Boganmeldelse: En bog jeg ville ønske, var skrevet for 40 år siden

Det er måske lige lovligt kækt at mene, at 'Evaluering på godt og ondt' udkommer 40 år for sent, men da jeg i 1983 som en del af min læreruddannelse skrev pædagogisk specialeopgave om evalueringsformer i folkeskolen, kunne jeg have haft overordentlig stor gavn af denne bog. Jens Dolins bidrag til bogserien 'Pædagogisk Rækkevidde' er en lille perle.

Gennem seks kapitler får læseren en grundig og praksisnær indføring i de evalueringsmetoder, vi anvender i skolen. Både dem vi bruger i den daglige undervisning, og dem vi er pålagt udefra. Og uden at opstille en liste over ”de gode” og ”de onde” lader Jens Dolin aldrig læseren i tvivl om, hvilke evalueringsformer han med forskningen i ryggen anbefaler.

I bogen skelnes mellem summativ og formativ brug af evaluering. Den summative evaluering har til formål at afdække elevens læring og præstation med henblik på at give en karakter eller et tal, der kan sammenlignes og rangordnes, mens den formative evaluerings formål er at fremme læring, så læreren kan forbedre undervisningen, og eleven kan forbedre sin læring.
Som undervisere kan vi ikke undgå at skulle give karakterer, tælle antal rigtige i en diktat eller matematikprøve, men det er altså ikke det, der rykker noget ved elevernes læring. For nogle elever snarere tværtimod.

Feedback og faglig progression
Bogen er prisværdigt let at læse. Der er ganske få fremmedord og fagudtryk, og de, der er, bliver grundigt forklaret. Dermed ikke være sagt, at Jens Dolins pointer er funderet i fornemmelser og synsninger. De er derimod baseret på forskning; både hans egen og andres.

Under læsningen af bogen gik det op for mig, at den er langt mere end en refererende fagbog eller et kritisk partsindlæg mod PISA og nationale test. Jens Dolin taler varmt om brugen af formativ evaluering løbende i undervisningen som et uhyre vigtigt redskab for elevernes læring og udbytte af undervisningen. Det giver derfor god mening, at bogens centrale og længste kapitel har overskriften ”Feedback og faglig progression”, og at det er fyldt med gode eksempler på, hvordan vi kan anvende det i den daglige undervisning.

Dobbeltheden ved evalueringer
Et andet gennemgående tema i bogen er dobbeltheden ved evalueringer. Dels er de med til at forbedre og øge læringen hos både lærere og elever, og dels kan de give misvisende resultater og medføre stress og præstationsangst hos nogle elever.

En god pointe i bogen er, at når vi evaluerer, skal vi være sikre på hvad, vi evaluerer. Som matematiklærer har jeg ofte oplevet, at nogle opgaver er så teksttunge, at det snarere er elevernes læsefærdigheder end deres matematiske færdigheder, der testes.

Og endelig er der områder, der meget svært lader sig evaluere. Hvordan vurderer vi f.eks., om eleverne har tilegnet sig demokratisk dannelse?

Vi undgår ikke evaluering som en del af undervisning, men med denne bog i hånden er vi godt hjulpet til at gøre det endnu bedre til gavn for eleverne og os selv. Den kan varmt anbefales.