Evaluering: Ny læreruddannelse er langt fra at være i mål

På plussiden er højere karakterer og mere fokus på praktikken, men ambitionerne er for lave og forskning fylder for lidt, lyder nogle af konklusionerne på en evaluering af den nye læreruddannelse fra 2012

D 18. februar 2019

af Peter Krogh Andersen, freelance journalist

Noget er forbedret, men vi er langt fra at være i mål. Sådan lyder evalueringen af den nye læreruddannelse kogt ned til en sætning. Evalueringen udkom i midten af januar og giver et overblik over, hvordan det er gået, efter at Folketinget i 2012 besluttede sig for en omfattende reform af læreruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) læser evalueringen med både tilfredshed og bekymring:

"Det er godt, at uddannelsen på nogle områder er blevet bedre og mere attraktiv for de studerende. Men jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav. Regeringen har høje ambitioner for læreruddannelsen, da vi skal have endnu dygtigere lærere", siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Da reformen blev indgået, hed det fra den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at ambitionen var at skabe en mere attraktiv og udfordrende læreruddannelse, ”der vil kunne tiltrække og fastholde endnu flere fagligt dygtige studerende med talent for og lyst til at undervise”. Det er ikke helt lykkedes, fremgår det af evalueringen: På den positive side skriver ekspertgruppen bag evalueringen, at:

  • uddannelsernes ledelser har arbejdet strategisk og seriøst med de nye krav og ændringer
  • de øgede karakterkrav til optagelse har betydet ansøgere med højere gennemsnit fra gymnasiet
  • de nye kompetencemål har sat barren højt for, hvad både undervisere og studerende skal kunne
  • de studerende i højere grad opnår centrale pædagogiske kompetencer, fx klasseledelse 
  • praktikken har fået højere prioritet i læreruddannelsen

På den negative side skriver ekspertgruppen bag evalueringen, at:

  • en uddannelse bygget op af små moduler går ud over sammenhæng og progression
  • læringskulturen ikke er ambitiøs nok, og at for mange studerende kommer for let igennem
  • forskning og primær litteratur ikke bruges systematisk, men kun i begrænset omfang

Ramt lidt uden for skiven
Hos interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler, der blandt andet varetager de danske læreruddannelsers interesser, siger næstformand Camilla Wang, at den nye uddannelse stadig udvikles og implementeres og derfor ikke er i mål endnu.

Næstformanden nævner blandt andet brugen af de små moduler som 'en misser', og den del er ved at blive ændret. Hun fortæller også, at de studerende fra sommeren 2020 bliver præsenteret for nye og sværere prøver.

»De studerende vil i højere grad end i dag blive prøvet i bredden og dybden – også i deres faktiske kompetencer i at undervise. Når man bliver stillet over for højere krav, er man også nødt til at lægge en højere indsats og bruge mere tid på uddannelsen«, siger Camilla Wang til nyhedsbureauet Ritzau.

I forhold til det lave ambitionsniveau mener formanden for de Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, at besparelser bærer skylden. De giver underviserne dårlige betingelser og betyder blandt andet, at de studerende må leve uden feedback på opgaver.

»Man kan godt skælde de unge ud og sige, at de er dovne, men man kunne også se på de strukturer i vores læreruddannelse, som gør, at der kan opstå en kultur, hvor det kan være mere eller mindre lige meget, om man afleverer,« siger Jenny Maria Jørgensen til Politiken Skoleliv.

En livslang uddannelse
Hos Frie Skolers Lærerforening hæfter næstformand Monica Lendal Jørgensen sig ved, at det på nogle områder fortsat halter med kvaliteten på læreruddannelsen. Hun ser gerne, at Danmark gør som andre lande i Norden, hvor læreruddannelsen er længere.

»Vi ser gerne, at uddannelsen bliver femårig, men det vigtigste er kvaliteten. Altså mere undervisning, mere praksisviden, mere forskning og et syn på lærerfaget som en livslang uddannelse«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Hun mener, at det må være uddannelsernes ansvar at præsentere de kommende lærere for forskning, så de senere kan bruge den ude i klasselokalerne og til at holde sig selv opdaterede som lærere. Begge dele giver lærerfaget og den enkelte lærer mere tyngde.

Næstformanden ser også gerne, at modulstrukturen ændres, så uddannelsen får en bedre sammenhæng og progression, og så mener hun, at landets politikere bør overveje, at uddannelsen skal give flere muligheder.

»Læreruddannelsen er en blindgyde, som er svær at bygge ovenpå. Den kvalificerer ikke til ret meget, og du kan måske læse et eller to fag som overbygning. Virkeligheden i dag er, at mange unge skifter spor, men det er ikke ret nemt som lærer, og det kan være med til, at de, der ikke er helt sikre på, at de vil være lærere, falder fra«, siger Monica Lendal Jørgensen. 

Artiklen er bragt i medlemsmagasinet Frie Skoler i februar 2019. Læs hele bladet online herunder.

deltag i debatten