Temadag om arbejdsmiljø 2020: Håndtér krænkelseskulturen på forkant

Dato og tid
20. april 2020 09:30 til
20. april 2020 15:00
Tilmeldingsfrist
15-03-2020 16:00:00
Sted
Scandic Hotel Roskilde
Ved Ringen 2 4000 Roskilde
Arrangør
Skoleforeningerne & Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 1300
En temadag om arbejdsmiljø arrangeret af skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening

Krænkelser kan opstå overalt. Ingen kan føle sig helt sikre. Men som ledelse og tillidsvalgte kan I minimere risikoen for, at jeres skole bliver ramt og – hvis det sker – sikre, at sagen ikke stikker af.

Det handler om forebyggelse. Om at have gode, formulerede politikker. Og frem for alt handler det om at have en sund samarbejdskultur og om
at vide, hvad I skal gøre, hvis nogle oplever sig krænket på jeres skole.

Eva Gemzøe Mikkelsen, universitetslektor, erhvervspsykolog og ekspert i mobning på arbejdspladsen, vil på dagen lære jer:

  • hvad I kan gøre for at forebygge krænkende handlinger
    på jeres skole;
  • og hvordan I praktisk håndterer situationen, hvis nogle
    føler sig krænket;
  • hvad der menes med krænkelse, og hvordan krænkelser
    kommer til udtryk;
  • og hvordan og hvorfor krænkelser opstår.
I vil få værktøjer til forebyggelse af krænkende handlinger og håndtering
af episoder, der opstår, samt en procesplan til brug for udarbejdelse af
politikker på temadagen.

Undervisningen veksler mellem vidensformidling, dialog og praktiske
øvelser, som letter jeres arbejde hjemme på skolen.

Tilmelding

  • Ved tilmeldingen skal du starte med at fjerne fluebenet i ”Deltager og betaler er samme person”, da det er en skolebetaling.
  • Ved betalingsoplysninger skriver du således skolenavnet, att. Sekretærens/lederens navn, skolens e-mail ect.
  • Ved betalingsform vælger du faktura og denne sendes automatisk til skolen efter tilmeldingen.

Målgruppe
Temadagen udbydes i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne. Dagen henvender sig til skolens ledelse, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten.
Arbejdsmiljørepræsentanten kan bruge temadagen som en
supplerende uddannelsesdag efter arbejdsmiljølovens regler.

Praktisk information
Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.00. Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30.

Dato og tid
20. april 2020 09:30 til
20. april 2020 15:00
Tilmeldingsfrist
15-03-2020 16:00:00
Sted
Scandic Hotel Roskilde
Ved Ringen 2 4000 Roskilde
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 1300