90 nye skoler på fair lærerløn-kortet
Lærerlønnen på de frie skoler halter i gennemsnit efter folkeskolens. Derfor har Frie Skolers Lærerforening de seneste år haft fokus på at få lønnen op på et fair niveau – altså at lærerne på de frie skoler skal have samme løn, som lærerne på folkeskolerne i samme kommune får.
Før sommerferien foretog foreningen en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter om lønnen, og det resulterede i, at der er kommet 90 nye skoler på landkortet.
Skolerne giver nu enten fair lærerløn eller har en lønaftale, der giver det indenfor de næste tre år.
Ny løn skabte løngab
I 1999 var lærernes løn på de frie skoler og folkeskolen den samme, men samme år fik lærerne et nyt lønsystem med en centralt aftalt skalatrinsløn og en lokalt forhandlet decentral løn.
Efter 1999 opstod der et stigende løngab mellem folkeskolen og de frie skoler, og i 2017 tjente en lærer på en fri grundskole i gennemsnit 18.000 mindre om året end lærere i folkeskolen.
Forskellen var endnu større for lærere på efterskolelærere, som tjente 29.000 mindre end kollegerne i folkeskolen.
DERFOR HALTER LÆRERLØNNEN PÅ DE FRIE SKOLER EFTER FOLKESKOLEN
- Kommunerne prioriterer løn til deres lærere højere end de frie skoler gør det til deres.
- Den decentrale løn skal udbetales på folkeskoleområdet. Decentrale forhandlinger på folkeskoleområdet handler primært om at fordele midlerne. På de frie skoler er den decentrale løn ikke garanteret. Den kommer kun til udbetaling, hvis tillidsrepræsentanten på den enkelte skole kan forhandle en aftale om højere decentral løn på plads med ledelsen.
- Den decentrale løn i folkeskolen forhandles på kommunalt niveau. Lønnen på de frie skoler forhandles af tillidsrepræsentanten på den enkelte skole, og det er svært at forhandle løn på små enheder, hvor alle kender alle.