Arbejdstidsaftalen: de vigtigste ændringer og svar på dine spørgsmål

Frie Skolers Lærerforening har afholdt en række møder med medlemmerne inden afstemningen om OK-21.

I den forbindelse blev hovedpunkterne i den nye arbejdstidsaftale gennemgået, og medlemmerne havde mulighed for at stille spørgsmål. De spørgsmål og svar kan du finde samlet her.


Aftalen i sin helhed finder du HER

§ 1 Fælles generelle bestemmelser

Aftalen er gældende for alle undervisere på statens område
På vores område gælder den både lærere og børnehaveklasseledere

§ 2 Særbestemmelser

Særbestemmelser i arbejdstidsprotokollater

Dagarbejdere: (Grundskolelærere)

Arbejdstid normalt placeret fra kl. 06 til kl. 19 på ugens 5 første dage

 

Døgnarbejdere (Efterskolelærere og kostskolelærere)

Lærere hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden for dette tidsrum

  • Er normal arbejdstid ikke kun til klokken 17?

    Ved den tekniske afgrænsning af, hvornår man er omfattet af de særlige bestemmelser for såkaldte dagarbejdere, er det afgørende, om man normalt arbejder ugens 5 første dage og i tidsrummet 06-19. Grundskolelærerne vil normalt dermed falde inden for definitionen af dagarbejdere. 

    Det ændrer ikke på, at det med den nye arbejdstidsaftale er slået fast, at grundskolelærernes normale daglige arbejdstid er i tidsrummet 07.30-17.00. Der kan godt planlægges med opgaver før kl. 07.30 og efter kl. 17.00, men det er så i særlige ”unormale” situationer, f.eks. når der er skolefest, forældremøder, lejrskoler m.m

§3 Fælles generelle bestemmelser

Der kan indgås lokalaftaler der supplerer eller fraviger aftalen

Der er dog begrænsninger for lokalaftaler i forhold til hviletidsbestemmelserne.

For dagarbejdere og ansatte på grundskoler med kostafdelinger protokollat 1

For døgnarbejdere (efterskolelærere)bilag 10

Eksisterende lokalaftaler opsiges ikke automatisk med indgåelse af denne arbejdstidsaftale. Normale regler for opsigelse af lokalaftaler er gældende.

  • Bør de nuværende lokalaftalerne opsiges?

    Lokalaftaler bør genbesøges og vurderes ift. de nye arbejdstidsregler.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – 3 væsentlige ændringer

Den årlige arbejdstid udgør 1.924 timer.

Statusopgørelse på arbejdstiden hver 3. måned

Minimum 4 (klokke)timers arbejdsdag

  • Kan der i de 4 timer ligge forberedelse?

    Ja. Bestemmelsen sikrer, at du ikke planlægges med arbejdsdage på mindre end 4 timer, men den siger ikke noget om, hvilken type opgaver du kan planlægges med.

  • Gælder de fire timer også for timelønnede?

    Nej, reglen om 4 timer pr. dag gælder ikke de timelønnede. De har deres egne bestemmelser.

  • Gælder det også for skemafri dage?

    Nej, det gælder for dage planlagt med arbejde – ikke 0-dage. 

  • Vi har ikke fuld tilstedeværelse på min skole. Må ledelsen lave et skema med 2 undervisningslektioner "og så kan jeg jo lave noget af alt det andet i min opgaveoversigt" i 2 timer?

    Ja, ledelsen vil kunne bede dig lave nogle af dine akkordbelagte opgaver de sidste to timer.

  • Skal de 4 timer være sammenhængende?

    For grundskolelærere gælder, at arbejdstiden skal være sammenhængende, så ja for grundskolelærere.

    For efterskolelærere gælder der lidt andet. Her gælder nemlig en særlig bestemmelse om, at pauser i den planlagte tid af over en halv times varighed medregnes i arbejdstiden med en tredjedel, populært kaldet ”tynd tid”.  For efterskolelærere kan der altså godt planlægges med sådanne pauser mellem opgaverne, der skal blot samlet set være en arbejdstid på minimum 4 timer. 

  • Kan man planlægge med mindre end 4 timers arbejde, hvis det aftales med den enkelte?

