Folketinget har strammet grebet om de frie skoler
Siden 2000 har Folketinget ændret friskoleloven 14 gange. I 1999 stod der 5.314 ord i loven. I dag bruger lovgiverne 10.867 ord til at beskrive deres forventninger til de frie skoler.
De mange ændringer er et udtryk for, at de frie skoler (og uddannelsespolitik) er kravlet væsentligt højere op på den politiske dagsorden. Og de mange flere ord er et konkret udtryk for, at staten styrer og regulerer skolerne mere nidkært og detaljeret end tidligere.
Begge tal fortæller, at politikerne begrænser de frie skolers traditionelle frihed. Det siger Kirstine Vestergaard Jensen, der for nylig blev kandidat i uddannelsesvidenskab med et speciale om de frie skoler i den aktuelle uddannelsespolitiske diskurs.
I specialet ”Grundtvig og Kold i konkurrencestaten” gennemgår og analyserer Kirstine Vestergaard Jensen ændringer i friskoleloven siden årtusindeskiftet. Billedet er klart: De frie grundskoler knyttes i dag så tæt på folkeskolen, at skolernes rum for at udvikle et alternativ til folkeskolen indskrænkes.
Paralleliteten bliver selvfølgelig
I 2001 udsendte Undervisningsministeriet en vejledning om undervisningspligten på de frie skoler. I vejledningen opfordrede ministeriet de frie skoler til at overveje, ”… hvilken grad af parallelitet [med folkeskolen] der er ønskelig”. Senere i samme vejledning hedder det, at det vil ”… lette opgaven at vurdere, om undervisningen på de frie skoler står mål med [folkeskolens], hvis undervisningen er nærmere beskrevet i undervisnings- og læseplaner”. Her presser ministeriet forsigtigt de frie skoler.
I 2018, da regeringen lancerede sin ghettopakke, blev der som et forsøg indført sprogprøver på både folkeskoler og frie grundskoler med børn fra socialt belastede områder.
I løbet af 17 år er det altså blevet muligt at tænke folkeskolen og de frie skoler under et, påpeger Kirstine Vestergaard Jensen. Og det er historisk nyt:
"Folkeskolen er statens skole, og Folketinget har mandat til at indføre de ændringer, det synes, er passende for folkeskolens udvikling. De frie skoler er historisk set forældrenes skole", siger hun.
Betydningen glider
Siden de frie skoler fik deres første lov i 1855, har skolerne skullet tilbyde en undervisning ”… der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
Det er derfor ikke nyt, at der er en forbindelse mellem folkeskolen og de frie skoler. Men, siger Kirstine Vestergaard Jensen, fortolkningen og administrationen af kravet er blevet strammere:
De frie skoler er bundet strammere til folkeskolens udvikling i dag end for 20 år siden, og det udfordrer åndsfriheden
I sin analyse fokuserer Kirstine Vestergaard Jensen også på den bagvedliggende diskurs: Hvordan begrundes de forslag og indgreb, som politikerne kommer med? Og bag hver eneste ændring finder hun et stærkt argument: Konkurrencestatens krav om human kapital.
Kirstine Vestergaard Jensen forklarer:
"Siden 1990 har nationalstaterne kæmpet en kamp for at mobilisere human kapital. Vi skal være højtuddannede, innovative og fagligt dygtige for at klare os i konkurrencen med de andre lande. Alle nationale ressourcer skal så vidt muligt mobiliseres og inkluderes i arbejdsfællesskabet. Uddannelse er ikke længere en ret, vi har. Det er en pligt".
Konkurrencestatens krav slog formelt igennem, da folkeskolens formålsparagraf blev ændret i 2006. I 1993-versionen var barnets alsidige udvikling målet. I 2006 er det første punkt i folkeskolens formålsparagraf at ”… give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse”.
Det er det formål, som via "stå mål med"-kravet slår igennem på de frie skoler, og det går imod det traditionelle grundtvig-koldske syn på børneskolen, siger Kirstine Vestergaard Jensen:
"Den grundtvig-koldske friskole har historisk lagt vægt på, at formålet med grundskolen er at give børnene lyst til at lære frem for kun at arbejde kundskabsfremmende. Ændringer i friskoleloven har i nyere tid dog netop været med en kundskabsfremmende agenda som primus motor for at sikre, at elever fra frie skoler også kan inkluderes i arbejdsfællesskabet", siger Kirstine Vestergaard Jensen.
Seks skridt mod mindre frihed
1998
Lovforslag L 25. Krav om dansk som undervisningssprog (med undtagelse af tyske mindretalsskoler).
2001
Vejledning om undervisningspligten. Vejledningen præciserer "stå mål med"-kravet og tager første skridt i retning af at kræve undervisningsplaner.
2002
Lovforslag L 163. Krav til skolen om styrkelse af tilsyn. Loven styrker tilsynet med de frie skoler og betoner, at tilsynet skal sikre, at eleverne på de frie skoler rustes lige så godt som folkeskoleeleverne ”til samfundets realiteter”.
2005
Lovforslag L 105. Krav til frie skoler om at udarbejde slutmål og UV-planer for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Loven kræver udarbejdelse af delmål i fagene dansk, matematik, engelsk, geografi og fysik/kemi.
2006
Lovforslag L 185. Afgangsprøver for frie grundskoler m.v. Loven indfører folkeskolens afgangsprøver på de frie skoler. Skolerne kan vælge at være prøvefrie, men dette fører et særskilt tilsyn med sig på skoler, der giver undervisning på 9. klassetrin.
2018
Forsøgsordning med sprogprøver. Som en del af regeringens ghettopakke gennemføres forsøg med sprogprøver i børnehaveklassen. Indføres på både folkeskoler og frie grundskoler i socialt udsatte områder.