Din tillidsrepræsentant fortjener et klap på skulderen. Giv det nu

A4-medier hylder igen i år tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og organisers

D 31. august 2022

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef

Synes du, at din tillidsrepræsentant gør et virkelig godt stykke arbejde? Synes du, at han eller hun knokler for dig og dine kolleger og for jeres arbejdsvilkår? Så er det pay back time lige nu.

Sammen med dine kolleger kan du vise, at I værdsætter arbejdet, ved at indstille jeres repræsentanter til prisen som årets tillidsrepræsentant, årets arbejdsmiljørepræsentant eller årets organiser.

Du skal bare få kolleger med på ideen, og sammen skal I skrive et killer-pitch og sende den ind via A4’s portal. Der er deadline for indstillingerne fredag den 23. september.

Hvis jeres nominerede løber med æren, bliver det fejret ved et stort arrangement i DR Koncerthuset den 17. november. Og hvis ikke, kan jeres tillidsvalgte tage nomineringen som et klap på skulderen og et udtryk for jeres respekt.

PS: HVIS I NOMINERER JERES TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER JERES ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT, MÅ I GERNE LIGE SENDE EN MAIL TIL MHV@FSL.DK OG FORTÆLLE DET.

deltag i debatten