    Hvis du er fuldtidsansat, er der ikke mulighed for at lave en aftale om, at der planlægges med mindre end 4 timer, med mindre der med tillidsrepræsentanten er lavet en lokal fravigelse fra bestemmelsen.

    Er du deltidsansat kan du og din leder aftale, at der kan planlægges med mindre end 4 timer.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – om opgaveoversigten

Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Opgaveoversigten udarbejdes af ledelsen efter drøftelse med læreren.

Drøftelsen skal danne grundlag for vurdering af sammenhængen mellem opgaver og arbejdstid og understøtte en rimelig sammenhæng mellem undervisning og forberedelsestid.

 

På opgaveoversigten anføres:

  • Planlagt tid til undervisning for hele normperioden
  • Estimeret tid til individuel forberedelse
  • Samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året.
  • Estimeret tid til opgaver ledelsen skønner til mindst 60 timer
  • Den estimerede tid er vejledende
  • Opgaveoversigten skal ikke føre til et utilsigtet timetælleri

 

Om ændringer i opgaveoversigten:

Ved nye større opgaver eller ved større ændringer i en opgaves indhold eller omfang, beslutter ledelsen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens opgaven/ændringen har for lærerens samlede opgaver.

Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringers konsekvens for lærerens samlede opgaver.

Ved uenighed inddrages tillidsrepræsentanten.

  • Hvad sker der, hvis opgaveoversigten ikke er klar til tiden?

    Den skal være klar – ellers er der tale om overenskomstbrud, og skolen kan idømmes bod.

  • Kan drøftelsen med den enkelte lærer foregå i plenum – for eksempel ved fælles fagfordeling?

    Nej. Medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten, skal drøftelsen foregå med den enkelte lærer.

  • Har tillidsrepræsentanten ret til at se alles opgaveoversigter?

    Der er ikke nogen pligt til, at ledelsen udleverer alle opgaveoversigter til tillidsrepræsentanten. Det vil afhænge af samarbejdet på skolen.

  • Gælder reglen for opgaveoversigten skal udleveres 5 uger før den nye normperiode allerede for juni 22

    Ja, bestemmelsen er gældende fra 1. januar 2022. Det betyder, at for skoleåret 22/23 skal du have din opgaveoversigt senest 5 uger før normperioden skoleåret starter.

  • Vil bestemmelsen om opgaveoversigt gælde fra skoleåret 21/22?

    Nej, den gælder først fra skoleåret 2022/2023.

  • Hvad er et "rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse"?

    Der skal være sammenhæng mellem den undervisningskvalitet, skolen beskriver, og den tid der afsættes til at forberede undervisningen. Det er ikke en fast faktor eller tidspulje. Skolens forpligtelse til at beskrive grundlaget for jeres arbejdstid har til formål at give en transparens og indsigt i skolens prioriteringer på netop forholdet mellem undervisning og forberedelse.

  • Kan opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året, også være teateruger/emneuger mv., som der ikke er helt styr på fra årets begyndelse?

    Ja, det er gode eksempler. 

    Bestemmelsen skal sikre, at du har et overblik over, de samlede opgaver, du skal løse i løbet af skoleåret, også opgaver, som der endnu ikke er sat præcise rammer for.

  • Skal tillidsrepræsentanten deltage i udarbejdelse af opgaveoversigterne, eller er det en anbefaling?

    Der er ikke noget krav om, at tillidsrepræsentanten skal deltage, men under samarbejdssporet er der en hel masse af det forberedende arbejde op til udarbejdelsen, som tillidsrepræsentanten skal deltage i.

  • Skal man kende forberedelsesfaktoren i de forskellige fag ifht. minimumstimetallet på 4 timer?

    Skolen skal estimere den samlede tid til individuel forberedelse. Der er ikke krav om en tidsestimering i en særlig form, eksempelvis en faktor, eller forberedelse i bestemte fag. Hvis du som lærer er usikker på fordelingen, bør du spørge ind til punktet, så du og lederen har et fælles billede.

  • Hvordan forholder man sig til prøverne i udtræksfag og censorater? Det ved man jo ikke før i foråret?

    Det hører under kategorien ”samlet estimeret tid til opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året”. Det kan være en estimeret tid, som så enten anvendes til at føre eleverne til prøver, eller hvad timerne alternativt skal bruges til.

  • Hvad er forskellen på det, der skønnes til mindst 60 timer og de øvrige opgaver - skal de ikke alle estimeres?

