Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden

Hvad siger reglerne?  Hvordan opgør I arbejdstiden på jeres skole?  Er jeres opgørelser i orden?

Baggrund

Arbejdstidsopgørelsen er en vigtig brik i dit og dine kollegers arbejdsliv. Opgørelsen viser, om I har overtid og derfor, om I har tid eller penge til gode. Opgørelsen fortæller jer, om I arbejder flere timer, end I får løn for.

Men frem for alt giver opgørelsen ro, overblik og vished for, hvor meget I rent faktisk arbejder, og på den måde bidrager opgørelsen til et godt og sundt arbejdsmiljø.

Derfor er arbejdstidsopgørelsen så vigtig også for jeres arbejdsmiljø. Og derfor sætter Frie Skolers Lærerforening i øjeblikket fokus på arbejdstidsopgørelsen og måden at planlægge jeres arbejdstid på.

Sådan gør du

Det eneste du skal gøre lige nu, er at indkalde kollegerne til et klubmøde, hvor I kan drøfte jeres arbejdstidsopgørelser. Vi har forberedt materialerne og lavet en step to step-guide til det. 

Materialet tager udgangspunkt i fire forskellige måder at planlægge arbejdstiden på.

  • Vælg det materiale, der passer bedst på din skoles måde at planlægge arbejdstiden på
  • Jeres fokus i klubben bør især ligge på den fælles drøftelse (Side 7)
  • På side 8 og 9 i materialerne nævnes såvel grundskoler som efterskoler. Du kan evt. selv slette den skoleform, der er irrelevant for jer
  • Har du spørgsmål både før og efter mødet klubmødet, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet.

Målet med drøftelsen er at afklare, om I har fået arbejdstidsopgørelser, som fungerer.

Klubmødet skal besvare tre spørgsmål

  • Har I fået jeres arbejdstidsopgørelser?
  • Er opgørelserne gennemskuelige, så I kan se, hvor mange arbejdstimer der er godskrevet på de enkelte arbejdsdage i det seneste skoleår?
  • Er opgørelserne fyldestgørende, så alle de timer, I arbejde, er med i opgørelsen?

Hvis I kan svare ja til disse spørgsmål, har I fået nogle gode arbejdstidsopgørelser, og det er godt for jer.

Hvis I må svare nej på spørgsmålene, har I et problem, som du som tillidsrepræsentant må adressere.

Så hvis du og dine medlemmer svarer nej til et eller flere af spørgsmålene, bør du ringe til sekretariatet  på 8746 9110 eller sende en mail til arbejdstid@fsl.dk.

Hent materialet, der passer til din skole

Skole med fuld tilstedeværelse

Skolen planlægger al arbejdstid, og arbejdstiden skal lægges på skolen. Det vil sige, at der er fuld tilstedeværelse.

Skole med komme gå tid

Skolen planlægger arbejdsdagene med en komme- og gå-tid. Den fulde arbejdstid er planlagt, men medarbejderne bestemmer selv, hvor og hvornår de vil lægge den del af arbejdet, der ikke er skemalagt (modsat for eksempel undervisning, møder, mv., der typisk er skemalagt)

Skole med lederudmeldte timerammer

Skolen har udmeldt et samlet timetal til en eller flere opgaver (lederudmeldte timerammer). Kun dele af arbejdstiden – for eksempel undervisning og personalemøder – er skemalagt.

Skole med akkorder

Der er indgået aftaler mellem tillidsrepræsentanten og skolen om et bestemt timetal til visse opgaver (akkorder). Kun dele af arbejdstiden – for eksempel undervisning og personalemøder – er skemalagt.

Har du spørgsmål?

Kontakt forhandlingschef Jette Morsing (jmo@fsl.dk) eller konsulent Kirsten Herskind (khh@fsl.dk) ved faglige spørgsmål.

Kontakt konsulent Josua Christensen (jch@fsl.dk), hvis du har tekniske problemer eller forståelsesproblemer med klubmaterialet.