Gratis bog: Sådan udfordrer vi de dygtigste elever
I bogen 'Udfordrende undervisning' fortæller Kirsten Baltzer om sin forskning i, hvordan lærere kan tilrettelægge deres undervisning, så den imødekommer de dygtigste elevers læringspotentialer og samtidig tager højde for den faglige forskellighed, der er et vilkår i alle klasser.
Hun deler ud af sine erfaringer med talentforløb og holddeling og viser, at det ikke kun handler om læring, men i høj grad også om skoletrivsel, når skoler laver særlige indsatser for dygtige børn.
Om forfatteren
Kirsten Baltzer har i 40 år været optaget af, hvordan alle børn kan udvikle sig i skolen – både personligt og fagligt. Som lektor på DPU har hun forsket i, hvordan holddeling, talentudvikling og ikke mindst undervisningsdifferentiering i klasserne kan gøre en positiv forskel for alle elever.
Hent bogen gratis
Bogen ’Udfordrende undervisning’ er den 15. i serien ’Pædagogisk rækkevidde’, der udgives på Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening.
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du hente ’Udfordrende undervisning’ som gratis lyd- og e-bog på fsl.dk/fordele. Det samme gælder de 14 andre bøger i serien ’Pædagogisk rækkevidde’.