    Der er ingen forskel, det er alene et spørgsmål om opgavens omfang.

  • Der skal være en dialog med ledelsen om tidsforbruget til en opgave. Er der nogen krav til ledelsen om, at opgaven skal beskrives - altså har vi ret til på skrift at se, hvilke opgaver der konkret skal løses, hvis der på opgaveoversigten står fx. klasselærer?

    Der er faktisk en forpligtelse til at beskrive, hvad der ligger i klasselæreropgaven - det skal nemlig beskrives i skoleplanen. Herudover skal der – også i skoleplanen – være en overordnet beskrivelse af de øvrige opgavers indhold. Men det er som udgangspunkt ledelsen, der vælger beskrivelsens omfang -dog får I lejlighed til på samarbejdsmødet at drøfte det grundlag, ledelsen leverer, og på den måde kan I spørge ind til opgavernes indhold.

  • Hvad med pauser?

    Tiden i elevpauser er også en samlet opgave og vil i langt de fleste tilfælde være estimeret til over 60 timer om året. Den skal derfor fremgå af opgaveoversigten. Og statusopgørelsen betyder, at begge parter kan følge med i tidsforbruget og på den måde have et bedre grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af eventuelle ændringer.

  • Skal tillidsrepræsentanten ikke inddrages ved større ændringer?

    Ledelsen er ikke forpligtet til at orientere tillidsrepræsentanten om større ændringer i opgaveoversigten for den enkelte lærer, men skal inddrages, hvis der opstår uenighed.

  • Skal tillidsrepræsentanten også stille op, hvis det er et ikke-medlem, som er uenig med ledelsen om ændringen.

    Nej. Her gælder det samme som ved tillidsrepræsentantens rolle som bisidder ved tjenstlige samtaler, kun medlemmer kan få bistand fra tillidsrepræsentanten.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – om forberedelse

Planlægningen skal give mulighed for sammenhængende og effektiv tid til forberedelse.

Forberedelsen kan ikke planlægges i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpauser

Tiden i elevpauser bruges eksempelvis til

  • Klargøring og oprydning
  • Skift af klasselokale
  • Akut opstået behov for forberedelse
  • Kopiering
  • Sparring med kolleger
  • Beskeder til forældre
  • Gårdvagt
  • Rekreative formål

Hvis læreren oplever at forberedelsestiden reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden.

Placeret individuel forberedelse kan kun i særlige tilfælde, som følge af akut opståede behov, anvendes til andre formål.

  • Er en elevpause på x antal minutter?

    Nej, den har den tid, som ledelsen sætter af til den, men det er alene de sædvanlige pauser mellem 2 moduler/lektioner, der er tale om – ikke eventuelle længere pauser mellem andre opgaver.

  • Er en mellemtime på ca. 45 min en elevpause?

    Nej. En elevpause er elevernes pause mellem to på hinanden følgende undervisningstimer. Der vil ofte være tale om pauser på under 30 min.

  • Må mellemtimer medregnes som forberedelse?

    Ja, der kan planlægges med forberedelse i mellemtimer.

  • Indregnes det som arbejdstid eller "egentid", hvis pausen er 30 minutter?

    Elevernes pauser skal indregnes i jeres arbejdstid. Med ”egentid” menes der formentlig selvtilrettelagt tid. Der er ikke sat minuttal på pauserne eller en tidsmæssig grænse for, hvad sammenhængende og effektiv forberedelsestid er. Det vil komme an på en konkret vurdering, men det kan prøves fagretligt, hvis det ser helt tosset ud.

  • Hvad menes der med rekreative formål?

    Der menes formentlig en mundfuld frisk luft, en tissepause, spise et æble eller lign.

  • Hvorfor er kopiering ikke forberedelse jf. elevpauser?

    Det skal ikke forstås således kopiering ikke er forberedelse. Kopiering kan sagtens være en del af forberedelsen. Tanken er blot, at lærerne ikke kan sættes at forberede/planlægge undervisningen i elevpauser. Kopiering skal i denne sammenhæng ses som klargøring af undervisningen.

  • Går man så ud fra, at disse pauser er betalte?

