Der ulmer et håb for en arbejdstidsaftale - men den bliver ikke som i 2013

Havde du forventet et udkast til en arbejdstidsaftale som i de gode gamle dage før 2013? Havde du forventet et udkast til en aftale med bindinger på forberedelsestid eller et loft over undervisningstimetallet?

Ja, hvis du havde regnet med, at det var det der kom fra den lærerarbejdstidskommission, som blev nedsat på bagkant af overenskomstforhandlingerne i 2018, så er du helt sikkert skuffet i dag.

Det havde jeg nu ikke selv sat min lid til, og jeg har derfor med omhu dagen igennem lyttet til kommissionens analyser og anbefalinger og – ikke mindst – til, hvilke kommentarer de har udløst fra både Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, som jo er de to parter, der på baggrund af kommissionens arbejde skal finde hinanden i et intenst forhandlingsforløb henover foråret.

Jeg har endnu ikke læst hele rapporten, da jeg først fik den for få timer siden, men ud fra præsentationen og de foreløbige kommentarer så tror jeg, at de analyser, som kommissionen er nået frem til, er ret dækkende for de udfordringer, som både folkeskolen og vi har.

Med hensyn til lærerarbejdet identificeres tre områder, hvor der er udfordringer:

• Der er for lidt gennemsigtighed i opgaveplanlægningen, og der er udfordringer med de arbejdsopgaver, som kommer til i løbet af året.
• Der er for dårlig sammenhæng mellem undervisningstiden og forberedelsen, og i for mange tilfælde ender forberedelsestiden med at være de timer, som den enkelte lærer har tilbage, når alle opgaver er planlagt.
• Lærerne skal inddrages mere i opgaveplanlægningen lokalt på den enkelte skole

Alle disse tre ting kender vi godt på de frie skoler, og det er afgørende, at der findes gode løsninger på disse udfordringer.

Kommissionen kommer også med temmelig mange helt konkrete anbefalinger for, hvordan man kan indrette skolen, så disse og mange andre udfordringer kan imødegås.

Jeg vil imidlertid ikke lige nu og her gå ret meget ind i anbefalingerne, da det nu er op til Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening at tolke på rapporten og finde ud af, om dens anbefalinger peger den rette vej.  Jeg synes ikke, at det i den kontekst er fair eller formålstjenligt, at vi på de frie skoler i al offentlighed forholder os til anbefalingerne.

Men én ting, som jeg hæfter mig ved i dagens forløb, er de enorme politiske investeringer, som både Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har lagt i deres projekt, ”Ny start”. Således siger begge parter, at de kommende måneder bliver svære, men at det SKAL lykkes at nå en aftale om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Det er fortsat Michael Ziegler, der er chefforhandler for Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen, som forhandler for folkeskolelærerne, og det i sig selv er jo et spændende line-up. Ikke desto mindre så er den politisk investerede kapital af et hidtil uset omfang fra begge sider, og jeg håber inderligt, at det lykkes dem at lande en aftale. En aftale, som vi så kan overføre til det statslige område i 2021 med de tilretninger, som er nødvendige, for at en ny arbejdstidsaftale kan anvendes på vores område.

En ting kan jeg garantere: Det er ikke sidste gang, at du kommer til at høre om lærerarbejdstid i de kommende seks måneder.

Så jeg er ikke skuffet. Jeg er forventningsfuld. Jeg tror og håber på, at det denne gang vil lykkes at få en arbejdstidsaftale på plads. Det kan kun lykkes at lave en aftale, hvis parterne tager kommissionens opfordring til samarbejde meget alvorligt.

Hvis begge parter kigger efter løsninger i stedet for at sikre sig et godt forhandlingsudgangspunkt. Hvis begge parter opfører sig pragmatisk og ikke ideologisk – ja, så er der en chance for, at lærerkommissionens arbejde kan bære frugt og faktisk bygge den bro, som er nødvendig for at bringe lærerarbejdstiden tilbage på overenskomstsporet.

Men det bliver ikke en aftale som før i 2013.