De frie skoler bliver mere internationale
36 lærere fra Indien, Australien, Canada og alverdens steder midtimellem var i slutningen af marts samlet over to dage på Hornstrup Kursuscenter til internationalt seminar.
Her fik de faglig inspiration til klasseværelserne, de hørte mere om, hvad Frie Skolers Lærerforening (FSL) laver og kan hjælpe dem med, og så fik de delt en masse erfaringer.
Og det var præcis også, hvad der var meningen, fortæller Rikke Friis, som er hovedbestyrelsens kontaktperson for de internationale lærere i FSL:
»Det internationale seminar tydeliggør for lærerne, at de ikke er alene, at der er andre med lignende problemer, og at de har mulighed for et fællesskab. Og de udnytter det. Der var en sindssyg god stemning igen i år«, siger Rikke Friis.
Det var anden gang, at FSL holdt internationalt seminar. Sidste år var der godt 20 deltagere, i år var der 36, og det er da også en medlemsgruppe i hastig vækst.
For i løbet af de seneste to år er FSL’s msedlemsskare på de rent internationale skoler steget med mere end 50 procent.
På skoler med både danske og internationale afdelinger er det vanskeligere at finde et præcist tal, men på syv ud af de ni skoler med internationale afdelinger, som bladet har talt med, har man oplevet en stigning i antallet af både elever og lærere i løbet af de seneste to år.
Og erfaringen er, at der er god brug for FSL på de internationale skoler, ifølge Rikke Friis.
De rent internationale skoler har det med hverken at være forankret i dansk friskoletradition eller det danske arbejdsmarked.
Det behøver ikke være et problem i sig selv, men det har nogle steder vist sig at knibe med helt at have styr på eksempelvis den sjette ferieuge, decentral løn og arbejdstid, ifølge Rikke Friis.
Det går bedre på skolerne med både danske og internationale afdelinger, men lever de internationale afdelinger ofte en lidt isoleret tilværelse, og det kan give en række andre problemer.
Uanset problemernes karakter er meningen med både det internationale seminar og de øvrige tiltag for de internationale lærere at give dem en følelse af fællesskab, men i høj grad også gøre dem opmærksom på deres rettigheder:
»Fra nogle nationaliteter møder vi en indstilling om, at de helst ikke vil sige højt, at de er medlem af en fagforening. Det prøver vi at lave om på, men også at bevidstgøre dem om, hvad de har ret til. At når deres leder beder dem hoppe, så skal de ikke bare spørge ”hvor højt”, men også gerne spørge ”hvorfor”«, siger Rikke Friis.