Teamsamarbejde for tovholdere og koordinatorer

Dato og tid
11. marts 2021 09:30 til
12. marts 2021 15:30
Tilmeldingsfrist
10-01-2021 08:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Ikke medlem: DKK 4750
Bliv bedre til at organisere og optimere samarbejde mellem lærere, og få et stærkt udgangspunkt for at varetage rollen som tovholder i skolens udviklingsprocesser.

Kurset her giver dig teoretisk indsigt og konkrete redskaber til at koordinere samarbejde i teams samt lede udviklingsprocesser i både mindre teams og større arbejdsgrupper.

Du får redskaber til at sætte mål (hvad er det vigtigst, at vi bruger vores ressourcer på?) og holde fokus (hvordan sikrer vi en langsigtet effekt af vores indsatser?) så dine udviklingsprojekter skaber en positiv forskel i hverdagen. Du får inspiration og metoder til at lede både nedad, opad og til siden og sikre dig spillerum til at skabe udvikling.

Gennem oplæg og øvelser opnår du et bredt spektrum af praktisk anvendelige kompetencer inden for de overordnede temaer: teamudvikling, procesfacilitering og relationel koordinering.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Indsigt i dynamikker omkring fordeling af roller, opgaver og ansvar i teams
  • Styrket personligt lederskab ved koordinering af teamsamarbejde
  • Redskaber til at facilitere udviklingsprocesser i teams
  • Værktøjer til at opnå høj grad af relationel koordinering i organisationen.
  • Metoder til at kommunikere involverende som middel til at skabe engagement og resultater.
  • Forståelse for styrker og udfordringer ved organisering af teams

Hvad får skolen ud af, at du deltager?

  • Styrket fokus på og evne til teamsamarbejde
  • Øget relationel koordinering i organisationen
  • Øget bevidsthed om rolle, opgaver og ansvar i teamet

Om underviseren
Kurset ledes af Jais Sørensen adm. direktør i Incento, der er et fællesskab af konsulenter. Jais Sørensen brænder for at øge trivsel og præstationer gennem anerkendende ledelse, coaching og meningsskabende kommunikation.

Du skal deltage, fordi relationel koordinering er vejen til bedre teamsamarbejde og organisering på din skole.” Jais Sørensen

Mulighed for støtte
Alle vores Lærerkurser er forhåndsgodkendt som berettigede til støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan søge støtte til kursusgebyr og kørsel, men skolen skal medfinansiere med f.eks. dækning af arbejdstid. Sådan søger du om støtte

Mulighed for eksamen
Hvis du ønsker det, har du mulighed for at gå til eksamen og derved opnå ECTS-point på valgfaget Teamledelse, som er en del af Diplom i Ledelse. For at gå til eksamen, skal du gennemføre både del 1 og 2 af kurset Teamsamarbejde. Vil du høre mere om mulighederne for at gå til eksamen, så kontakt venligst underviser Jais Sørensen på js@incento.com.

Målgruppe
Lærere i grundskolen, både indskoling, mellemtrinnet og udskoling, som har en koordinerende funktion, eller som varetager en formel eller uformel ledende rolle. Du kan f.eks. være teamleder, afdelingsleder, teamkoordinator eller tovholder.

Betingelser

  • Overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen.
  • Du kan afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke.
  • Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
  • Kursuslederen modtager en deltagerliste, før kurset afholdes.
Dato og tid
11. marts 2021 09:30 til
12. marts 2021 15:30
Tilmeldingsfrist
10-01-2021 08:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Pris
Ikke medlem: DKK 4750