Hvorfor er folkeskolen vigtig?

Det er den, fordi den skal give vores børn de grundlæggende færdigheder, som de skal bruge, når de enten skal i uddannelse eller skal i arbejde senere hen i livet.

Hvad så med friskoler, hvorfor er de vigtige i vores samfund?

Det er vigtigt for de forældre, som af den ene eller anden årsag ikke er tilfredse med deres folkeskole, at de kan oprette en friskole. Enten på et pædagogisk grundlag, som de er enige i eller af andre årsager. Så friskolerne er et supplement og alternativ til de forældre, der ikke er tilfredse med folkeskolen.

Gælder det også de muslimske forældre, der ikke er tilfredse med folkeskolen?

Næh, det gør det faktisk ikke, fordi det har vist sig, at der har været en lang række problemer med den frihed og tillid, som vi har vist de muslimske (samfund, red.), og det er jo som regel yderligtgående muslimske samfund. Altså den gælder jo lovgivningsmæssigt stadigvæk, men i Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at give statstilskud til friskoler, som modarbejder vores værdisæt og integrationen og opretholder parallelsamfund.

Hvad kan gøres ved at ændre den udvikling, som du gerne vil ændre?

Jeg har jo været i gang i en del år, og især siden Merete Risager (undervisningsminister, red.) er kommet til, er der sket noget, og vi har startet op på lovgivningen overfor friskolerne. Det, der er ærgerligt, er, at det kommer til at gælde alle, fordi at vi har nogle forholdsvis få grupperinger, der ikke kan finde ud af det, nemlig de muslimske. Men sådan må det desværre være, når vi ikke har haft opbakning fra Dansk Friskoleforening, som jo har set det som sin opgave at forsvare muslimske friskolers gøren og laden uanset, hvilke historier der så dukker frem. Og derfor har det været sådan lidt en ensom kamp - det har været uden friskoleforeningens formands opbakning til, at vi går gjort kål på de her muslimske friskoler, som udnytter vores tillid og vores system til at fremme deres anti-danske og muslimske dagsorden. Og jeg kan godt frygte, at danskernes støtte til friskolerne vil blive ringere i de kommende år, hvis vi ikke får styr på de muslimske friskoler. Og det kommer så til at gå ud over alle friskoler. Og hvis der ikke er folkelig opbakning til dem, jamen, så forsvinder eksistensgrundlaget, og det er derfor, at friskoleforeningens nuværende strategi er katastrofal. Man saver jo faktisk den gren over, som man sidder på, og jeg ved, at formanden har brugt rigtig mange kræfter på at angribe mig og Dansk Folkeparti, og det han ikke rigtigt har forstået, det er jo, at jeg jo faktisk gør det her for, at vi kan bevare vores friskolemodel i Danmark. Derfor gør han sig selv og friskolerne en bjørnetjeneste ved så hårdnakket at blive ved med at sige, at der ikke er problemer med muslimske friskoler. Og overhovedet ikke gå ind i nogen dialog med mig, selvom jeg har forsøgt mange gange.

Lige nu går 17 procent af de danske elever i frie grundskoler og på Bornholm og andre steder er det meget højere. Har du en holdning til, hvad der er den passende balance mellem friskole og folkeskoler?

Nej, egentlig ikke. Nu bor jeg jo på Fyn, hvor man har en 100 år lang friskoletradition, og nogle kommuner har op imod 30 procent friskoler, og det har da fungeret ganske udmærket. Det har ikke betydet, at sammenhængskraften den er blevet mindre, tværtimod. Grunden til at vi har denne her diskussion vedrørende procentsatserne, skyldes de særlige udfordringer, der er i København, hvor hovedparten af borgerne stemmer på partier, der ønsker mere indvandring og multikulturel samfundsorden, men så snart de får børn, så sender de dem hen på privatskolerne langt væk fra indvandrerbørnene. Så det hykleri, der findes i København, har så betydet, at det pludselig er et problem, at der er privatskoler, fordi at de i København bliver brugt til at sekterere. Altså at de kreative klasser sender deres egne børn langt væk fra indvandrerbørnene og især de muslimske børn. Alle andre steder er det jo ikke noget problem, der er friskolerne jo en berigelse.

Hvad kan man gøre for at ændre den udvikling?

Vi skal have stoppet for indvandringen og begyndt hjemsendelser. Det vil så tage presset af storbyerne og København, det er nok det bedste, vi kan gøre.

Hvad med bosætningen, hvor folk flytter til kvarterer med ligesindede? Er den et problem?

