde partier faktisk har fået øje på, hvorfor vi har valgt at lave en procent ekstra.
I Grundloven hedder det, at undervisningen skal stå mål med. Hvordan tolker du den formulering?
Ja. Og det er jo egentlig også sådan lidt en pudsig betegnelse, fordi det jo er elastik i metermål, kan man godt sige. Men for mig er at stå mål med, at man har et ansvar i de frie skoler for at leve op til det, der er skrevet ind i folkeskolen, når vi snakker både kvalitet i undervisningen, og for den sags skyld også fagligheden, der præsteres i de frie skoler. Så man sikrer, at børn, der eventuelt starter i en friskole, uden problemer også ville kunne hoppe over i en folkeskole, hvis man for den sags skyld på et tidspunkt flytter fra den ene egn til den anden. Så de frie skoler ikke begrænser elevernes mulighed for at kunne hoppe over i en folkeskole på et senere tidspunkt.
Hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være?
Jeg holder rigtig meget af friheden, man har på de frie skoler, men jeg synes stadigvæk, og de skal kunne stå mål med folkeskolen. Det er jo egentlig for også at sikre børnenes muligheder, hvis pludselig man som barn er nødt til at skifte undervejs, enten imellem en folkeskole over til en friskole eller den modsatte vej. Og der synes jeg egentlig, at når vi nu har skrevet ind, at man skal stå mål med, så er det faktisk også for at beskytte børnene.
Hvordan ser du fremtiden for de frie grundskoler?
Jeg ser da helt klart fremtiden som god, også for de frie skoler. Men uanset om man er en folkeskoleleder eller en friskoleleder, så har man også hele tiden en forpligtelse til at følge med udviklingen, og hvis jeg kigger på friskoleforeningen, så har de jo selvfølgelig også et ansvar for at følge med. Også i hvordan udviklingen er hos deres egen skole (…) Den situation vi er i, hvor vi har forholdsvis mange muslimske friskoler., så stiller det jo øgede krav til en forening, som Dansk Friskoleforening i forhold til at sikre, at der pludselig ikke er en stor gruppe af deres skoler, der for eksempel ikke lever op til de forventninger, som vi har som politikere. Og der tænker jeg igen på, at man selvfølgelig hele tiden skal være sikker på, at man lever op til lovgivningen (…) Ellers kan forholdsvis få rådne æbler i kassen risikere at ødelægge ellers alt det gode, som de frie skoler kan.
Mener du, at det er Dansk Friskoleforening, der her har ansvaret?
Nej, jeg mener ikke kun, at det er der. Jeg mener så sandelig også, at det er på den enkelte frie skole, at man hele tiden skal kigge på: gør vi det nu godt nok i forhold til den lovgivning, vi har? Lever vi nu også op til de stå mål med-krav, at der er skrevet ind? Så derfor kan man jo sige, at i dagligdagen – og det er jo egentlig uanset, om man er på en folkeskole eller på en friskole – så har man hele tiden et ansvar.
Jeg skal bare lige forstå det der med Dansk Friskoleforening: Hvad er det, de konkret skal gøre?
Det er jo hele tiden at stikke fingeren i jorden forskellige steder i skolen og for den sags skyld også besøge de muslimske friskoler for på en eller anden måde at vejlede dem. Man skal passe på, at man i hvert fald ikke er naiv og tror, at nu går det bare godt alle steder. Det tror jeg også på, at de gør, men det er jo klart, at når man også rummer så stor en andel af – uanset om det er tyrkiske eller muslimske frie skoler – så er det jo klart, at i de her år, hvor der også er øget fokus på, at vi nu ikke får skabt parallelsamfund, at så har man også som forening et ansvar for at gå ud og stikke fingeren i jorden og sige, at nu er vi vel ikke med? Nu er der forhåbentlig ikke nogen af vores skoler, der er med til at få skabt parallelsamfund? (…) Det har man også et ansvar for i foreningen.
Til sidst: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er kommet med forskellige forslag, der netop er rettet mod de muslimske skoler. Er det forslag, som I kan støtte?
Nej, det kan vi ikke. Men det er klart, at vi er i en situation, hvor vi har en opgave i at kigge på, hvordan vi får blandet børnene bedre (…) Man kan sige, at vi i Venstre værner om de frie skoler på alle mulige måder, men vi har også et ansvar for at sikre, at vi ikke skaber rent ud sagt parallelsamfund eller sikre, at vores børn, at de – uanset om, de snakker arabisk, når de er derhjemme – at de bliver integreret i det danske samfund. Der har friskoleforeningen også et ansvar for at sikre, at det, der foregår blandt andet på de muslimske friskoler, ikke er med til at, der er en gruppe af børn, der ikke bliver integreret i det danske samfund.
Sådan gjorde vi
Hvad mener landets magthavere egentlig om de frie skoler, koblingsprocenten og friheden til at stå mål med folkeskolen? Med udgangspunkt i den samme serie af spørgsmål ringede Frie Skoler i februar 2018 rundt til alle Folketingets ordførere for at få svar.
Interviewene er redigeret minimalt og ud fra en devise om, at svarene skal fremstå nogenlunde forståelige på skrift. I få tilfælde er interviewene blevet forkortet en smule, fordi de interviewede politikere snakkede meget længe og gentog sig selv.
Desuden kan du finde den layoutede version med uddrag af interviewene. Den kan printes ud i A3-størrelse og enten bruges i undervisningen eller hænges op på lærerværelset.