Kredse inviterer til møder om tjenestemandspension

Medlemmer med tjenestemandspension kan få et overblik over deres muligheder på møder i foreningens kredse

D 2. januar 2020

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Hvilke konsekvenser er der ved forskellige tilbagetrækningsaldre? Og hvilke muligheder er for at kombinere pensionsordninger med offentlige ydelser?

Det er nogle af de spørgsmål, medlemmer med tjenestemandspension får svar på, når foreningens kredse inviterer til møder om pension. Møderne er målrettet medlemmer med tjenestemandspension, da Lærernes Pension løbende arrangerer møder for medlemmer, der har deres pension hos dem.

Fokus på samspil
På foreningens sekretariat i Risskov rådgiver konsulenterne løbende medlemmer omkring planlægning af pension, og det er erfaringerne herfra, der har indgået i planlægningen af møderne i de otte kredse.

Fokus vil ikke mindst være på samspillet mellem de forskellige ordninger, da medlemmer ofte mangler overblikket over, hvordan mulighederne kan anvendes til at planlægge en hensigtsmæssig tilbagetrækning.  

Som deltager vil du blandt andet få svar på:

  • Hvilke økonomiske muligheder du har, når du vælger at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?
  • Hvad du skal være opmærksom på, når du planlægger dit seniorliv?
  • Hvornår du kan gå på pension?
  • Hvilke regler der gælder for folkepensionen?
  • Hvad er mulighederne med Tjenestemandspension, Efterløn og ATP?
  • Hvordan kan de forskellige ”pensionsprodukter” kombineres?

Desuden vil konsulenten fra foreningens sekretariat fortælle om mulighederne for seniorordninger for medlemmer med tjenestemandspension.

deltag i debatten