”Tak for vi har fået mulighed for foretræde.

Det er helt nødvendigt med et godt tilsyn på de frie skoler. Det er skolernes legitimitet i forhold til det omgivende samfund. Derfor har FSL heller ikke noget imod, at der strammes op omkring de formelle forhold i tilsynet – altså ændringerne i forholdene omkring de tilsynsførende, som kortere valgperioder og karensperioder.

Men de generelle tanker og de mange mistillidsskabende tiltag i lovforslaget giver os anledning til bekymring.

Demokratisk dannelse:

Med Lov 36 indføres et nyt begreb, demokratisk dannelse, i friskoleloven.

Begrebet er slet ikke en del af folkeskoleloven, og for første gang nogensinde er I ved at indføre et begreb, hvor de frie skoler ikke skal stå mål med folkeskolen – nej, vi skal noget mere.

Det er bekymrende, og demokratisk dannelse er et svært måleligt begreb. Hvad skal de tilsynsførende se efter i forhold til demokratisk dannelse? Og hvad er forskellen i forhold til det krav, som allerede findes omkring kravet til skolerne, om at de i hele deres virke skal leve op til frihed og folkestyrekravet? Det er uvist og kan skabe udfordringer med fortolkningen.

FSL har ikke noget imod begrebet men mod, at det er umuligt at få greb om og evaluere.

Vi mener at kunne konstatere efter at have talt med politikere og ministeriet, at der i praksis ikke vil være forskel på frihed og folkestyrekravet og demokratisk dannelse, og derfor bør man droppe det sidstnævnte i den nye lov.

Det skærpede tilsyn:

Vi mener, at med det fokus, som bliver sat på det ministerielle tilsyn med ekstra ansættelser og klare rammer for tilsynene, så er de eksisterende muligheder for at foretage tilsyn fuldt tilstrækkeligt.

Der er rigtigt mange skræmmende aspekter i det skærpede tilsyn, som der lægges op til, og som vi har gennemgået i vores høringssvar, så derfor vil vi nøjes med at fremhæve to her: nemlig interviewmuligheden med eleverne, og det dekorumkrav, som kom ind i bemærkningerne efter, at forslaget var i høring.

I Børnekonventionens artikel 12 gøres det helt klart, at alle børn har ret til at udtrykke egne synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, men vi mener, at lovforslaget forveksler ret med pligt og i forbindelse med interviews af børnene sætter disse i en uoverskuelig situation.

Forældrene skal godt nok samtykke før et interview, men samtidig står der i forslaget, at: ”hvis alle forældre eller elever ikke ønsker at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af skolen”.

Det er en trussel – og de børn, som udtages til interview, vil meget nemt blive sat i en umulig situation, hvor de ikke kan overskue konsekvensen af deres svar – uanset, hvordan et tilsyn falder ud, så skal børnene kunne gebærde sig efterfølgende i både skole, sociale sammenhænge og det lokalmiljø, som de bor i. Og hvem varetager egentligt barnets tarv på en skole, hvor der måske udøves social kontrol, når styrelsens tilsyn med skolen er overstået?

Vi mener ganske enkelt ikke, at det kan lade sig gøre at interviewe børn nænsomt om disse ting – vi risikerer, at børnene bliver de helt store tabere, når ministeriets styrelse for længst har enten forladt skolen eller frataget den tilskuddet.

Til sidst vil jeg gerne lige kommentere dekorumkravet til lærerne, som er kommet ind efter høringsfasen, og som vi derfor ikke har kommenteret på forhånd.

Det virker, når vi snakker med såvel politikere som ministeriet, som om, de mener, at dekorumkravet er det samme som de frie skolers værdigrundlag eller den loyalitetsforpligtigelse, som en hver lærer på en fri skole er underlagt.

Men dekorum rækker videre og omfatter lærernes handlinger og ytringer i fritiden – og ikke kun, hvad der foregår på skolen.

Det er korrekt, at dekorumkravet var nævnt i 2005-loven. Men i den nye lovs bemærkninger er kravet voldsomt skærpet.

I 2005 handlede dekorum om at forhindre, at ”fundamentalistiske eller ekstremistiske handlinger” fandt sted på frie skoler. Kravet var altså rettet mod handlinger, som strider mod menneskerettigheder med videre.

I 2016 rettes dekorum ikke kun imod handlinger, men mod alt, som kan skabe tvivl om skolens evne og vilje til demokratisk dannelse. At noget kan skabe tvivl om er et utrolig upræcist begreb, og sammen med det meget uklare begreb demokratisk dannelse skaber det voldsom usikkerhed for de ansatte.

For os at se så er det eneste, der opnås ved et dekorumkrav, at I udbygger ledelsens muligheder for at afskedige på baggrund af ting, som foregår i fritiden.

For eksempel: Kan en lærer på en muslimsk funderet skole ikke være en god lærer, hvis vedkommende underviser i koranskole i fritiden?

Eller hvad med en lærer, som har talt til en demonstration for PKK?

Ansættelsesretsligt har vi fine muligheder for at hyre og fyre i Danmark, og de skal ikke skævvrides af et dekorumkrav, som er helt urimeligt.

Normalt anvendes dekorum til statstjenestemænd som politi, domstole osv. Men lærerne på de frie skoler er ikke statstjenestemænd. Vi er ansatte på frie skoler, der netop bygger på et værdigrundlag, som vi hver dag skal leve op til og acceptere – både i fritid og på arbejde.

Og derfor er det helt urimeligt, at det vi i øvrigt foretager os i vores fritid, skal kunne lægges til grund for en afskedigelse på trods af, at det intet har at gøre med skolens virke.

Med fare for at komme i konflikt med det dekorum, som I vil pålægge mig, så vil jeg alligevel slutte med at sige, at vi opfatter processen omkring lovforslaget som dybt udemokratisk.

Dekorumkravet nævnes først i lovforslaget ved fremlæggelsen. Det er ikke nævnt i det forslag, som var til høring. Og vi har derfor ikke haft lejlighed til at påvirke og kommentere det på forhånd.

Derudover er sammenhængen mellem lovforslaget og bemærkningerne så løs, at man umuligt kan pege på ét sted i loven, der ville kunne ændres på en måde, så det vil ophæve effekten, der er af bemærkningerne. Uanset hvad man ændrer i loven, vil bemærkningerne bestå uantastet, fordi bemærkningerne ikke er en konkret udlægning af ændringsforslaget. Det er udemokratisk at lovgive gennem bemærkningerne.

Vi så meget gerne, at dekorumkravet fjernet eller i det mindste, som det bemærkes fra mange politikere og embedsfolk, at der indsættes en passus, så der sættes lighedstegn mellem den almene loyalitetsforpligtigelse og så dekorumkravet.

Tak for ordet.”