FL17: Igen godt for grundskoler – igen skidt for efterskoler

Tilskuddet til frie grundskoler stiger igen med to procentpoint, mens efterskoler bliver ramt af generelle besparelser på skole- og uddannelse.

D 21. november 2016

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Regeringen fremlagde fredag den endelige finanslovsaftale for 2017, og præcis som det var tilfældet med den seneste finanslov, var der blandende nyheder til den frie skolesektor.

Tilskuddet til grundskolerne stiger for andet år i træk med to procentpoint, så koblingsprocenten i 2017 er tilbage på 2010-niveauet på 75. Samlet set giver det de frie grundskoler 134 millioner kroner ekstra i næste års budgetter, og nogle af de penge skal komme lærerne til gode, mener formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup:

”Det er penge, som skolerne ikke har budgetteret med, og derfor vil vi arbejde for, at de også går til at udvikle lønnen. Siden 1999 er folkeskolelærernes løn vokset mere end lønnen på de frie skoler. I dag tjener lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit 12.000 kr. mindre om året end folkeskolekollegerne. Med finanslovsindsprøjtningen får de frie skoler gode muligheder for at løfte lærerne op på folkeskolelærernes lønniveau”, siger han.

Efterskoler rammes igen
For landets efterskoler er det eneste lyspunkt i finanslovsaftalen, at det endelige resultat ikke blev så slemt, som der var lagt op til i regeringens forslag til finansloven for 2017. Efterskoler kan således fra næste år maksimalt få tilskud til 42 ugers undervisning i et skoleår.

Det er en besparelse, men i forslaget til finanslov lå loftet ved 41 ugers undervisning, og det loft ville ramme langt de fleste efterskoler hårdt.  Loftet ved 42 uger rammer en tiendedel af efterskolerne, og i det lys er det en klar forbedring for efterskolerne samlet set, mener Uffe Rostrup.

»Vi har sammen med Efterskoleforeningen arbejdet for at få flyttet loftet fra 42 til 41 uger, og vi er glade for, at partierne har lyttet til os«, siger han.

Men det er også den eneste gode nyhed til efterskolerne. Resten ser sort ud. For lige som resten af den statslige skole- og uddannelsessektor skal efterskolerne spare to procentpoint i 2017, og det ærgrer Uffe Rostrup:

»Som samfund skal vi investere i skoler og uddannelse – ikke spare. Finanslovsaftalen går her ad en helt forkert vej«.

Uffe Rostrup peger på, at et flertal i befolkningen ifølge en ny undersøgelse er imod regeringens besparelser på uddannelsesområdet.