    Elevernes pauser indgår i lærerens arbejdstidsopgørelse. Den daglige tjeneste kan kun undtagelsesvis deles. Hvis der er tale om længere pauser, vil der kunne planlægges konkrete opgaver i pausen.

  • Skal elevpauserne, hvori der ikke kan planlægges forberedelse, skemalægges?

    Vær opmærksom på, at det er elevpauserne, der er tale om – de er derfor ikke nødvendigvis skemalagt i lærernes skema, men vil være naturligt ”hul” mellem de planlagte lektioner.

  • Er spisepausen også elevpause?

    Om eleverne har spisepause sammen med lærerne, vil afhænge af den enkelte skoles organisering. Uanset hvordan I organiserer jer, kan der ikke planlægges forberedelse i lærernes spisepause.

  • Hvad skal elevpauser tælles som? Tilsyn? Undervisning? Når ikke forberedelse?

    Når din arbejdstid skal opgøres, er det alene selve de timer, du har arbejdet, der skal opgøres. Hvad du præcist har brugt arbejdstiden på, skal ikke fremgå af opgørelsen.

  • Kan en lærer som har planlagt forberedelse bruges som vikar?

    Kun hvis der er tale om et absolut akut opstået behov for vikardækning, og der ikke findes andre muligheder.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – om nyansatte lærere og aldersreduktion

Nyansatte lærere:


Nyansatte lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer.

Ved opgavefordelingen tages hensyn til nye lærere for at understøtte en god start på lærerlivet.

Aldersreduktion:

Overgangsaftalen er gjort permanent

Lærere har, når de fylder 60 år, ret til nedsat arbejdstid op til 175 timer mod tilsvarende lønnedgang.

Fuld pensionsindbetaling i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.

Gælder fra den normperiode hvori læreren fylder 60 år.

  • Skelnes der mellem start på arbejdsliv og start på ny arbejdsplads?

    Ja, der er tale om lærere med mindre end 2 års beskæftigelse som lærer i det hele taget.

  • 10% af 1924 timer pr. år er ikke 175 timer. Hvordan hænger de tal sammen?

    Det er ikke helt 10 pct. nedsættelse af arbejdstiden.
    Nedsættelsen af arbejdstiden sker som 175 timer ud af de 1924 timer. Det svarer til en nedsættelse af arbejdstiden til 90,9 pct. (1749/1924 timer*100= 90,9 pct)

  • Skal vi være opmærksomme på, at lønreduktionen ikke beregnes son 175 timers nedgang af nettotiden?

    Ja. Reglen, om at der indbetales fuld pension, er betinget af, at det er en nedsættelse til maksimalt 90,9 procent.

  • Så medarbejderen forhandler stadig med sin ledelse om, hvordan de 175 timer skal virke? Dvs. hvor meget undervisningstid det kan være, forberedelse eller lignende?

    Ja. Det er en almindelig deltidsansættelse, hvor ledelsen disponerer over timerne og arbejdsdagene i hele skoleåret på lige fod med fuldtidsansatte. Der er bare lidt færre timer at disponere over.

  • Hvis man som senior ønsker og får lov til at gå ned på 75%, kan man så sige, at man kun går ca. 15% ned ift. pension? Eller hvordan skal det forstås?

    Der er ikke noget til hinder for at aftale nedsat tid til 75 % beskæftigelsesgrad, men retten til at få nedsat tid med fuld pensionsindbetaling gælder kun de 175 timer, dvs. en nedsættelse til 90,9 pct.

  • Er der ikke andre gode forhold ud over de 175 timers nedsat arbejdstid? For eksempel ekstra særlige feriedage eller seniordage?

    Jo. Fra det år du fylder 62 har du ret til en såkaldt årlig seniorbonus på 0,8 procent af din sædvanlige løn. Du har ret til i stedet at vælge 2 seniordage pr. år.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – om opgørelse af arbejdstiden

Ledelsen udleverer en statusopgørelse til læreren over den præsterede tid, mindst ved udgangen af hver 3. måned

Endelig arbejdstidsopgørelse laves ved normperiodens udløb.

