Medlemsmøde - Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet

Dato og tid
26. september 2023 16:00 til
26. september 2023 20:00
Tilmeldingsfrist
19-09-2023 23:55:00
Sted
N. Kochs Skole
Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus
Arrangør
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 27 20 87 37 - Mail: rikke.friis@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 0

Sjældent har debatten om digitale medier og skærmbrugen i skolen været mere aktuel end i disse år. Fortalerne taler om den uundværlige digitale dannelse, der vil tage skade, hvis vi gør skolen mobilfri, mens kritikerne taler om et menneskeligt dannelsestab, der kan opstå, hvis vi i stedet tillader den fortsatte digitalisering af læringsrummet. 

Speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid vil i dette spændende, provokerende og lærerige foredrag sætte fokus på hjernens forudsætninger for såvel læring som trivsel, så skærmdiskussionen kan foregå på et mere oplyst grundlag.

Er vi mennesker egentlig så fornuftige, rationelle og tolerante individer, som vi tror? Eller er vi langt mere primitive, vanestyrede, emotionelle og impulsive, end vi forestiller os? Argumenterne vil være baserede på de seneste 40 års forskning om vaner, bevidsthed, læring og hjernens udvikling i kombination med Imrans 17-årige erfaringer fra krydsfeltet mellem mennesker og teknologi. 

Uanset hvad ens udgangspunkt og holdning til debatten er, er der ingen tvivl om, at der i disse år med fremkomsten af teknologier som ChatGPT, algoritmestyret adfærdsregulering og overvågningskapitalisme er behov for grundlæggende stillingtagen til, hvordan skolen skal skabe børn, der både kan lære at lære samt lære at være uden at udvikle mental mistrivsel. 

Underviser
Imran Rashid (f. 1977) er en dansk speciallæge, forfatter og foredragsholder, der i dag arbejder som sundhedsfaglig direktør i healthtech-virksomheden Lenus. Han stemplede for alvor ind i samfundsdebatten i 2017 med bestselleren SLUK, der startede diskussionen om digitaliseringen af samfundet.

 

Efter foredraget byder kredsen på middag. Du bedes tilkendegive ved tilmeldingen, hvis du IKKE ønsker at spise med eller hvis du har eventuelle allergier eller andet, vi skal bede køkkenet tage hensyn til. 

Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til et spændende foredrag og den efterfølgende middag med mulighed for tale med gode folk fra de andre skoler i kredsen. 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til programmet eller andet. Skriv til Rikke på rikke.friis@fsl.dk eller ring på tlf. 27208737.

Mange hilsner

Kredsbestyrelsen i kreds 2

Frie Skolers Lærerforening

Dato og tid
26. september 2023 16:00 til
26. september 2023 20:00
Tilmeldingsfrist
19-09-2023 23:55:00
Sted
N. Kochs Skole
Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Standard: DKK