God jul

Et blogindlæg af formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup

D 17. december 2018

af Uffe Rostrup, Formand for FSL
Debat
Uffes uforbeholdne

Status: knap 10.000 medlemmer, OK18 færdigforhandlet med et mudret resultat, lønkampagne fortsætter, arbejdstidskampagne sat i gang, friheden til at lave frie skoler bliver stadig mere begrænset – der er fortsat nok at give sig i kast med for Frie Skolers Lærerforening.

Så kort kan det gøres i et twitteropslag, hvis man skal opsummere nogle af årets highlights. Men selvom meget kan forklares kort, så giver dybere viden og forståelse også mere forståelse for sagernes kompleksitet, så i årets julehilsen vil jeg dykke lidt dybere ned i de ovenstående overskrifter, og så kan du jo selv vælge det mest spændende ud, hvis du ikke orker det hele.

10.000 medlemmer
I foråret rundede vi (igen) 10.000 medlemmer. Men i modsætning til første gang – i foråret 2013 – så gjorde vi det denne gang uden at have og tælle lederne med. Så det er rigtig flot, at vi er blevet så mange sammen i vores forening. Der er stadig plads til flere, og vi vil fortsætte vores kamp for, at vi bliver endnu flere i vores fællesskab, hvor kampen for gode ansættelsesforhold, løn, barsel, omsorgsdage og meget mere fortsætter ufortrødent. Det er vigtigt at være mange. Ud over at det kræver mange kræfter at forhandle og være bærer af overenskomsten – altså, at sikre de aftalte forhold omkring ansættelsen og arbejdet for lærerne på de frie skoler – så øger det også foreningens legitimitet, når vi bliver flere i fællesskabet. Det betyder noget, at vi er mange sammen. Det er ikke anderledes, end det er ude på din skole. Det er meget nemmere for tillidsrepræsentanten at gå til forhandlinger, når hun har hele lærerkollegiet siddende på skuldrene – sådan er det også i foreningen. Så det er skønt at konstatere, at vi rundede 10.000 medlemmer i foråret og nu ligger lige under.

OK18
Udsagnet om at hver overenskomstforhandling har sit eget liv, holdt også stik ved OK18. Jovist, vi landede et resultat, som omfattede en fornuftig lønstigning, en kommission om lærernes arbejdstid på det kommunale område og en overenskomstsikret ret for de grupper af ansatte, som i forvejen har retten til betalt spisepause – måske. Men der var ikke tid til at forhandle om alle de særlige forhold på det frie skoleområde, som vi havde brugt endog meget lang tid på at forberede. Der kom ingen løsning på den decentrale lønudmøntning, på børnehaveklasseledernes status, på trin 4-tillæggets udformning eller på fremtidige seniorordninger. Vi er dog i gang med en forhandling om flere af disse ting med Moderniseringsstyrelsen, og forhåbentligt når vi et resultat i løbet af det kommende år.

Hvad angår spisepausen, så har Moderniseringsstyrelsen pludselig rejst tvivl om, hvad det er for en aftale, som er indgået, og vi må imødese, at der gør minimum et år, før vi har en voldgiftsafgørelse på, hvad det egentlig er, der er aftalt. Det er meget frustrerende, især fordi vi har mange spørgsmål liggende, som afventer fortolkning af teksten i aftalen, og som vi nu ikke kan svare på, før der foreligger en voldgiftskendelse.

Lønkampagnen fortsætter
Man kan godt diskutere, hvor længe det giver mening at kalde en målrettet indsats for en kampagne, men vi har altså valgt at fastholde dette fokusområde i hvert fald frem mod OK21. Grunden er, at vi fortsat mener, at det ikke skal være lønnen, som adskiller de frie skoler og folkeskolen. Det skal være det pædagogiske indhold. Samtidig kan vi se, at vores fælles anstrengelser i hele foreningen fra tillidsrepræsentant til formandskab faktisk virker. I hvert fald på grundskoleområdet. De nyeste løntal fra ministeriet viser således, at der nu er mindre end 1.000 kroners forskel på en fri grundskolelærers løn og en folkeskolelærers. Desværre bliver forskellen stadig større på efterskoleområdet. Vi kan ikke sige hvor stor forskellen præcist er lige nu, fordi Moderniseringsstyrelsen endnu ikke har offentliggjort den opdaterede lønstatistik for efterskolerne. Så vi må vente, til vi får tallene, før vi kan sige noget om efterskolerne. Jeg vil gerne her officielt efterspørge, at det blev obligatorisk for skolerne at bruge statens lønsystem, sådan at tallene kan komme hurtigere og statistikkerne bliver mere sikre.