Arbejdsdage medregnes med tiden fra start- til sluttidspunkt for arbejdstiden. (Også selvtilrettelagt arbejdstid)

Med mindre andet aftales medregnes lejrskoler med:

  • 17,33 time pr. døgn
  • 14 arbejdstimer + 10 rådighedstimer af 1/3
  • Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling
  • Ved indgåelse af lokalaftale tages hensyn til lejrskolens formål og længde samt elevsammensætningen.
  • Et døgn er fra 00.00 til 24.00

Som eksaminator eller censor ved mundtlige udtræksprøver, kan opgaven aflønnes med:

Timer der medgår i arbejdstidsopgørelsen.

Efter aftale mellem leder og lærer kan der afregnes med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes udenfor arbejdstidsopgørelsen. For nuværende kr. 294,63.

  • Gælder statusopgørelsesreglerne også, hvis man har en lokalaftale?

    Der kan være opgaver, som skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant har aftalt afregnes med en akkord. En akkord er en aftale om, at der til opgaven er xx antal timer, som derefter ikke tælles konkret op. Sådanne akkorder skal også medregnes i statusopgørelsen - enten som en forholdsmæssig andel eller med hele akkorden, hvis det er en opgave, som ligger på et helt bestemt tidspunkt, f.eks. en lejrskole.

    Der kan mellem ledelse og tillidsrepræsentant aftales lokale løsninger, også for så vidt angår statusopgørelserne.

  • Der skal udleveres en opgørelse over den præsterede tid hver 3. måned. Er opgaveoversigten i Viggo tilstrækkelig?

    Nej, en opgaveoversigt kan ikke i sig selv gøre det ud for en statusopgørelse. Opgørelsen kan tage udgangspunkt i opgaveoversigten, men den skal indeholde en konkret optælling af de timer, den enkelte lærer har arbejdet, herunder om der er arbejdet mere eller mindre end det, der fremgår af opgaveoversigten i Viggo.

  • Kan ledelsen pålægge, at ansatte skal tidsregistrere, så han/hun kan bruge den registrering til opgørelsen?

    Ja, ledelsen kan pålægge jer at tidsregistrere, men skal stille et registreringssystem til rådighed. Hvis ikke I tæller, skal ledelsen gøre det.

  • Er der nogen bestemmelser om, hvordan timestatus mv. skal deles med læreren? Altså excel-ark på mail, samtale eller andet?

    Nej, der er ikke nogen formkrav til statusopgørelsen.

  • Hvis alle timer er aftalt via lokalaftale, kan lederen så undlade at tælle præsteret tid?

    Ja, så er tiden aftalt på forhånd. Men det er kun, hvis det er alle timer. Der kan jo opstå uforudsete ekstraopgaver, som skal registreres og optælles. Og lærerne skal fortsat have en opgørelse over præsteret arbejdstid.

    På lejrskoler medregnes 14 arbejdstimer og 10 rådighedstimer. Hvor mange af dem er så undervisning?

    Arbejdstidsaftalen forholder sig alene til antallet af arbejdstimer pr. dag. En del af timerne vil – afhængig af den konkret planlægning - være undervisning, resten vil være tilsynstimer.

  • Hvem vurderer antallet af undervisningstimer på en lejrskoledag?

    Det er skolens ledelse, der afgør indholdet i en lejrskole, og hvor mange timer der skal undervises pr. dag.

  • Afregnes tid på rejsedage med faktisk tid eller som en brøk af et døgn?

    Tiden på rejsedagen optælles konkret med faktisk arbejdstid op til 14 timer og faktisk rådighedstid op til 10 timer.

  • Hvis man allerede har en lokalaftale ang. lejrskole, skal denne aftale så træde i stedet?

    Gældende lokalaftaler opsiges ikke i kraft af A21, men I skal overveje, om lokalaftalen skal opsiges/genforhandles i lyset af den centrale lejrskoleaftale

  • Hvis vi har en lokalaftale om lejrskole, skal der så stadigvæk udbetales ulempetillæg efter reglerne?

    Ja, med mindre I også laver en lokalaftale om ulempetillægget. I A-21 er der aftalt et fast ulempetillæg pr. påbegyndt dag på lejrture. Taksten er 182,35 kr. pr. påbegyndt dag. Hvis lejrturen berører en weekend er taksten 414,73 kr. pr. påbegyndt dag. Dette beløb dækker både over ”17 – 06”-tillæg og ulempegodtgørelse for arbejde på weekend-/helligdag.

  • Fik vi ikke 22 timer i den gamle overenskomst?

