De største barrierer for medlemsorganisering på højskolerne – og hvordan du kommer over dem
På baggrund af besøg på 20 højskoler og en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter på grund- og efterskoleområdet har vi her samlet de typiske indvendinger, der er mod at melde sig ind, og de bedste bud på, hvordan du som kollega kan svare på disse indvendinger.
Prisen bremser
Prisen er den største barriere. Vi hører det ofte på møderne på højskolerne og knap halvdelen af tillidsrepræsentanterne fra frie grund- og efterskoler med lav organiseringsgrad, peger på kontingentet som den største selvstændig udfordring.
Nogle nævner, at lærerne har svært ved at finde knap 600 kr. i det månedlige budget. Andre nævner, at det er svært, hvis man er ene-forsøger. Andre igen, at de ikke mener, at prisen står mål med det, man forventer at få ud af det.
Hvor de første bare ikke kan finde pengene i budgettet, er det for den sidste gruppe en cost/benefit-analyse, der afholder dem fra at blive medlemmer.
-
SÅDAN KAN DU SVARE
Kontingentet er ikke specielt højt, hvis man sammenligner med det, man bør sammenligne det med: prisen i andre overenskomstbærende fagforeninger.
Frie Skolers Lærerforening kontingent ligger på 590 kr. per måned for et fuldtidsmedlem, og der har det ligget i flere år. Sammenlignet med andre fagforeninger (Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet, BUPL og andre tilsvarende) er kontingentet fornuftigt.
Så hvis man ønsker en fagforening, som forhandler overenskomst og sikrer løn, arbejdstidsaftaler, arbejdsvilkår, som har indflydelse på det lokale arbejdsmiljø, den lokale lønudvikling, og som sikrer veluddannede tillidsrepræsentanter, der kan være et talerør for og en lokal hjælp for medlemmerne, så er det prisen.
Hvis man sammenligner med ikke-fagforeninger (som krifa, Det Faglige Hus eller tilsvarende) er kontingent højt. Men det er også at sammenligne pærer med bananer. De foreninger kan ikke det, som fagforeningerne kan, og de kan ikke hjælpe medlemmerne på de frie skoler med noget af betydning.
Hvis man som lærer står i en af de gule foreninger, nyder man godt af de vilkår, som fagforeningerne skaffer, og som ens kolleger betaler for.
Mange nævner, at de deltidsansatte, og at det står i vejen for at melde sig ind.
-
SÅDAN KAN DU SVARE
Foreningen har to kontingentsatser: en for medlemmer med over 50 procents ansættelse og for medlemmer med under 50 procent. Hvis man er ansat på for eksempel 80 procent, vil kontingentet virke relativt højt, da lønnen er lavere. Det er der ikke umiddelbart nogen løsning for.
Og du kan ikke gøre andet end at forsøge at forklare, at medlemskabet stadig er pengene værd. Set fra foreningens side er det ikke mindre ressourcekrævende med medlemmer, som er ansat på 70 procent end medlemmer, der er ansat på 100.
Den faglige identitet
Mange højskolelærere nævner, at de er organiseret i anden fagforening på grund af deres uddannelse, faglige identitet eller virke ved siden af højskolelærerarbejdet.
Det er ofte musikere, gymnaster, journalister eller andre specialister, der underviser som højskolelærere i musik, gymnastik og så videre, og som har deres identitet som journalist, musiker osv.
-
SÅDAN KAN DU SVARE
Som udgangspunkt bør man være organiseret på det område, hvor man har sin hovedbeskæftigelse. Hvis kollegerne kun arbejder deltid, kan det her være en svær hurdle at forcere.
Men hvis de er fuldtidsansat som højskolelærer, bør du slå på, at en overenskomst kun er en mulighed, hvis nok melder sig ind, og at Frie Skolers Lærerforening kender forholdene på en højskole, hvilket andre fagforeninger med al respekt bare ikke har samme fornemmelse for.
Nogle – for eksempel musikerne – vil sige, at de har brug for den service, de får fra deres professionsforening (for eksempel Dansk Musikerforbund). Det kan for eksempel være forsikring. Den indvending er reel. Men det er den samme problemstilling, alle fritidsmusikere står i.
Negativt indstillet forstander
Forstanderen er negativt indstillet over for fagforeninger og giver tydeligt udtryk for det.
-
SÅDAN KAN DU SVARE
Det kan være svært at være (og blive) medlem på en skole, hvis forstanderen er meget negativt indstillet over for fagforeninger.
Men vi har foreningsret i Danmark, og hvis skolelederen aktivt modarbejder eller forfølger medlemmer, kan det udløse en sag om organisationsfjendtlig handling eller om diskrimination.
Og bemærk: Forstanderen får ikke at vide, hvem der er medlemmer.
En overenskomst kan ødelægge skoleformen
Nogle højskolelærere er bekymrede for at en overenskomst kan ødelægge skoleformen og begrænse friheden
-
SÅDAN KAN DU SVARE
For det første: Efterskolerne var igennem samme overgang for ca. 30 år siden og efterskolerne trives i bedste velgående med masser af frihed, ånd og aftalte forhold. Når efterskolerne kan – kan højskolerne også.
For det andet: En overenskomst kan fraviges. Når overenskomsten kommer, kan der være dele af den, som I gerne vil ændre på, så tingene passer bedre til netop jeres skole. Og det må man meget gerne. Man kan lave lige præcis de lokale aftaler, som man kan blive enige med ledelsen om - og så har man overenskomsten som en vigtig forhandlingsvare, hvor man måske giver lidt på nogle punkter, men så kræver lidt mere på andre.