Arbejdstidskampagne
Foreningen har igangsat en arbejdstidskampagne i dette efterår. Vi vil frem mod OK21 fokusere på, at alle frie skoler holder sig inden for de arbejdstidsbestemmelser, som Folketinget besluttede med sit lovindgreb efter lockouten i 2013. Og det er vigtigt, at vi får styr på arbejdstiden. For det nytter ikke noget, at vi og skolerne ikke ønsker at følge arbejdstidsreglerne, fordi vi ikke kan lide dem! De regler vi har, de gælder.

Arbejdstidskampagnen går ud på at få orden i sagerne på de skoler, hvor der ikke allerede er det. Og lad mig derfor kort repetere. Der er tre måder, man kan indrette arbejdstiden på: Man kan have fuldt planlagt tid. I dette system planlægges den enkelte medarbejders arbejdstid fuldkommen, så alle ved, hvornår de skal møde, og hvornår de har fri . Den anden måde er lokale aftaler. I dette system er arbejdstiden aftalt ved aftaler indgået mellem tillidsrepræsentanten og skolens leder. Og den sidste måde, hvor lederen melder arbejdsopgaver ud til lærerne, hvor den enkelte lærer selv planlægger og har ansvaret for en del af sin arbejdstid, men hvor ledelsen sikrer, at den præsterede arbejdstid optælles og kan opgøres, når året er gået.

Herudover skal man i alle tre systemer have en opgaveoversigt, inden skoleåret starter, og man skal have en opgørelse af ens præsterede arbejdstid, når året er gået. Sådan er reglerne – hverken mere eller mindre, og vi skal sørge for, at alle skoler passer ind i dette system. Det skal arbejdstidskampagnen adressere.

Friheden
Det er bestemt blevet sværere at starte nye skoler, og det er også blevet sværere at udnytte de oprindelige frihedsgrader fuldt ud.

Jeg får tit spørgsmålet om, hvorfor Frie Skolers Lærerforening bruger så meget krudt på at forsvare friheden til at lave skole, og hvorfor vi i det hele taget blander os i skolepolitik. Hvorfor overlader vi ikke det til skoleforeningerne? Svaret er, at der ofte er en grund til, at lærere vælger at lade sig ansætte i den frie skolesektor – og at det er forbundet med friheden til at lave skole. Så udover at vi forsvarer lærernes arbejdspladser, så forsvarer vi altså også vores grundlovssikrede ret til at bruge den frihed, som er os givet og nødvendig for at kunne være et alternativ til den offentlige skole. Men mulighederne for at bruge friheden er aftagende. I 2009 var friskoleloven på godt 5000 ord. I dag er den på ca. 10.000 – og det skyldes stramninger og reguleringer. Det skyldes det større fokus, der er på vores skoleform, som efterhånden huser næsten hver fjerde grundskoleelv, hvis vi tager efterskolerne med. Angsten for muslimer og de muslimske værdier er enorm i samfundet, og de bliver for tiden brugt til at berettige enhver form for stramninger i loven. Således også på det frie skoleområde. Vi har kastet os ind i kampen, for at de frie skoler bevarer deres frihedsrettigheder – så vi fortsat har retten til at lave de skoler, som vi synes er bedst for vores børn.

Så igen i år har vi haft fat i mange forskellige områder, og det vil vi helt sikkert fortsætte med. Vi kommer i hvert fald til at fortsætte vores arbejde med uformindsket engagement. Og vi vil også i det kommende år gøre, hvad vi kan for at leve op til foreningens motto: ”Vi passer på dig og de frie skoler”.

Rigtig god jul og godt nytår.

 

deltag i debatten