Tid til kompetenceudvikling

Uanset om du bliver pålagt kompetenceudvikling, eller selv har ønsket at deltage, skal tiden, du bruger, medregnes i din arbejdstid, og den skal fremgå tydeligt af opgaveoversigten.

Tiden til kompetenceudvikling er en del af dit arbejde. Du kan medregne følgende i forbindelse med kurser eller anden kompetenceudvikling i din præsterede arbejdstid:

  • transport
  • undervisning
  • forberedelse
  • eventuel eksamen

Det er vigtigt, at du afklarer med skolens ledelse, hvordan tiden medregnes i din arbejdstidsopgørelse, inden du påbegynder kurser, uddannelser med videre.

Lokale aftaler

Det skal aftales lokalt mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, hvis et kompetenceudviklingsforløb tæller anderledes end ved konkret optælling.

Tillidsrepræsentanten kan også lave aftaler med ledelsen om principper for tildeling
af kurser og generelle aftaler om, hvad der indregnes i arbejdstiden.