Et slag er vundet – men krigen fortsætter

I aftes tog regeringen de planlagte forringelserne af tilskuddet til de frie grundskoler ud af finanslovsforhandlingerne.

Det er superglædeligt. Det skete, fordi ingen andre partier i Folketinget støttede det socialdemokratiske ønske.

Og der er derfor god grund til at takke alle partierne i Folketinget for deres indsats for de frie skoler. TAK – af hjertet tak.

I begyndelsen var det Socialdemokratiets ide, at de 300 mio. kr., som regeringen ville spare på de frie skoler, skulle anvendes i folkeskolen. Den tanke forlod Socialdemokratiet dog for længe siden, da det er yderst vanskeligt at målrette penge til et bestemt formål i kommunerne, der jo har kommunalt selvstyre. Så de penge, man ville spare, skulle bruges til at finansiere – noget andet.

Men nu står vi så i en situation, hvor skoleforeningerne og vi har kæmpet indædt for at bevare koblingsprocenten på 76, og vi lykkedes med det. Men vi er slet ikke i mål. For Socialdemokratiet er ikke færdige med at se på de frie skoler, som de har gjort til skurken i fortællingen om folkeskolen.

Vi ved, at vi skal se på, om der skal indføres en eller anden form for socialt taxameter på de frie skoler. Det er imidlertid meget fornuftigt at se tilskudssystemet igennem en gang i mellem, og der er ingen tvivl om, at der godt kan ske forbedringer på det område.

Langt værre er det, når vi kommer til den værdimæssige dagsorden. Her har Socialdemokratiet og SF allerede luftet, at de mener, at alle skoler i Danmark – også de frie – elevmæssigt skal afspejle befolkningssammensætningen i det lokalområde, hvor de ligger. Ligeså ønsker man at lægge et loft over antallet af danskere af anden etnisk herkomst end dansk på skolerne. Og sidst men ikke mindst flirtes der blandt nogle socialdemokrater med at forbyde religiøse skoler – i hvert fald muslimske.

Så der er masser tilbage at kæmpe for, men i dag vil jeg tillade mig at glædes over, at de mange gode kræfter, der kæmpede sammen for at bevare koblingsprocenten på det nuværende niveau, fik succes.

På torsdag starter foreningens repræsentantskabsmøde, og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kommer og holder tale. Jeg glæder mig meget til at høre, om hun kommer for at række hånden frem, eller om hun fortsat vil daske de frie skoler over fingrene. Jeg håber det første. Gode løsninger på komplicerede spørgsmål findes i fællesskab, og dem afsøger vi gerne sammen med alle dem, der har lyst til at være med.