”Lærerkonflikten: aftalt spil” - foredrag med Peter Kofod

Dato og tid
19. marts 2018 18:00 til
19. marts 2018 21:00
Tilmeldingsfrist
12-03-2018 12:30:00
Sted
Aarhus Efterskole
Brunbakkevej 21 8270 Højbjerg
Arrangør
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87 46 91 10 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Standard: DKK 0
”Lærerkonflikten: aftalt spil” - foredrag med Peter Kofod. Frie Skolers Lærerforening kreds 2 inviterer til medlemsarrangement 2018. Mandag d. 19. marts kl. 18-21. Aarhus Efterskole, Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg.

'Lærerkonflikten: aftalt spil' - foredrag med Peter Kofod

 

Frie Skolers Lærerforening kreds 2 inviterer til medlemsarrangement 2018

Mandag d. 19. marts kl. 18-21

Aarhus Efterskole, Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg

 

Lad os med det samme slå det fast:

Der er ingen, der ønsker at genopleve lockouten i april 2013. INGEN!

Alligevel er lockouten en vigtig del af vores historie. Som lærere, men også som borgere i dette samfund, hvor new public management og regneark styrer showet.

I efteråret fortalte sociologen Rasmus Willig om afvæbnet kritik, om hvordan censur vinder indpas i samfundet og på arbejdspladserne.

På samme tid blev bogen ”Søren og Mette i benlås” udgivet. Bogen beskriver, hvordan lockouten var orkesteret på allerhøjeste sted. Men medierne kom aldrig rigtigt i gang med at afdække bogens afsløringer. Så derfor har vi inviteret Peter Kofod til at holde et foredrag i kreds 2 om lærerkonflikten i 2013, hvor regeringen og Kommunernes Landsforening på lusket vis kørte parløb om at sætte den danske model ud af kraft. Udfaldet af konflikten er velkendt, men hvem vandt egentlig? Hvad ved vi om forløbet? Og hvad nu?

 

Om Peter Kofod:

Peter Kofod er skribent og foredragsholder. Han interviewede som en af de første i verden Edward Snowden tilbage i 2014 og har lige siden været en meget aktiv stemme i den danske debat om overvågning og whistleblowere. Peter modtog i januar 2018 ”Svesken på disken-prisen” for sit arbejde med lærerkonflikten.

 

Sagt og skrevet om Peter:

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening d. 10. oktober 2017:

”Den anerkendte blogger, Peter Kofod, har lavet en grundig analyse af mediernes rolle i den her sag. Ikke for at pege fingre, men for at påpege betydningen af en fri, uafhængig, kritisk og dybdeborende presse i en sag som denne. Jeg kan varmt anbefale at læse Peter Kofods grundige og tankevækkende analyser.”

Anne Marie Helger d. 25. januar 2018:

«Peter Kofod er en modig journalist. Gid der var flere af jer. Peter Kofod tør forholde sig kritisk til magthavernes fortvivelser og misinformationer. Peter Kofod har slet ikke holdt sin kæft om alt det snavs, der gemmer sig i den rystende gyserperiode, hvor medierne fortrinsvis kørte medløberisk dækning”.

Vi glæder os til at se jer 

Tilmeldingsfrist er mandag d. 12. marts på fsl.nemtilmeld.dk (af hensyn til mængden af mad)

 
Mange hilsner kredsbestyrelsen

 

Dato og tid
19. marts 2018 18:00 til
19. marts 2018 21:00
Tilmeldingsfrist
12-03-2018 12:30:00
Sted
Aarhus Efterskole
Brunbakkevej 21 8270 Højbjerg
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Standard: DKK