Søren Viemose: Arbejdstidsaftalen kalder på den moderne tillidsrepræsentant

Arbejdstidsaftalen giver dig muligheder. Men det er også op til dig, om de bliver udnyttet, mener forhandlingsrådgiveren Søren Viemose

Efteruddannelseskurset for tillidsrepræsentanter, som lå lige inden repræsentantskabsmødet den 4. november 2021, blev indledt af Søren Viemose. Han er ekspert i "… forhandlinger, mægling og mere komplicerede processer, hvor mange skal blive enige", står der på hans hjemmeside, han fulgte arbejdstidsforhandlingerne på folkeskoleområdet på allernærmeste hold, og han var hentet ind til efteruddannelseskurset for at åbne tillidsrepræsentanternes øjne for samarbejdssporet i den nye arbejdstidsaftale – de nye roller, de nye processer og de nye muligheder.

 

Moderne forhandlinger har et fælles mål

Fra talerstolen sagde Søren Viemose, at den nye arbejdstidsaftale udtrykker et moderne syn på såvel forhandlinger som på tillidsrepræsentanterne.

Tidligere, sagde Søren Viemose, var forhandlinger noget, hvor to modparter søgte at sikre sig selv en så stor del af kagen som muligt. Derfor omtaltes forhandlinger ofte med kamp- og krigsmetaforik.

I den nye arbejdstidsaftale er forhandlinger mere raffinerede. I stedet for at betone kampen og modsætningen, lægges der vægt på det fælles og samarbejdet, og det er moderne, mente Søren Viemose. I arbejdstidsaftalen betones det, at parterne har et fælles ansvar for at nå en løsning, som begge parter kan se sig selv i.

Derfor fremgår det også af aftalen, at parterne skal dele viden:

»Når man skal arbejde sammen, skal man have fælles viden. Det lyder banalt, men sådan var faktisk ikke i de gamle aftaler«, sagde Søren Viemose. I det gamle forhandlings-koncept holdt parterne deres viden for sig selv, fordi de tænkte, at det kunne give dem et overtag i forhandlingerne (for nu at bruge en gammeldags krigsterm). 

»Deling af viden i forhandlingerne er moderne«, sagde Søren Viemose, som mener, at "fælles" er kodeordet for at forstå den nye arbejdstidsaftale.

Forestillingen om, at parterne har et fælles ansvar for at finde gode løsninger på fælles udfordringer, præger aftalen hele vejen rundt – fra de centrale parter og hele vejen ned til tillidsrepræsentanten og lederen på den enkelte skole.  

Søren Viemose bemærkede, at arbejdstidsaftalen kalder på, at tillidsrepræsentanten er fleksibel i sin tilgang til forhandling.

 

 Tillidsrepræsentanten står i et nyt lys

Også aftalens omtale af tillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentantens rolle er moderne, selv om den ikke er fuldt udfoldet. Det nye billede af tillidsrepræsentanten er stadig skrøbeligt, men Søren Viemose ser flere spor af en moderne tillidsrepræsentant titte frem i den nye arbejdstidsaftale.

Det moderne er, at tillidsrepræsentanten med arbejdstidsaftalen bydes inden for som en afgørende part i udviklingen af skolen. Konkret kommer det til udtryk ved, at tillidsrepræsentanten og skolens leder kan indgå lokalaftaler, hvis de er enige om, at det, der står i arbejdstidsaftalen, ikke er godt nok for dem.

»Her bliver I som tillidsrepræsentanter inviteret helt ind i ledelsesrummet«, siger Søren Viemose, som understreger, at det også er din måde at forvalte tillidsrepræsentantrollen på, som afgør, i hvilket omfang du vil kunne udnytte de muligheder, den moderne aftale giver:

»Det er afgørende, at ledelsen oplever, at det er interessant at have tillidsrepræsentanten som en del af ledelsesrummet«, siger han.

 

Sådan bliver du interessant som moderne tillidsrepræsentant

  • Vær beredt. Som tillidsrepræsentant skal du være villig til at ordne problemerne, når de dukker op. Hvis selv små spørgsmål skal afvente diskussioner i FSL-klubben, bliver du mindre attraktiv for ledelsen. Omvendt er det vigtigt, at du bevarer din opbakning blandt medlemmerne. Derfor er det vigtigt, at du er forudseende og sikrer dig mandater fra klubben, som giver dig et godt handlerum. 
  • Tænk løsningsorienteret. Det nytter ikke noget blot at påpege problemerne, brokke sig og flytte aber – tænk i, hvordan du synes, at problemerne kan løses. Det giver bedre indflydelse at være konstruktiv og komme med forslag til løsninger i stedet for blot at pege på problemerne.
  • Fokuser på det fælles gode. Fokusér i din kommunikation og forhandling med lederen på det fælles projekt. Du kan godt rejse issues, som handler om lærernes interesser. Men hvis du præsenterer dem på en måde, hvor det også handler om jeres fælles ambition om at lave bedre skole, får du mere indflydelse.
  • Byg relationer. Dine relationelle kompetencer overskygger alt andet. Arbejd for at opbygge et godt professionelt forhold til lederen – gode relationer gør alt lettere.

To typer forhandling

Som tillidsrepræsentant bør du være opmærksom på, at der findes to forskellige typer forhandling:

  • Distributive forhandlinger. Det er forhandlinger, hvor det handler om at fordele goder. Lønforhandlinger, for eksempel, vil være distributive, og her forhandler hver part for at få en så stor del af kagen som mulig. Distributive forhandlinger vil oftest være et nulsumsspil, hvor det, den ene opnår, det mister den anden.
  • Integrative forhandlinger. Det er forhandlinger, hvor begge parter kan få deres ønsker opfyldt samtidig, og hvor det, den ene får, ikke går fra den anden. I integrative forhandlinger er det afgørende iderigdom og kreativitet snarere end gennemslagskraft og styrke.

(frit efter Søren Viemoses oplæg på efteruddannelsen for tillidsrepræsentanter)