Mandag den 10. august havde Simon Astrup første arbejdsdag på Frie Skolers Lærerforenings sekretariat i Risskov ved Aarhus. Mindre end to uger tidligere havde han som viceforstander på Kalø Højskole sagt farvel til det sidste hold sommerkursister.

Skiftet fra højskole til fagforening kunne dog ikke have været mere naturligt for den 37-årige uddannede lærer. Som foreningens nye højskolekonsulent skal Simon Astrup nemlig blandt andet være med til at organisere landets højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening og skaffe dem en overenskomst.

For den nyslåede højskolekonsulent handler jobbet ikke blot om at vende et nyt kapitel i karrierebogen. Simon Astrup forklarer:

»For mig er det her ikke bare et nyt job. Der er noget vigtigere på spil. Jeg søgte jobbet, fordi jeg rigtig gerne vil være med til at fremtidssikre højskolerne og beskytte det, der efter min mening er vigtigt ved højskoleformen: det ligeværdige forhold mellem undervisning og samvær. Det er den opgave, jeg ser i det her job«.

Det særlige bliver klemt
Simon Astrup har ikke vendt ryggen til højskoleverdenen. På ingen måde. Som højskolekonsulent vil han være drevet af sin kærlighed til og begejstring for folkehøjskolernes dannelsesform:

»Det særlige ved højskolerne er, at dannelsen foregår i samværet med andre. Samværet på højskolerne er lige så vigtigt som undervisningen, og det skal man forstå, både som lærer og som højskole. Højskole handler for mig at se ikke om, at man bliver til noget bestemt. Den handler om at blive til nogen – om at blive til som menneske, og det sker blandt andet i fællesskabet mellem kursist og lærer«, siger han.

I højskoleloven er undervisning, forberedelse og samvær ligeværdige opgaver. Men i en økonomisk presset skolehverdag kan det være svært i praksis at fastholde balancen mellem de tre, fortæller Simon Astrup, og risikoen er, at de mindst synlige opgaver – samværet og forberedelsen – nedprioriteres, især der, hvor lærernes arbejdstid er under pres. Sker det, mister højskolerne det, der er helt unikt for dem, mener han:

»Uden samværet bliver højskolerne akademiseret. Så forsvinder skoleformens særlige dannelse«, siger han.

Aftale og ånd går hånd i hånd
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er glad for, at foreningen nu har en lærer med praktisk højskoleerfaring i spidsen for det nye og meget vigtige arbejde.
Uffe Rostrup ved godt, at nogle højskolefolk værger for sig, når de hører ord som overenskomst eller arbejdstidsaftale. Fordi de frygter, at højskolen bliver en undervisningsfabrik befolket af lønmodtagere i stedet for levende lærere. Den frygt er ubegrundet, mener Uffe Rostrup.

»Man kan sagtens have en overenskomst med ordentlige og aftalte arbejdsforhold, uden at det går ud over højskolernes særlige ånd. Tag bare efterskolerne. Her er det hverken gået ud over ånden, engagementet eller deres særlige dannelsesform«, siger han.

Faktisk tænker Uffe Rostrup det helt omvendt: Gode aftaler kan være med til at sikre højskolerne og deres særlige dannelsestilbud.

»Med gode aftaler kan skolerne prioritere og kvalificere samværet, så det ikke nedprioriteres i hverdagen. Det er svært for nogle skoler at prioritere lærerressourcer til det pædagogiske samvær, når andre skoler bruger pengene på mere synlige ting som dyre rejser, nye bygninger, spektakulære linjefag og fag-faglig undervisning. Det giver en konkurrence mod bunden på samværsdelen, og den kan aftalte forhold sikre imod«, siger han.

Uffe Rostrup håber derfor, at han som formand for Frie Skolers Lærerforening kan være med til at sikre en overenskomst for lærerne på landets folkehøjskoler. Men for at det kan lykkes, skal mindst hver anden højskolelærere være medlem af foreningen, som derved kan hævde forhandlingsret for højskolelærerne.