Ja, det er jo det andet, man kan gøre ved. At vi undgår de her opdelte boligområder. Det er meget interessant, der hvor der er en stor almennyttig boligsektor, er der også ghettoer. I lande hvor man ikke har en stor almennyttig boligsektor, er der ikke i samme omfang ghettoer. Fordi det simpelthen er det private marked, der løser boligproblemerne. Så hvis vi skal komme ghettodannelserne til livs, så betyder det jo, at vi bliver nødt til at have langt mere blandede boligformer helt ned på gadeniveau for, at det kan hænge sammen. Og får vi ikke løst det, så vil vi jo i de store byer i mange år frem have problemer, fordi at folkeskolerne jo så bliver befolket af især muslimske børn, eller elever med mellemøstlig baggrund, og det skaber bare en ekstremt dårlig monokultur for skolerne, hvor alle andre har det svært. Hvilket så gør, at forældrene enten søger andre folkeskoler eller friskoler. Og så har vi miseren.

Det næste spørgsmål handler om koblingsprocenten. Hvilket niveau skal den ligge på?

Dansk Folkeparti har jo været med til at hæve koblingsprocenten fra 71 procent til nu 76 procent. Efter at den tidligere havde ligget på 75 procent, men i forbindelse med genopretningspakken i 2010 blev gradvist sat ned for at – ja, der skulle jo spares alle vegne. Vi står jo selvfølgelig ved de aftaler, vi laver med regeringen. Det bedste leje ville selvfølgelig være 75 procent. Det er også det, privatskoleforeningen anbefaler. Friskoleforeningen har jo valgt en anden strategi, og jeg tror, at det er en lidt dårlig strategi - også her. At man vil have den så høj som overhovedet muligt. Hvis jeg skulle vælge et leje, så ville jeg sige, at 75 procent var absolut fornuftigt.

I Grundloven hedder det, at undervisningen skal ’stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen’. Hvad betyder det at ’stå mål med’?

Det er jo egentlig en meget fin formulering, fordi den på den ene side giver friskolerne frihed og på den anden side et ansvar for at leve op til det, som man kan forvente af en folkeskole. Og det betyder ganske enkelt, at man rent fagligt har nogenlunde sammen niveau, uanset om man går i en folkeskole eller en friskole, når man går ud efter 9. klasse. 

Men hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være?

Det er svært at lægge sådan en lineal (og sige, red.), at de skal kunne det samme. Friskolerne imellem er der også tit stor forskel. På den ene side af skalaen har vi jo Rudolf Steiner, og så har vi på den anden sige Køge Realskole. Det er begge frie og privatskoler, men deres pædagogisk er jo som to verdner. At sammenligne de to skoler vil være lige så svært som at sammenligne folkeskoler og friskoler. Men vi skal bare sikre os, at friskolerne sender børn ud af deres skoler, som kan videreuddanne sig, og som har de basale kundskaber, man kan forvente.

Hvordan ser du fremtiden for de frie grundskoler i Danmark?

Altså jeg er lidt bekymret på de frie skolers vegne. Jeg kan godt frygte, at den folkelige opbakning til friskolerne vil blive ringere, og at danskerne på et tidspunkt ikke være med til at give statstilskud til friskolerne. Og det skyldes jo hovedsageligt de problemer, der er med muslimske friskoler, og hvis vi ikke får styr på den del, så kunne jeg godt se et scenarie, der betyder, at friskolerne enten får beskåret deres statstilskud meget voldsomt, eller at der slet ikke er mulighed for friskoler i fremtiden. Der er jo partier i folketinget, som helt vil fjerne statstilskuddet. Sådan som andre lande jo heller ikke har friskoler med statstilskud. Men det afhænger helt af friskoleforeningens strategi, om de vælger at forlade den katastrofale vej, de er slået ind på, hvor de jo støtter muslimske friskoler i et og alt. Eller om de får et lidt mere realistisk forhold til friskoleverdenen.

Socialdemokratiet siger, at de vil tage støtten fra skoler med mere end 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund. Det er vel noget, som Dansk Folkeparti kan bakke op om?

Men socialdemokraterne snakker bare. Det forslag med 50 procent har jeg jo ventet på lige siden, at de sagde det. Men der er ikke kommet noget beslutningsforslag fra dem, så nu har jeg fået en til at skrive det for dem, og nu bliver det lagt ned i salen (den 4. april 2018, red.). Så må vi se, om de vil stemme for deres eget forslag. Problemet med socialdemokraterne er, at de snakker meget på det område, og der sker ikke rigtigt noget (…) Så jeg har jo haft et glimrende samarbejde med undervisningsminister, Merete Risager, om de udfordringer der er i friskolerne.