Hovedbestyrelsen går knaldhårdt efter forhandlede løsninger i OK18

Overenskomstforhandlingerne i staten er i fuld gang og på det overordnede plan gået ind i sin afsluttende fase. Og som det er ved enhver overenskomstforhandling, så pudser de faglige organisationer deres konfliktværktøjer af i den forbindelse – det gør vi også. Det gjorde vi også i 2008, 2011, 2013 og 2015 – det hører ganske enkelt med til at være i overenskomstforhandlinger. Man kan ikke vente til sidste øjeblik med at forberede en konflikt, som man ikke ved om kommer.

Således har Hovedbestyrelsen torsdag på vores møde truffet beslutning om en række vilkår, som kommer til at gælde ved en eventuel konflikt. Disse kan du læse om andetsteds på hjemmesiden.

Og det er værd at hæfte sig ved ordet ”eventuel”. For vi går knaldhårdt efter at lave en aftale om såvel lærernes arbejdstid, lokal løn og alle de mange andre knaster, som ligger på bordet ved årets forhandlinger.

Ser årets forhandlinger svære ud? Ja, det ved Gud., Men det har de gjort mange gange før, hvor man alligevel er endt med en aftale.

For mig at se er der kun en god måde at lave gode arbejdspladser på, og det er ved at samarbejde. At indgå forpligtende aftaler, som skaber gennemsigtighed, ansvar og lokal forankring. Det skal vi tilbage til. Men det er en lang vej vi skal gå, og en af de allerstørste udfordringer i OK18 er, at vi står over for en arbejdsgivermodpart, som i 2013 vandt krigen mod lærerne – ja, de fik storebror til at uddele veritable bøllebank.

Så er det kutyme, at den selvsamme part efterfølgende også forsøger at vinde freden. Man rækker hånden frem. Sådan har det ikke været her. Snarere tværtimod. Vi har en arbejdsgivermodpart i Moderniseringsstyrelsen, som prædiker om den gode arbejdsgiveradfærd, men som har meget svært ved selv at leve op til de fine ord. Derfor er forhandlingerne i 2018 svære. Tiden, hvor vi havde en modpart, som reelt var interesseret i at lave gode frie skoler, er for længst forbi.

Men hvis det denne gang lykkes at lave en aftale om lærernes arbejdstid, og hvis der kommer helt andre boller på lokal lønssuppen, så kan vi muligvis genopbygge noget at den tillid, som i den grad er forsvundet over de sidste 10 år – det er i virkeligheden det, som årets forhandlinger handler om.

Så ingen må være i tvivl om, at vi ønsker at indgå gode og forpligtende aftaler om såvel lærer arbejdstid som løn og alt muligt andet. Spørgsmålet er, om vi kan få overbevist vores modpart om, at det er en god ide.