1. maj-tale i coronaens skygge
Samfundet er ramt af lockdown, og derfor bliver der ingen fysiske fejringer af 1. maj – arbejdernes internationale kampdag - i dag. Men dagen vil alligevel blive brugt til markering – blandt andet med et fint digitalt 1. maj-arrangement, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har arrangeret, og som vi livestreamer på vores Facebookside.
Og er der så noget at fejre? Ja, det er der. For det er da tankevækkende, at vi nu har været i en art undtagelsestilstand i godt halvanden måned, hvor vi ikke har kunnet dyrke vores normale sociale liv, passe vores arbejde på normal vis eller deltage i kulturelle arrangementer. I stedet har vi passet os selv, hinanden og samfundet ved at bakke op om de beslutninger, som regeringen har præsenteret.
En af grundene til at alle de mange udemokratiske tiltag, som befolkningen har måttet lægge ryg til, er blevet implementeret så smertefrit i Danmark, er, at vi har tradition for at lave aftaler med hinanden og honorere dem efterfølgende. Det gælder ikke mindst aftaler omkring vores arbejdsmæssige forhold. Regeringen og politikerne er derfor også vant til at inddrage faglige organisationer, arbejdsgivere og interesseorganisationer i deres overvejelser sådan, at beslutninger tages på så oplyst et grundlag som muligt.
Jeg tror, der er masser af danskere, som ikke nødvendigvis er enige i alt, hvad politikerne foretager sig, men vi finder os i det, og vi gør, som der bliver aftalt i det store fællesskabs og coronaens navn.
Sådan er det også på det frie skoleområder, hvor vi har vores helt egne problemstillinger at slås med. Hvad enten det handler om afholdelse af de særlige feriedage, lønforhandlinger eller personalereduktioner, så forsøger vi at få tryktestet disse i samarbejde med skoleforeningerne. Vi har et godt samarbejde og bestræber os også på at melde fælles ud på de områder, hvor vi er enige om svarene. Og handler det om faktuelle ramme- eller sundhedsspørgsmål, så samarbejder vi med sundhedsmyndighederne eller de relevante ministerier for at kunne give dig svar på de spørgsmål, som vi ikke selv umiddelbart kan besvare.
En del af den usynlige samfundskontrakt, som vi har indgået med hinanden, er, at vi alle prøver at få det bedst mulige ud af den møgsituation, som corona-krisen har sat os i. Virtuel undervisning er ikke optimal. Det er ikke optimalt, at 6. til 10. klasse stadig sidder derhjemme. Det er ikke optimalt, at mange af de mindste klasser må deles, for at de fysisk kan være til stede på skolen. Det er ikke godt, at landets 30.000 efterskoleelever får ødelagt deres efterskoleforår. Men det mest ulykkelige er de mange elever, som har været eller som fortsat er hjemme uden mulighed for at deltage i undervisningen, fordi der ikke er overskud i hjemmet til at hjælpe med børnenes skolegang. Alligevel er jeg helt overbevist om, at du og dine kolleger arbejder benhårdt på at skabe den bedst mulige skoledag for jeres elever.
Rundt omkring i hele landet knokler lærerne på de frie skoler for, at eleverne trods ualmindeligt svære forhold alligevel får noget fornuftigt ud af det ellers forsømte forår. Og det er ret vildt, hvordan det er lykkedes på halvanden måned at omstille samfundet til at være digitalt. Det er faktisk også på skoleområdet lykkedes at få noget ud af denne tid, selvom det selvfølgelig slet ikke kvalitetsmæssigt kan måle sig med den undervisning, som normalt bedrives på de frie skoler.
Nu er vi på vej tilbage, og Danmark vil åbne mere og mere op, og det vil ikke blive lettere, end det har været at lukke Danmark ned. For hvad skal åbne? Og hvornår? Der er masser af meninger om, hvornår skolerne skal åbne, og de fleste mener, at det skal ske snart. Men om det sker er helt og holdent op til politikerne.
Vi bør i virkeligheden være meget opmærksomme på, hvordan de langsigtede perspektiver af denne corona-krise kommer til at blive, i stedet for at fokusere på skolen lige nu og her. Jeg vil for eksempel være meget opmærksom på, at de frie skoler efter endt lockdown får alle frihedsrettighederne til at drive frie skoler tilbage. Jeg vil være opmærksom på, om vores sociale omgangsformer på sigt forandres. Jeg vil være opmærksom på, om lærernes relationer til eleverne permanent vil ændres. Jeg vil være opmærksom på, om der er kommet større faglige forskelle på eleverne som følge af hjemsendelsen. Jeg vil være meget opmærksom på, at den virtuelle undervisning ikke vinder indpas, men til gengæld også have fokus på, at de digitale medier måske faktisk har vist sig at være gode til andre ting – hvem ved, måske teammøder, faggruppemøder og lignende. Der er meget mere at holde øje med.
Uanset hvad så har corona-krisen understreget, at vi bor i et land, hvor vi står på et stærkt demokratisk fundament. Et fundament, der er så stærkt, at vi også kan forenes, når der tages decideret udemokratiske beslutninger om for eksempel midlertidige forsamlingsforbud, indgreb i liberale erhvervs muligheder for at drive forretning og begrænsninger af de frie skolers fundamentale frihedsrettigheder. For vi ved godt, at vi bor i et land, hvor det her ikke skal være en permanent tilstand. Vi ved godt, at det holder op igen. Og vi stoler på, at de, som vi har givet ansvaret for at styre dette land, har en grundlæggende demokratisk forståelse, der gør, at de blandt andet inddrager arbejdsmarkedets parter, forskere og interesseorganisationer, så beslutninger tages på det bedst mulige grundlag.
Vi kan som nation være stolte af, at vi har opbygget et sådant system, og det vil jeg gerne være med til at fejre på denne 1. maj.