Børn med angst har brug for din hjælp

Flere kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra lærere og forældre, der ønsker hjælp til at tackle angst hos børn, viser undersøgelser.

Det er et billede, Sonja Breinholst, psykolog og ph.d. med speciale i angst hos børn, også genkender.
Hun arbejder på Center for Angst på Københavns Universitet.

»Det er flere børn, der i dag for diagnosen angst end andre psykiatriske diagnoser, og flere end der får fysiologiske diagnoser som astma. Angst har overhalet alle andre sygdomme hos børn«, fortæller Sonja Breinholst, der udover at forske også behandler børn for angst på universitets klinik.

Hvad der ligger bag stigningen er uklart. Forskning har vist, at overbeskyttende og overinvolverede forældre kan øge risikoen for at udvikle angst hos børn, men hvorvidt og i hvor høj grad det forklarer stigningen, er usikkert.

Sonja Breinholst peger på, at en medvirkende faktor også kan være konstant medieeksponering til historier med billeder af krig og terror.
Det kan også være, at man er blevet opmærksom på, at angst ikke ’bare’ er en del af det at vokse op, men at det kan forfølge børn langt op i voksenlivet, hvis det ikke bliver behandlet.

»Angst forsvinder ikke spontant, men kan resultere i forstærket angst og depression i voksenlivet. Det er vigtigt at behandle angsten så tidligt som muligt, så den ikke bider sig fast og udvikler sig«, siger Sonja Breinholst, som blandt andet behandler børn, hvis angst har udviklet sig så voldsomt, at de ikke har været i skole i flere år.

Forskellige typer angst  
Angst hos børn kan inddeles i fire hovedtyper: Socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst og separationsangst. Børnene oplever ofte fysiske symptomer i forbindelse med angsten som f.eks. hovedpine, kvalme, hjertebanken og frygt for at dø eller blive sindssyg.

Symptomer på socialfobi er angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Det kan være i frikvarteret, eller når det skal sige noget højt i klassen. Barnet eller den unge vil begynde at holde sig for sig selv, undgå at gøre sig bemærket og komme med ’undskyldninger’ for at undgå situationer, der er angstfremkaldende.

Er der tale om generaliseret angst, er barnet bange for at fejle og gøre noget forkert.

»Det kan være den 10-årige pige, som tjekker sine opgaver fem gange for at være sikker på, at det er helt rigtigt, og bekymrer sig så meget om det, at hun ikke kan sove om aftenen. Eller drengen i 7. klasse, som ikke vil at sige noget i tysktimen, fordi han bekymrer sig om at sige noget forkert og dermed ikke få gode karakterer, og dermed ikke kunne få den videregående uddannelse, som han ønsker, og som derfor begynder at pjække«, forklarer Sonja Breinholst.

Ved separationsangst er børnene utrygge ved at være væk fra forældrene. Børn, der lider af det, har blandt andet svært ved at være i skole.

»De har behov for at tjekke, hvor deres forældre er, og ringer til dem på mobilen mange gange i løbet af dagen for at være sikker på, at de er der, og at de kommer hjem, eller at de er okay og ikke er kommet noget til. Separationsangst er den type angst, der medfører mest fravær fra skolen og kan resultere i, at de slet ikke kommer i skole«, siger Sonja Breinholst.

Det er børn, der generelt er ængstelige, bekymrede og tilbageholdne med at kaste sig ud i nye ting, som er i størst risiko for at udvikle angst.
»Det er ofte de ’usynlige’ børn, som ikke gør sig bemærket og opfører sig pænt, så længe de ikke tvinges ud i de angstfyldte situationer. Det er en af grundene til, at de er sværere at få øje på end børn med f.eks. ADHD«, siger Sonja Breinholst.

Føj ikke angsten 
Angst kommer i mange grader og forklædninger. Alle børn vil opleve at være angste for noget på et tidspunkt, hvilket kan gøre det svært at vide, hvornår det er mere end et forbigående ubehag.

»Angst er noget, der skal tages hånd om, hvis den begynder at true barnets mulighed for almindelig udvikling både skolemæssigt, socialt eller familliært«, forklarer Sonja Breinholst.

Hvis man som lærer oplever, at barnet har symptomer på angst, anbefaler hun, at man tager en snak med forældrene, ligesom man vil gøre, hvis der var et fagligt problem.

Afhængig af problemets omfang skal man finde ud af, om det er noget, der kræver, at skolepsykologen, den praktiserende læge eller en privatpraktiserende psykolog skal involveres.
Første valg ved behandling af angst hos børn er kognitiv terapi.

»Det er den behandlingsmetode, der er evidens for – den som vi ved, der virker«, fortæller Sonja Breinholst. Kognitiv terapi går ud på, at man arbejder med de tanker og tankemønstre, der forårsager angsten.

Det er professionelle terapeuter, der skal stå for selve behandlingen, men det er vigtigt, at lærer og forældre er med inde over og arbejder ud fra samme principper med barnets angst.

»Både forældre og lærer kan nemt komme til at føje angsten i den bedste mening ved at indrette familielivet og skoledagen, så barnet ikke bliver konfronteret med det, som er ubehageligt.

Det kan f.eks. være, at læreren aftaler med eleven, at han kan sidde tæt ved døren, ikke skal spørges i timen eller være ude i frikvarteret. Men undgåelsesadfærden kan faktisk være med til forstærke og vedligeholde angsten«, siger Sonja Breinholst.

Flere kommuner er begyndt at tilbyde det gruppebaserede kognitive terapiprogram ’Cool Kids’, som en del børn profiterer af, men i nogle tilfælde – især de svære – responderer barnet bedst på individuel terapi.

»Jo tidligere man skrider ind, desto bedre mulighed er der for behandling. Ubehandlet angst hos børn har utroligt store konsekvenser for dem, der rammes, og deres familier«, siger Sonja Breinholst