Utryghed skal ikke være arbejdets følgesvend

Det har det seneste halve års tid været mere reglen end undtagelsen, at lærere på de frie grund- og efterskoler bekymrer sig om deres egen og deres kollegers sikkerhed, når de går på arbejde. Og med god grund. Anledningen er selvfølgelig corona-pandemien, som ingen gider at snakke mere om, men som bliver ved med at overskygge alle andre dagsordner i samfundet og i skolen.

I de seneste uger er bekymring taget til. For i modsætning til pandemiens første faser, så er der nu mange børn og unge, der bliver smittede og syge af virussen. Dette i kombination med at skolerne er åbne og børnene derfor i skole, gør meget forståeligt lærerne bekymrede.

Men det er vigtigt, at vi i denne corona-tid ikke kun har samfundet og børnene for øje, når skolerne holdes åbne. For det pædagogiske personale er således temmelig udsat, når vi skal på arbejde. Børn og unge overholder ikke afstandskravet, som vi ellers bliver tudet ørerne fulde af, er det allervigtigste i denne situation. Det er vanskeligt at holde forskellige grupper adskilt på såvel grund- som efterskoler. Børn og unge bliver kede af det og skal trøstes. Det kan man ikke gøre på to meters afstand. Det kræver indlevelse og nærvær. Så der er ikke noget at sige til, at mange lærere er bekymrede.

I foråret, da skolerne genåbnede, var det med meget præcise krav til, hvad skolerne skulle gøre i forbindelse med genåbningen. I dag er mange af disse krav erstattet af løse anbefalinger. Anbefalinger, som det er meget svært at bruge til ret meget, for er det noget skolerne skal gøre, eller noget de kan gøre? Det vides faktisk ikke. Med de nye smittetal vil det være på sin plads igen at erstatte anbefalingerne med præcise krav til, hvad skolerne skal gøre. Og her bør man tage udgangspunkt i, hvordan man passer på lærerne og det øvrige personale på skolerne.

Derfor skrev jeg mandag til undervisnings- og sundhedsministeren for at orientere dem om situationen og for at bede dem overveje, om vi ikke igen kan få klare retningslinjer for, hvordan vi skal lave skole i den nuværende situation – det er kun fair, at der passes bedst muligt på de ansatte på skolerne.

Jeg synes, at undervisningsministeren både har været lyttende og inddragende i hele denne svære tid, og jeg har derfor også en forhåbning om, at der vil blive lyttet denne gang. Man skal kunne gå tryg på arbejde. Det bliver nok svært at betrygge alle i denne utrygge tid, men vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at vi lykkes med den mission.