Frie Skolers Lærerforening støtter børn fra Moria-lejren

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening har besluttet at donere 10.000 kroner til Unicefs arbejde med at hjælpe flygtningebørn fra Moria-lejren

D 2. oktober 2020

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Mere end 4.000 flygtningebørn mistede deres hjem, da Moria-lejren på den græske ø Lesbos brændte ned natten til den 9. september.

Børnene og deres familier trænger i øjeblikket til akut hjælp, og det er den triste baggrund for, at hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening på et møde den 1. oktober besluttede at donere 10.000 kroner til Unicef Danmark.

Unicef, der er verdens største børneorganisation, har siden branden i Moria-lejren arbejdet for at hjælpe børnene fra lejren, hvoraf mange er uledsagede. Børnene har blandt andet brug for akut nødhjælp i form af telte, rent vand og hygiejneudstyr.

Donationen på 10.000 kroner går fra Frie Skolers Lærerforenings konto for støtte til humanitære formål. 

deltag i debatten