Finanslovsforslag sparer hårdt på efterskolerne
Efterskolerne rammes på to fronter, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget, som det er fremlagt af regeringen. Modsat de frie grundskoler er efterskolerne nemlig omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som år for år skærer to procent af tilskuddet, og det koster efterskolerne 40 millioner i 2017.
Samtidig lægger finanslovsforslaget op til, at efterskoler maksimalt kan få tilskud til 41 ugers undervisning om året. I dag tilbyder 90 procent af efterskolerne undervisning i 42 uger eller mere.
Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, er ikke overrasket over, at efterskolerne skal holde for, eftersom efterskolen set som samlet sektor har en sund økonomi med et gennemsnitligt overskud på omkring 6000 kroner per elev. Men måden besparelserne er lavet på, kunne han godt ønske sig anderledes, og Efterskoleforeningen kæmper hårdt på de politiske linjer for, at antallet af tilskudsuger ikke bliver begrænset til 41:
»Det er fair nok, at der er en stopklods for, hvor mange uger, man kan få tilskud. Men den grænse skal hedde 42 uger og ikke 41 uger for at sikre, at skolerne stadig har tilstrækkelig fleksibilitet og frihed til at lave gode skoletilbud«, siger Troels Borring.
Det synspunkt vinder opbakning hos Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Han finder det også urimeligt, at der ikke i det mindste er tænkt en overgangsordning ind i forslaget:
»Mange skoler har allerede planlagt skoleåret 2017 og opskrevet elever ud fra en forventning om, at de får tilskud til mere end 41 uger. Det er ikke fair over for hverken skolerne eller de kommende elever at ændre på den forudsætning med så kort varsel«, siger Uffe Rostrup.
Både FSL og Efterskoleforeningen arbejder på de politiske linjer for at overbevise politikere om, at dobbeltbesparelsen på efterskolerne er for hård. Men uanset om det lykkes, er der næppe tvivl om, at efterskolerne må se frem til besparelser af et vist omfang. Men hvor skal de findes?
Troels Borring siger:
»De to oplagte knapper, som skolerne kan dreje på, er antallet af lærere og forældrebetalingen. Men vores opfordring til skolerne er, at de forsøger at finde pengene et andet sted, så de hverken forringer deres tilbud eller gør det svære for familier med få midler at få deres børn på efterskole. Men det vil hjælpe gevaldigt, hvis politikerne gav os lidt længere varsel til at finde pengene«, siger Troels Borring.
Finanslovsforslaget ændrer ikke i tilskuddet til de frie grundskoler. Dermed fastholdes koblingsprocenten på de 73 procent, som blev vedtaget sidste år, men det er først fra det kommende år, at skolerne for alvor mærker stigningen. Tilskuddet til grundskolerne bliver nemlig beregnet ud fra tilskuddet til folkeskolerne tre år tidligere. 2013 var året for lockouten, og det afspejler sig negativt i dette års tilskud, men når kalenderen skifter til 2017 gør beregningsgrundlaget også.