Lone sendte en mail og fik 50.000 kroner retur

Højskolelærere taler helst ikke om løn, fortæller højskolelærer Lone Vestergaard. Men nogle gange giver det mening at tale om de tal, der står på lønsedlen, har hun erfaret.

D 1. december 2021

af AF MIKKEL HVID · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Som højskolelærer taler man ikke om løn. Det er ikke lønnen, der giver arbejdet mening – det er den demokratiske dannelse af eleverne, og som højskolelærer arbejder man, fordi man elsker det.

Det er en livsstil, fortæller højskolelærer Lone Vestergaard.

»Det er det narrativ, vi bruger om os selv og arbejdet. Løn, det er ikke noget, vi går op i eller taler om«, siger hun.

Alligevel undrede den 48-årige cand.mag. og designer sig over tallet nederst på lønsedlen. Og især over, at tallet ikke voksede.

Lone Vestergaard blev ansat som højskolelærer i 2016, og da hun underskrev sin kontrakt, fik hun at vide, at lønnen først ville stige efter syv år. Hun studsede over det, men tænkte: OK, hvis det er sådan, det er i højskoleverdenen, hvor de ikke har en overenskomst, så er det sådan, det må være, og hun var glad for sit nye, faste arbejde.

Men hun kunne ikke slippe sin undren. Hun vidste, at andre faggruppers løn steg med faste mellemrum. Hvorfor stod hendes stille? Var der mon nogle kvalifikationstillæg, hun kunne gå efter, og for hvad? Lone Vestergaards mand, der tidligere havde været ansat i en fagforening, var ikke overbevist. Han fastholdt, at det ikke kunne passe.

Han vidste godt, at højskolelærerne ikke har en overenskomst, men han troede ikke på, at man kan være ansat syv år uden at stige i løn. »Skriv til Frie Skolers Lærerforening og spørg dem, hvilke muligheder de ser«, sagde han.

Det er da en fejl
Der gik mindre end to minutter, fra Lone Vestergaard trykkede 'send' til mailen, til mobilen brummede. Det var konsulent Simon Astrup fra Frie Skolers Lærerforening, og han var paf: »Hvad er det her da for noget?«, spurgte han. Simon Astrup fik Lone Vestergaards lønsedler og kontaktede skolen. Det betød, at Lone Vestergaard fik efterbetalt omkring 50.000 kroner, og at hendes månedsløn i skoleåret 2021/22 er 5.000 kroner højere, end den ville have været, hvis hun ikke havde ringet. For det var en fejl.

Ansættelsesbekendtgørelsen beskriver ganske rigtigt et syvårigt lønforløb for højskolelærere, men lønnen skal stige i løbet af de syv år. Men de automatiske stigninger, som Lone Vestergaards kolleger nød godt af, var ved en fejl ikke kommet med, da Lone Vestergaard blev oprettet i skolens lønsystem.

Lærere lever også af løn
Ud over pengene er der også læring i sagen for Lone Vestergaard.

»Jeg har lært, at selv om vi som højskolelærere ikke har en overenskomst, er der nogle regler, som skolerne skal overholde. Og jeg har lært, at det er en god idé at have en fagforening, som kan hjælpe til med, at reglerne bliver formuleret og efterlevet«.

Og så har hun lært, at man sagtens kan være en både passioneret og dygtig lærer, samtidig med at man er opmærksom på det beløb, der tikker ind på lønkontoen.

Det er paradoksalt, at vi som højskolelærere elsker at undervise i demokratisk dannelse, men vi er ikke voldsomt optaget af de demokratiske forestillinger, der knytter sig til arbejdslivet og vores egne arbejdsforhold.

LONE VESTERGAARD