    Under L409 var der ikke nogen central aftale om arbejdstid på lejrskoler. Vi tolkede i foreningen bestemmelserne sådan, at hvis man kun er to afsted på lejrskole, skulle der afregnes for 22 timer, medmindre skolen minutiøst har planlagt turen for de to lærere. Det har medført, at nogen skoler har indrettet sig efter vores fortolkning, mens andre har planlagt og afregnet med færre timer.

    Det skal bemærkes, at med den nye centralt aftalte bestemmelse får alle 17,33 timer, uanset hvor mange man er afsted, og uanset om ledelsen planlægger turen eller ej.

  • Må ledelsen stadig planlægge lærernes tid på en lejrtur?

    Det må de sådan set godt, men der skal fortsat medregnes 17,33 timer, medmindre der er indgået lokalaftale om andet.

  • Hvordan er tillæg på lejrskoler for døgnarbejdere på grundskoler med kostafdelinger?

    Ansatte på grundskoler med kostafdelinger omfattet af døgnreglerne får afregnet ulempetillæg efter natpengecirkulæret og frihedsopsparing på lejrskoler.

  • Kræver afregning ved censor/eksaminator en individuel aftale mellem lederen og den enkelte lærer?

    Ja, hvis der skal afregnes uden for arbejdstiden, skal leder og lærer være enige om det, og man skal være opmærksom på, at det så er en ekstraopgave udover ens årlige årsnorm. 

  • Hvad med årsnormen contra løn som censor?

    Hvis du vælger at få tiden afregnet med den særlige timetakst, kan timerne holdes uden for den samlede arbejdstidsopgørelse. Det betyder reelt, at du kommer til at arbejde mere end den samlede årsnorm, altså en slags overarbejde, som afregnes særskilt med den særlige timetakst.

  • Kan man lave det som en "lokal aftale"? Fx har vi aftalt, at man bruger almindelig arbejdstid på det, og derudover bliver honoreret med 1000 kr. (for evt. ekstra forberedelse)?

    Reglerne kan fraviges, herunder satsen for at udføre opgaven. Vær opmærksom på, at hvis timerne var indregnet i arbejdstiden, ville alternativet i mange tilfælde være overarbejde, og dermed vil de 1.000 kr. kun være betaling for ca. 3 timers forberedelse.

  • Er det pensionsgivende ifølge reglerne?

    Tillægget på 294,63 kr. er pensionsgivende for ansatte med pensionsordning i Lærernes Pension, ikke for ansatte med tjenestemandslignende pensionsordninger.

Kapitel 2a. Fællesbestemmelser – om afspadsering

Gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed.

Afspadseringstidspunktet varsles mindst 72 timer i forvejen.

  • Gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed?

    I kan aftale hele afspadseringsdage. Men de 4 timer er det minimum, som skolen kan planlægge dig med.

Kapitel 3. Særbestemmelser dagarbejdere

Arbejdet tilrettelægges normalt, mandag til fredag, inden for den daglige arbejdstid 07.30 - 17.00.

Ændringer i den planlagte arbejdstid uden for tidsrummet fra kl. 07.30 til 16.30 skal varsles med mindst 4 uger.

Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel ændre start- og/eller sluttidspunktet til at være tidligere/senere end 07.30 til 16.30.

Undtagelsesvis er ændringer der ikke er systematiske.

Andet kan aftales med tillidsrepræsentanten.

Reglerne for ulempe- og weekendgodtgørelse er uændrede, dog udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.

 

Særligt for arrangementer med overnatning

Der ydes et fast ikke-pensionsgivende tillæg pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrture (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempe- og weekendgodtgørelse, jf. § 20 og § 21.

For nuværende: 

  • For hverdage kr. 180,37
  • For lørdage, søndage og helligdage kr. 410,25
  • Har kravet om varsling været helt væk - for så at komme tilbage nu?

    Ja, der er nu som noget nyt krav om 4 ugers varsling af ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet 7.30-16.30.

  • Skal morgenpasning fra kl. 7 så varsles fire uger i forvejen?

    Det ligger forudsætningsvis i den nye bestemmelse, at du har en planlægning af dit arbejde fire uger i forvejen. Der kan godt planlægges før kl. 7, men ikke som noget, der systematisk sker hver uge.

