Tre skarpe fra højskolelærer til formand – og omvendt
SIGRID LAUENBORG DAHL: Hvad får højskolelærerne ud af at melde sig ind i fagforeningen?
UFFE ROSTRUP: »De får et stærkt fællesskab, hvor vi lægger mindre vægt på, hvad man er uddannet til, og mere på den opgave, man løser som lærer. I Frie Skolers Lærerforening samler vi mange forskellige
fagligheder, men de har alle det til fælles, at de underviser. Det er det – lærerarbejdet – vi opbygger vores fællesskab omkring. Jeg håber meget, at I vil gå ind i og blive glade for det fællesskab. Og så håber jeg, at vi sammen kan skaffe jer en overenskomst«.
SIGRID LAUENBORG DAHL: Vil en overenskomst ikke dræbe ånden på højskolerne?
UFFE ROSTRUP: »Nej. Men jeg forstår godt spørgsmålet. Den tilsvarende bekymring hørte vi fra nogle efterskoler, da efterskolelærerne fik deres overenskomst. Men overenskomsten har hverken fjernet særpræget eller engagementet på efterskolerne. Man kan godt have ordentlige forhold og et højt engagement samtidig. De to ting udelukker ikke hinanden. En overenskomst handler ikke om at begrænse eller binde lærerne. Det handler om at lægge en bund, som holder hånden under dem, der bliver mest presset.
SIGRID LAUENBORG DAHL: Hvad mener du, at højskolerne kan lære af den udvikling, efterskolerne har gennemgået, siden de fik en overenskomst?
»Hvis man frygter det værste, skal man trække halvdelen fra, og så igen trække halvdelen fra – så er det måske sådan, virkeligheden kommer til at se ud. Sådan er det i mange af livets forhold: Det, vi forestiller os, er meget værre end det, der sker. Og det tror jeg, at højskolerne kan lære af efterskolerne: Det kommer ikke til at gå, som I frygter. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at en overenskomst kun er god, når begge parter kan se sig selv i den. En overenskomst er en aftale, og begge parter skal tage ansvar for den – eller bliver den ikke god.
Nogle højskoler vil nok holde fast i, at en overenskomst vil ødelægge højskolernes særpræg. Men der vil også være andre, som synes, at det er meget godt, at der er styr på, hvor meget og hvornår lærerne skal arbejde, og hvilket forhold der skal være mellem undervisning og samvær. Når en overenskomst beskriver de forhold, kan ledelsen og lærerne koncentrere sig om det vigtige: at lave god højskole. Og så tror jeg, at højskolerne kan lære, at en overenskomst sagtens kan håndtere den mangfoldighed, der er på skolerne i dag. En god overenskomst rummer muligheder for at indgå lokale aftaler, som passer til den enkelte skole og respekterer forskellige værdigrundlag og traditioner. Det kan højskolerne også lære fra efterskolerne«.
UFFE ROSTRUP: Hvad er det bedste ved, at højskolelærerne nu kan organiseres i Frie Skolers Lærerforening?
SIGRID LAUENBORG DAHL: »Det er, at vi er kommet hjem til familien. I Frie Skolers Lærerforening er vi sammen med andre lærere, som har en pædagogisk praksis, som ligner vores. Og det, tror jeg, er vigtig i en fagforening: at man deler praksis. At det, man er fælles om, det, som forener, er arbejdet og praksis – ikke uddannelsesbaggrunden«.
Hvorfor er det så vigtigt for jer i højskolelærerudvalget at få en overenskomst på højskoleområdet?
SIGRID LAUENBORG DAHL: »Arbejdsvilkårene for højskolelærerne varierer meget fra højskole til højskole. Vi håber, at en overenskomst kan sikre nogle fælles rammer for højskolearbejdet. Også for at passe på det, som er særligt og sårbart i højskolearbejdet, nemlig forberedelsen og samværet. Undervisningen er tydelig og synlig, så når højskolerne presses af økonomien eller konkurrencen, går det let ud over lærernes tid til at forberede undervisningen og lærernes tid til pædagogisk samvær med eleverne. Og endelig, så ønsker vi, at en overenskomst
kan beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde«.
Hvilke udfordringer tror du, at Frie Skolers Lærerforening vil støde på, når vi går ud og organiserer højskolelærerne?
SIGRID LAUENBORG DAHL: »Det bliver en udfordring at fremme en bevidsthed om eller forståelse blandt højskolelærerne af, at de er lærere, og at de skal organisere sig som lærere. Mange højskolelærere er ikke læreruddannede, og nogle har også bibeskæftigelser som kunstnere eller freelancere, så de tænker sig ikke altid som lærere, selv om de underviser. Derfor tænker de heller ikke, at det er nødvendigt at være med i en lærerfagforening. Det bliver en udfordring at skabe forståelsen af, at det, der samler os, det, der er vigtigt, er vores lærerpraksis, og det er derfor, vi skal organisere os«.
UFFE ROSTRUP
Formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011. Tidligere gymnasie- og efterskolelærer.
SIGRID LAUENBORG DAHL
Lærer på Krogerup Højskole. Formand for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Tidligere formand for Højskolernes Lærerforening under Dansk Magisterforening.