Træf for højskolelærere 2022

Dato og tid
10. marts 2022 12:00 til
11. marts 2022 13:00
Tilmeldingsfrist
10-02-2022 09:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
No show fee (refunderes ved deltagelse eller rettigt afbud): DKK 200

Bedre forhold for lærerne på danske højskoler. Det er målet, når Frie Skolers Lærerforening inviterer til træf for alle højskolemedlemmer. Vi sætter fokus på lønnen, arbejdstiden og fordelene ved en fælles overenskomst. 

Men træffet handler også om hygge, om god mad og ikke mindst om at møde nye mennesker, som vi har en masse til fælles med, men som også kan udfordre vores opfattelse af, hvad det vil sige at være højskolelærer.

Arrangementet er for alle højskolemedlemmer af Frie Skoler Lærerforening, og vi håber, du vil dele budskabet med dine kolleger. Også dem, der ikke er medlemmer endnu. 

Program

Torsdag den 11. marts 2022

Workshop: Den flydende arbejdstid – problemer, løsninger og potentialer med en overenskomst
Flydende arbejdstider, for mange arbejdstimer og for lidt work-life-balance. Masser af højskolebesøg i hele landet har vist, at den flydende arbejdstid er det helt store problem for rigtig mange højskolelærere.

På denne workshop stiller vi skarp på de få men vigtige regler, der faktisk er for din arbejdstid som højskolelærer. Men workshoppen handler ikke mindst om at udveksle erfaringer og dele de gode eksempler, for nogle lærere og skoler har fundet bedre løsninger for arbejdstiden end andre.

Overenskomst – hvorfor? Et historisk perspektiv
Hvad vil en overenskomst på højskolerne betyde for dig som lærer? Og hvad har overenskomster betydet gennem historien?

Bliv meget klogere på fagbevægelsens og overenskomsternes betydning for løn- og ansættelsesvilkårene i Danmark, når Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning sætter højskolelærernes manglende overenskomst ind i et større perspektiv.

Laust Høgedahl trækker masser af historiske paralleller, når han viser, hvordan danske arbejdstagere har forbedret deres vilkår med gennem faglig organisering.

Årsmøde for højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening
Vil du være med til at påvirke højskolelærernes indflydelse og position i Frie Skolers Lærerforening? Hvis ja, så er årsmødet det rette forum.

Du får et indblik i året, der gik, når udvalgets forkvinde Sigrid Lauenborg Dahl aflægger sin beretning. Og du kan sætte retningen, når du er med til at vælge det udvalg, der skal repræsentere dig og dine kolleger det kommende år.

Fredag den 12. marts 2022

Workshop: Den flydende arbejdstid – problemer, løsninger og potentialer med en overenskomst
Fortsættes fra torsdag.

Formandsdebat
Hvad vil du gerne spørge foreningens formand om? Det kan du med fordel tænke over, så du er klar, når Monica Lendal Jørgensen deltager i en debat om højskolelærernes forhold i foreningen og ude på skolerne.

Formålet er at få en fælles drøftelse af de emner, I som højskolelærere mener skal på foreningens dagsorden. Desuden vil Monica Lendal Jørgensen give en aktuel politisk status.

Løntjek
Foreningens lønundersøgelse blandt højskolelærere viste, at der er masser af gode og kontante grunde til, at du bør nærlæse din lønseddel. Du kan også lade os om at gøre det.

Fredag, inden du tager hjem, afholder foreningen en uformel løncafé, hvor du kan få gennemgået din lønseddel af en konsulent og tanke op til hjemturen.

Praktisk

  • Pris: Det er gratis at deltage i arrangementet, men du skal betale 200 kr. som depositum ved tilmeldingen. Depositum tilbagebetales ved deltagelse eller rettidigt afbud senest 14 dage før afholdelse. 
  • Transport: Frie Skolers Lærerforening dækker dine transportomkostninger med billigste offentlige transport eller kilometerpenge. Frie Skolers Lærerforening yder ikke bidrag til vikardækning.
  • Overnatning: Du overnatter i eneværelse på Hornstrup Kursuscenter
  • Forplejning: Der er fuld forplejning til på Hornstrup Kursuscenter. Efter middagen torsdag er baren åben på egen beregning.
  • Årsmøde: Du får mere information om dine muligheder for at stille op og komme med forslag i god tid inden mødet. 
  • Tilmelding: Højskoletræffet er forbeholdt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Bliv medlem
Dato og tid
10. marts 2022 12:00 til
11. marts 2022 13:00
Tilmeldingsfrist
10-02-2022 09:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
No show fee (refunderes ved deltagelse eller rettigt afbud): DKK 200