    Vær opmærksom på, at morgenpasning som udgangspunkt ikke er lærerarbejde. Hvis din planlagte tid ændres, så du ekstraordinært bliver bedt om at varetage en opgave før kl. 7, skal det varsles med mindst 4 uger.

  • Gælder planlægningsbestemmelserne også på lejrskole?

    Arbejdstiden på en lejrskole er en central aftale, men ændringerne skal varsles efter reglen. Om det er en undtagelse, beror på en konkret vurdering.

  • Betyder det, at ulempetillægget skal gælde fra kl. 16.30?

    Nej, ulempetillægget udbetales fortsat i tidsrummet 17.00-06.00.

  • Hvem skal holde styr på ulempetillægget?

    Det er ledelsens ansvar, at der udbetales korrekt ulempetillæg, men ledelsen kan bede de ansatte om at registrere timer med ulempetillæg.

  • Kan der laves en lokal aftale om et fast månedligt ulempetillæg?

    ​Ja, det kan der, hvis tillidsrepræsentanten og ledelsen er enige om det.

  • På vores skole er første skoledag en søndag. Hvordan aftales her tillæg for ubekvem arbejdstid?

    Der skal tælles konkrete arbejdstimer og afregnes med ulempetillæg og weekendgodtgørelse. Hvis I sammen med jeres tillidsrepræsentant ønsker at aftale et fast tillæg i stedet, bør I tage udgangspunkt i, hvor mange timer I regner med at skulle arbejde.

  • Hvordan er tillæg på lejrskoler for døgnarbejdere på grundskoler med kostafdelinger?

    Ansatte på grundskoler med kostafdelinger omfattet af døgnreglerne får afregnet ulempetillæg efter natpengecirkulæret og frihedsopsparing på lejrskoler.

Kapitel 3. Særbestemmelser døgnarbejdere

Fastlæggelsen af arbejde på lørdage, søndage og helligdage samt placeringen af fridage, meddeles lærere 4 uger forud for en 3 måneders periode.

 Ved ændringer i den planlagte tid skal læreren orienteres så tidligt som muligt, og normalt ikke med et varsel på mindre end 96 timer.

 - Såfremt det sker med mindre end 96 timer, medregnes 1/3 arbejdstime pr. omlagt time i arbejdstidsopgørelsen.

 Ledelsen skal så vidt muligt undgå "skæv arbejdsbelastning".

 Læreren har ret til 26 fridage + antallet af søgnehelligdage i perioden, bortset fra søgnehelligdage der falder på ugedage, hvor læreren i forvejen altid har fri.

Meddeles 4 uger forud for en 3 måneders periode.

Der gælder samme regler som tidligere i forhold til inddragelse af en fridag

  • Gælder varslingen kun i forhold til tilsynsopgaver, eller gælder det også for evt. undervisning i weekender?

    Det gælder i forhold til alle typer opgaver, som er planlagt i weekenden.

  • Gælder varslingsfristen også, når man bliver pålagt ekstra, f.eks ved en kollegas sygdom?

    Nej, desværre ikke. Vi kæmpede længe for også at få nogle bestemmelser på ekstra planlægning af især aftenarbejde – det lykkedes desværre ikke i denne omgang.

  • Ved pålægning af fx ekstra weekendvagt med under 96 timers varsel, vil det da også være med tillæg af 1/3?

    Nej, den nye bestemmelse gælder kun for weekendtimer, der har været planlagt, og som så bliver omlagt med mindre end 96 timer. Derimod gælder jo i sådan et tilfælde fortsat de særlige bestemmelser om inddragelse af en fridag, som der typisk vil være tale om, hvis du bliver bedt om at tage en ekstra weekendvagt. Ved inddragelse af en fridag afregnes med den erlagte arbejdstid + 50 %, og der beregnes på grundlag af mindst 6 timer uanset, om du rent faktisk arbejder mindre.

  • Er det 3 måneder frem fra enhver dato? Eller som en periode, der starter 4 gange om året?

    Det er en samlet 3 måneders periode, uanset hvilken dato ledelsen vælger at starte perioden på. Det vil nok være naturligt, at ledelsen vælger at starte d. 1. august, hvor skoleåret starter, og så vil der skulle planlægges for august, september og oktober måned. Ledelsen kan også vælge at starte 15. august – så vil der skulle planlægges til og med d. 14. november i den første periode.