Børnehaveklasseledere holder årsmødet for 2020

Årsmødet for børnehaveklasseledere afholdes den 5. marts på Hornstrup Kursuscenter

D 20. januar 2020

af Jesper Fjeldsted, Journalist
Børnehaveklasseleder

Den 5.-6. marts mødes 70 børnehaveklasseledere på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Anledningen er det faste årsmøde, som afholdes om aftenen den 5. marts. På årsmødet er der valg til udvalget, som repræsenterer børnehaveklasselederne i Frie Skolers Lærerforening. På valg er blandt andre udvalgets formand Bente Sørensen fra Jakobskolen i Risskov ved Århus.

Resten af programmet de to dage byder på foredrag, der er målrettet arbejdet med de mindste elever i indskolingen.

Thilde Nordly fra organisationen ’Ungdomsbyen’ holder oplæg om, hvordan man kan arbejde med FN’s verdensmål, så målene kommer ned i børnehøjde. Derudover står idrætskonsulenterne Marianne Sørensen og Annette Schulz Jensen for et oplæg om, hvor man kan styrke børn sociale, faglige og fysiske kompetencer gennem bevægelse og leg.

I programmets pauser er der lagt op til, at børnehaveklasserne kan udveksle erfaringer med udgangspunkt i konkrete eksempler, deltagerne selv har medbragt fra deres hverdag.

deltag i debatten