Kommissionen barslede med 40.000 ord

Et står helt klart: Per B. Christensen og hans arbejdstidskommission løste ikke opgaven for parterne på det kommunale skoleområde. Kommissionens rapport indeholder ikke en nøglefærdig arbejdstidsaftale for lærerne på landets folkeskoler, ja, det er svært at argumentere for, at analysen og de mange anbefalinger gør livet meget lettere for Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen, der snart skal i gang med en ny omfang arbejdstidsforhandlinger.

Men det har heller ikke været kommissionens opgave. Den skulle ikke opfinde en ny arbejdstidsaftale. Den skulle komme med nogle anbefalinger, som parterne kunne forhandle på baggrund af, og det har den gjort.

Arbejdstidskommissionens rapport indeholder 25 siders analyse af folkeskolelærernes arbejde og hverdag og 38 sider med anbefalinger og begrundelser. Anbefalingerne falder inden for tre overordnede spor: en ny arbejdstidsaftale, en ny styrket lærerprofession og en tydeligere skoleledelse.

Aftale med blandede bolsjer
Mest interessant er anbefalingerne inden for sporet arbejdstidsaftale. En række af de centrale anbefalinger er gammel vin på nye flasker: Det bliver understreget, at tillidsrepræsentanten og lederen skal drøfte principperne for opgavefordelingen, og det fremhæves, at hvis lærerne forbereder sig på skolen, skal der være ordentlige faciliteter til det.  

Mere interessant er det, at det anbefales, at parterne ”har pligt til at undersøge mulighederne for at indgå [en lokalaftale om arbejdstiden]”, hvis en sådan ikke findes i forvejen, og kommissionen har en række anbefalinger, som skal tage hånd om de situationer, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem lærernes arbejdsopgaver og deres ressourcer.

Tilsvarende anbefales det, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af undervisningstimer og forberedelsestiden, men hverken her eller andre steder sættes der timer på.

Lærerne skal udvikles
Inden for udviklingen af lærerprofessionen anbefaler kommissionen blandt andet, at der udvikles nye karriereveje for lærere, at der tages bedre hånd om nye lærere, og at efteruddannelse og kompetenceudvikling bliver en central og forpligtende del af lærerarbejdet.

I samme spor peger kommissionen på, at parterne bør gå i brechen for en ny og ambitiøs læreruddannelse, som lægger mere vægt på praksisnær og -relevant kompetence og lærernes evne til hele tiden at udvikle sig.

På det sidste spor – skoleledelsen – anbefaler kommissionen blandt andet pejlemærker for god skoleledelse og vidensdeling.

Nu går det løs
Lærerkommissionens arbejde skal danne baggrund for de kommunale parters forhandlinger frem mod overenskomstforhandlingerne i 2021. Det er ambitionen hos både folkeskolelærerne og kommunerne, at de skal have en færdigforhandlet aftale klar inden de egentlige overenskomstforhandlinger går i gang i begyndelsen af 2021.

En eventuel aftale på det kommunale område får ikke nogen direkte indflydelse på overenskomsten for staten og lærerne på de frie skoler. Men i aftaleteksten fra 2018 står der, at parterne på statens område ”… er enige om at optage forhandlinger om arbejdstid ved OK21, såfremt KL og LC indgår en arbejdstidsaftale på baggrund af den kommunale periodeforhandling”.

Der står videre i aftalepapiret, at udgangspunktet for forhandlingerne på statens område bliver forhandlingsresultatet på det kommunale område.