Psykologisk tryghed: En fælles vej til et stærkt arbejdsmiljø

Dato og tid
20. marts 2023 09:30 til
20. marts 2023 15:30
Tilmeldingsfrist
10-02-2023 15:00:00
Sted
VINGSTED hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2 7182 Bredsten
Arrangør
Skoleforeningerne & Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 1300
Denne temadag handler om, hvordan I skaber og vedligeholder psykologisk tryghed i skolens professionelle fællesskab.
 
Både ledere, tillidsvalgte og medarbejdere kan være med til at skabe en kultur, hvor vi respekterer hinanden og samarbejder konstruktivt – også med mennesker der tænker og handler anderledes end os selv.
 
På temadagen får I en fælles forståelse for psykologisk tryghed som begreb, og I får redskaber der kan støtte jer på vejen til et stærkt arbejdsmiljø på jeres skole.
 
I kommer til at arbejde konkret med, hvordan I som ledelse og tillidsvalgte kan være med til at skabe de nødvendige relationelle bånd mellem de professionelle på jeres skole.
 
Relationerne er afgørende, fordi kravene til både medarbejdere og ledelse sætter konstant pres på opgaveløsningen, pædagogikken og i sidste ende arbejdsmiljøet. Psykologisk tryghed er en nødvendig del af løsningen.
 
I kommer blandt andet til at arbejde med:
  • Hvordan I kan tage temperaturen på psykologisk tryghed i en arbejdsgruppe, og hvordan I taler om det, der kommer frem?
  • Hvordan I skaber åbne samtaler - også om de svære ting?
  • Hvordan I samarbejder og hjælper hinanden på konstruktive måder?
  • Hvordan alle kan få lov til at være sig selv og samtidig skabe rum for, at andre også må være det?
  • Hvordan kan fejl forstås hos jer, og hvordan arbejder i konstruktivt med dem?
  • Hvordan I bedst håndterer det, når ukonstruktiv kritik, skyld og skam er på spil? 
Derfor skal I deltage:
  • For at få indblik i teoretisk viden om psykologisk tryghed som begreb
  • For at få redskaber til at kvalificere samarbejdet på skolen gennem psykologisk tryghed
  • For at blive inspireret til at tage fælles ansvar for et godt psykisk arbejdsmiljø på skolen
Målgruppe:
  • Temadagen udbydes i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne.
  • Dagen henvender sig til skolens ledelse, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten.
  • Arbejdsmiljørepræsentanten kan bruge temadagen som en supplerende uddannelsesdag efter arbejdsmiljølovens regler.
Underviser
Underviserne på temadagen er Line Skovbjerg og Lene Zacharias, der er pædagogiske konsulenter hos Dafolo. Temadagens indhold bygger blandt andet på bogen ’Psykologisk tryghed og kollektiv mestring – vejen til en kollaborativ kultur’, der specifikt handler om psykologisk tryghed på arbejdspladser i uddannelsessystemet.
 
Tilmelding
  • Ved tilmeldingen skal du starte med at fjerne fluebenet i ”Deltager og betaler er samme person”, da det er en skolebetaling.
  • Ved betalingsoplysninger skriver du således skolenavnet, att. Sekretærens/lederens navn, skolens e-mail ect.
  • Ved betalingsform vælger du faktura og denne sendes automatisk til skolen efter tilmeldingen.
Praktisk information
  • Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.30.
  • Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30.
Dato og tid
20. marts 2023 09:30 til
20. marts 2023 15:30
Tilmeldingsfrist
10-02-2023 15:00:00
Sted
VINGSTED hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2 7182 Bredsten
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 1300