Enig hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomsten

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening godkender det samlede overenskomstresultat og anbefaler medlemmerne at stemme ja ved en kommende urafstemning

D 10. marts 2021

af Mikkel Hvid, Kommunikationschef
OK21

En enig hovedbestyrelse godkendte sent onsdag det samlede overenskomstresultat, som herefter anbefales sendt til urafstemning af Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg. Og en lige så enig hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja til resultatet.

Det fortæller foreningens formand, Uffe Rostrup, som er glad for, at hovedbestyrelsen bakker resultatet op.

Ifølge Uffe Rostrup er der flere gode grunde til, at medlemmerne bør stemme ja:

  • lønresultatet er acceptabelt og løfter forventeligt reallønnen i en svær situation;
  • med resultatet får lærerne for første gang i ti år en arbejdstidsaftale;
  • arbejdstidsaftalen er god og ligger i god forlængelse af tænkningen på de frie skoler;
  • der er flere gode centrale elementer – især sorgorlov og seniorbonusdage
  • og børnehaveklasselederne får et mærkbart lønløft.

Du kan læse om overenskomsten på temasiden om OK21. Her finder du også selve aftaleteksten. 

deltag i debatten