Ja til overenskomsten fra Frie Skolers Lærerforening

94 procent af stemmerne fra lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler var et 'ja' til en ny toårig overenskomst

D 15. april 2024

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef
OK24

Lærerne på statens område, hvor de frie skoler hører til, har stemt ja til overenskomstresultatet.

Forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation har derfor godkendt resultatet på statens område. Det forventes, at det samlede CFU-resultat på det offentlige område godkendes ved 12-tiden i dag.

94 procent af de afgivne stemmer fra medlemmer af Frie Skolers Lærerforening var et ja til overenskomsten. Tre procent af stemmerne var et nej, og tre procent var blanke stemmer.  

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, takker medlemmerne for den flotte opbakning:

»Jeg er glad for, at så mange medlemmer har bakket op om det resultat, vi har forhandlet igennem«, siger hun.

46 procent af de stemmeberettigede medlemmer Frie Skolers Lærerforening bidrog til urafstemningen.

deltag i debatten